Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

fredag den 5. februar 2010

Iselins favntag

Tiden er snart til at beskære mange af havens klematis - alle dem i beskæringsgruppe 3 - og de tæller ikke så få i min have efterhånden.

I denne gruppe er Viticellaerne specielt fordringsløse og lette at have med at gøre. De skuffer aldrig i modsætning til de storblomstrende i beskæringsgruppe 2 der ofte meget følsomme overfor klematispest eller visnesyge.

Viticellaerne er næsten 100 % sygdomsfrie, blomstrer overdådigt hele sommeren igennem og gerne langt ind i efteråret. Kan kun anbefales hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med dem.

Beskæringen skal til for at få optimal glæde af årets blomstring. Men hvem kan nænne at gå i krig med saksen når de i tiden står så smukt smykket med istapper.......jeg venter og nyder synet lidt endnu....indtil Iselin forhåbentlig snart forlader haven.

5 kommentarer:

  1. Jamen det minder mig om hvor meget jeg glæder mig til at se både clematis men også alle de andre dejlige sommerplanter, blomstre. Men vi må nok vente lidt endnu. Så ellers et drabeligt hvadredningsforsøg i tv for nogle dage siden. Måske din lille hval?

    SvarSlet
  2. Ja det bliver skønt, når tiden kommer med de første spæde skud på rankerne. Ja det er jeg bange for det var.....og det gik jo ikke så godt :0(

    SvarSlet
  3. Mærkeligt nok kan jeg ikke rigtigt nænne at skærer i noget som helst nu hvor frosten er så hård. Jeg har ikke engang beskåret min vin endnu så det er da lidt sløjt. Tilgengæld er der faktisk småbitte knopper på både ribes og kaprifolium.

    SvarSlet
  4. Åh Marina....jeg kunne drømme om et lille lynkursus i at beskære vin - købte én og plantede i drivhuset forrig år, og den trives....er måske bare bange for at jeg ikke er hård nok med beskære saksen :0)

    SvarSlet
  5. hej Dorthe ! dejligt at se billede af dig på bloggen...og lidt sejt at starte havesæson nu...jeg er noget til at hente en pose jord i skuret og vil plante nogle husløg om fra en potte til 4 nye potter...så jeg føler mig "lidt" haveagtig..sådan da.....men godt med et inspirerende indlæg...

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...