Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

fredag den 12. februar 2010

Så drog hun afsted......

....den skønne Cirkeline....med sin tændstik og bedste ven Frederik. Hun har glædet sig afsindigt i flere uger og i dag var det så tid til årets første slag om katten. Slaget står i skolen og fællesrummet i indskolingen emmede af forventningensglæde fra de meget fantasifulde udklædte børn. Der var alt fra hekse og trolde til snøvsen, skraldespande, pingviner ja selv katten i tønden var dukket op.....tænk at den turde!!!

Til min store overraskelse var der faktisk nogle af børnene der IKKE vidste hvem Cirkeline var.....et par stykker sagde:
 "Nåhhhh er du PIXELINE........."

Jeg er sikker på at ungerne får en helt fantastisk festlig formiddag, jeg ved i hvert fald med sikkerhed at både Gajol-æsken, Harry Potter og Cirkeline har set frem til denne dag længe.
VEJLEDNING:
Kjolen er ganske simpel at sy, den er syet efter et tunikamønster. Vi valgte at sy den i noget nervøs velour og selv male sorte bomber på. Jeg laminerede et stykke papir og skar derefter huller i, så den kunne bruges til skabelon....malingen blev dubbet på med en svamp. Jeg valgte at ri "fjerboa" på for at pifte kjolen lidt op og for at få det rette svaj forneden. Tændstikken er lavet af et paprør hvor vi har sat bølgepap på som svovl og derefter malet. Bedste vennen Frederik er sat fast med et par sikkerhedsnåle.
Parykken er købt her og derefter klippet til i en nogenlunde Cirkeline frisure.
 De bare tæer kommer helt af sig selv :0)

5 kommentarer:

  1. Ih, hvor er hun altså flot, Dorthe!! Du har da sy evner som du burde dyrke....
    Jeg kan godt forstå at hun har glædet sig. Ja, at de alle 3 så frem til dagen.

    Emil skulle alligevel klædes ud og drog af med hajen i en pose. Han ville nu lige se, om han var den eneste af de store der gad at klæde sig ud. ;)

    Vi holder os klar i tilfælde af at Harry Potter, Gajol og Cirkeline skulle komme forbi vores hus. :))

    SvarSlet
  2. Tak Ulla og tak for hjælpen med mønster. Evner er vist så om så men resultatet blev da ganske godt bare man ikke kigger for nært på syningerne :0)

    Ses i aften :0)

    SvarSlet
  3. Hun er simpelthen så dejlig og jeg har glædet mig rigtigt meget til at se hende. Dinne ret tidlige skriverier om dette kostume var med til at jeg fik ideen til idebanken, fordi jeg tænkte at alt den kreativiet burde samles et sted hvor folk kunne gå på opdagelse.

    SvarSlet
  4. Tak Marina...hun var også bare glad og stolt - super ide med at samle ideerne, det skal nok blive brugt om ikke andet så om et årstid igen :0)

    SvarSlet
  5. Hej. Hvor er hun bare fin, jeg har prøvet at lave en magentil men kan simpelthen ikke finde noget fjerboa nogen steder, har du en ide til hvor jeg kunne få fat i det?

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...