er brudt igennem jorden her på matriklen. Dog er de kun fremme et par steder helt inde ved huset, der hvor sneen har fået lov at smelte lige så stille væk. Hvor har de dog været ventet med længsel de små skønne vintergækker.
”Da sneen sank
fik vi visit
af lette alfer
klædt i hvidt
af jorden steg
blufærdig-kæk
med bøjet hoved
en vintergæk”.
SOYA
Der knytter sig ofte legender til blomster bl.a julerosen og vintergækken og mange af dem knytter sig til bibelhistorien.Surfer man lidt rundt på nettet kan man hurtigt finde nogle stykker.
En af de smukkeste legender fortæller at vintergækken blev til da
en engel åndede på et snefnug
for at trøste Eva efter syndefaldet.
Ifølge en anden skal vintergækken have blomstret 2. februar, altså kyndelmissedag, da jomfru Maria efter jødisk skik fremstillede sig selv og det 40 dage gamle Jesubarn i templet, derfor blev den yndige blomst i gamledage også kaldet:
Kyndelmisselilje.
Vintergækkens botaniske navn er "Galanthus" - græsk for mælkeblomst, men har gennem tiderne været beriget med mange smukke danskenavne. Kyndelmisselilje, Vinternat og Sneklokke er nogle af de smukkeste - kært barn har mange navne som man siger.
Den almindeligste vintergæk herhjemme er galanthus nivalis - nivalis er latin og hentyder til, at den vokser, hvor der er sne. Hvilket jo denne vinter må siges for en gang skyld at holde stik. Vintergækken vokser ofte mere eller mindre forvildet i gamle haver, parker og præstegårdshaver hvor de gennem årene har fået lov at danne et himmelsk hvidt tæppe. Hentydningen til sne kommer tydeligere frem i andre lande, f.eks. hedder vintergækker i England "Snowdrops", i Sverige"Snödropper", i Frankrig "Perce Neige (hul i sneen)" og i Tyskland "Schneeglöckchen".
Her i haven, der trods alt er af ældre dato, var der ikke så meget som én eneste vintergæk da vi overtog. Men det er der efterhånden blevet rådet bod på da jeg de sidste par år er blevet beriget med løg fra dejlige mennesker der gerne vil dele ud af deres overflod....det sætter både Maria og jeg stor pris på.