Jeg har nu været i gang med at grave nogle af de største klumper vintergækker op og dele dem op i mindre grupper som jeg så har plantet ud igen forskellige steder i bedene.....jeg drømmer nemlig om et kæmpe vintergække flor i haven med årene. Det er første gang jeg selv har tuer så store og gamle at de nu med fordel kan deles.
Denne formeringsmetode kalder englænderne "in the green" - da det netop er mens løgene stadig står med friske grønne blade at det er det allerbedste tidspunkt på året at dele og formere de små attraktive vintergækkeløg. Vintergækkeløgene er lidt sarte og tåler ikke ret godt at tørre over jorden alt for længe - så mister de livskraften. Det er en af årsagerne til at det kan være vanskeligt at få vintergækker ud af de løg man køber i sensommeren.....selv har jeg i hvert fald forgæves købt løg flere gange uden resultat.
Først da jeg var så heldige at gode venner forbarmede sig over mig og begyndte at grave klumper op til mig fik jeg vintergækker i haven. Jeg var også heldig at få et tilbud i 2011 om selv at grave op i en have hvor der skulle løbe en cykelsti.....det var som at vinde i lotto.
Drømmer du som jeg om vintergækker i store hvide tæpper så er det nu du skal i gang med at grave klumper op.....det betaler sig :0)
Vintergækkerne her er fra min drøm om et kommende vintergækketæppe under syrenen.
Kiggede lige forbi og tilmeldte mig din fine blog:)
SvarSletKan godt forstå, du drømmer om et smukt vintergækketæppe (også et rart ord:)) Og en hyggelig idé at dele med vennerne!
KH
Nina
Hej Nina....og velkommen til - det er altid hyggeligt når nye give sig til kende. Jeg ønsker dig en helt forrygende dejlig maj ;0)
SletNu er der jo heller ikke så meget pynt ved dem mere, og der er så mange andre spændende ting, som har taget over.
SvarSletNæh Nette .....stadsen ér ved at være gået af dem noget senere end normalt - tilbage er kun de fede frøkapsler der måske om fire år er leveringsdygtige i en ny tue med vintergækker ;0) Ja det er der heldigvis så småt nye lækre farver popper op - snart kommer der også lyserødt....og i morgen er det maj ;0)
Slet