Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

mandag den 1. juni 2015

Velkommen til juni og et nyt kuld kyllinger......


Prydløg, honningløg og andre løg står på spring for at overtage blomstringen efter majs tulipanflor. Så smukt de lyser op i solen med deres lilla blomster klar til at antage kugleform.

Som fortalt i det forrige indlæg så ventede vi spændt på at de ni æg Guldlok og Hønsepigen så troligt har ruget på  i tre uger skulle klække. De klækkede endelig natten til søndag eller tidlig søndag morgen.......dvs. de to af æggene klækkede, så kuldet blev ikke så stort som håbet denne gang, men to er bedre end ingen. det er vist godt vi ikke skal leve af at sælge æg :0) 



Her har I så de to yndigheder på deres første færd ud i den store verden........


lørdag den 30. maj 2015

Alt godt får en ende.......og lidt om høns.....



.......og når det regner som det gør igen, igen er enden nærmere. 

De smukke tulipaner er ved at slutte festen og de tidligste af dem blev deadheaded i sidste weekend.  Nu kan det ikke vare længe før de sidste må lade hovedet.....men inden da vil jeg sidde i udestuen og nyde det smukke forfald det trods alt er, mens regnen ubønhørligt trommer på taget.

Hønsepigen

Hønsepigen blev skruk for lidt over tre uger siden og vi fik købt nogle befrugtede æg til damen. Samme dag som æggene kom med posten lagde Guldlok sig også skruk.......så de fik lov at dele 9 æg mellem sig. Nu ligger de to damer så på hver deres rede i drivhuset på 21. dag........så håbet er at hønsefamilien bliver forøget i løbet af dagen i dag.

Vi venter i spænding....
Guldlok

mandag den 25. maj 2015

.......og det gør jeg sådan set lidt endnu!


.......altså går lidt rundt om mig selv (med hentydning til overskriften på mit seneste blogindlæg - fra februar :0)

Det har været den dejligste morgen i hundrede år........med sol og dugperler i haven og nu er maj ved at komme ind under huden på mig og have- og bloggerlysten vender lige så stille tilbage.

Tak for jeres hilsner og bekymringer under mit blog fravær der beklageligvis skete uden nogen form for forklaring - det er jeg virkelig ked af!!!

Jeg, min familie og hønsene har det alle godt og har haft det godt hele tiden. Jeg blev vist bare langsomt overvældet af flere ting og små dråber vand er som bekendt hver for sig smukke, men samlet kan de blive til en malmstrøm hvor man bare kæmper for at holde hovedet ovenvande. Jeg fandt pludselig mig selv i en tilstand hvor jeg havde brug for at trække stikket.......og det gjorde jeg så promte. Heldigvis - kan jeg så sige i dag.

Dette indlæg er ikke for at hælde vand ud af ørene - men bare en lille hilsen og forklaring til jer alle gode og trofaste havevenner..........jeg vender lige så stille tilbage til tastaturet - og glæder mig til igen at blive lidt opdateret på jeres haveliv.

De kærligste hilsner Dorthe





søndag den 15. februar 2015

Jeg går lidt rundt om mig selv........


.........og er en smule rastløs, da jeg simpelthen har sådan en lyst til sætte foråret igang ude i haven.

I kender det nok - trangen til at finde rive, trillebør og saks frem og ikke mindst begynde at fylde krukker med skønne forårs blomster. 

Men ohøj hvor er det koldt og lige nu kommer der finregn........... jeg ved godt at der som sådan ikke findes dårligt vejr - meeeeeeen lidt mindre vind og lidt flere +grader ville virkelig gøre underværker for mig lige nu.

Istedet vil jeg nyde at udestuen nu så småt har lidt forår at byde på og måske trøste frø-shoppe lidt.......

..............og så måske tage tilløb til at komme helt ud der hvor endofin-kicket findes  lidt senere i dag.

Hvor langt tilløb mon I tager :0) 

fredag den 13. februar 2015

Beskæring af blåregn........sæt igang!!!

Wisteria brachybotris "Ikojama Fuji"
Maj 2014

Sidste vinters sporebeskæring  af blåregnen og mit første forsøg ud i den kunst   blev en succes........i hvert fald blomstrede blåregnen ved udebruseren som planlagt i maj.

Ikke helt så mange blomster, som da jeg købte den med blomster i 2012 - men dog langt over forventning. 

Jeg beskar rankerne igen i sensommeren og nu er det så ved at være tid at sporebeskærer igen - hvis jeg da skal se frem til blå blomsterkaskader igen til maj........


En gren på blåregnen klar til sporebeskæring februar 2015

tirsdag den 10. februar 2015

En heldig gæk.......


.....rammes af solens lune stråler. 

Selv får jeg helt lyst til at flytte ind i drivhuset med en stol og tæpper, nu hvor jeg rammes af vinterferien.

Så kan jeg som gækken  hamstre lidt D-vitaminer.

lørdag den 7. februar 2015

Tirups Örtagård.


En lille gennemgang af billedarkivet afslører at jeg endnu ikke har fået vist nogle billeder fra vores tur hinsidan sidste sommer. En lille tur til Sverige uden børn gav tid og rum til besøg i lidt haver og parker. 

Ikke langt fra Malmø ligger Tirups Örtagård og den blev hurtigt målet for en af småturene rundt i området. Jeg havde glædet mig meget til at besøge deres skønne krydderurtehave som angiveligt skulle være en af europas største. 

Desværre var der på dagen - hvor vi droppede forbi  - et arrangement i haven, så det vrimlede med mennesker der ganske tydeligt havde et fælles mål for deres besøg....tilbage holdende som jeg er af natur listede vi lige så stille ud igen, da vi havde kigget ind for en kort bemærkning og i stedet brugte vi lidt tid på at snuse rundt  i den skønne planteskoleafdeling.








torsdag den 5. februar 2015

Lykken er.......


.....når solen her først i februar, lige netop har hævet sig så højt på himlen at den kaster nogle af årets første solstråler ind i udestuen - inden den meget hurtigt igen går ned bag naboens hus.


Mine små vinterfrosne primulaer har stået ude i udekøkkenet hele vinteren. Nu har jeg taget dem ind i udestuen for at tø dem langsomt op igen så de forhåbentlig kan belønne med en blomstring igen i år. 

Mon jeg skal dele dem nu eller vente til efter blomstringen ????

Primula blomstrer maj 2015

søndag den 1. februar 2015

Mos og mosaik d. 1. februar.


Syrentræet har efterhånden fået de fineste små mospuder som pynt på grenene - overvejende vendt mod nord væk fra solen bekyttet mod udtørring. 

Tænker at det må være fordi mine børn ikke så ofte klatre i træerne længere at de små kunstværker har fået lov at blive siddende som perler på de ældste grene.

Sneen fra sidste weekend smelter lige så stille i min skyggefulde have og som det ses herunder smelter sneen på de gamle og patinerede fliser meget  hurtigere end på træbelægningen i mellem. 

Det skaber som I kan se en flot vintermosaik.


tirsdag den 27. januar 2015

Vinteren kiggede forbi.....





......omend det var for en kort bemærkning. Knap var sneen faldet smuk og hvid før den lige så stille begyndte at tø igen - så vinterfornøjelsen blev atter  kort. Men smukt var det at se haven i vinterkjole for en stund.

Ikke alle var dog lige begejstret for den snedækkede have som jeg......de to hanekyllinger og hønsene ville allerhelst sidde på deres pind inde i varmen og blev de endelig lokket ud holdt de sig troligt til den sparsomt skrabbede sti. Et held for dem  at haven atter er farbar.



tirsdag den 20. januar 2015

Nogen nipper..........


........af mine gækker og klokker og selvom jeg må erklære mig selv skyldig i at have plukket de første vintergækker ind selv - ja så tror jeg måske også at hønsene går og nipper lidt af de sprødheder der kommer op af jorden. Men hvem kan fortænke dem i at falde for fristelsen? 

Hønsepigen - herunder - blev som bekendt den lykkelige hønsemor til fem søde kyllinger i september. Den skønne flok på fem er desværre efterhånden "ad naturens" vej blevet reduceret til to og de to har udviklet sig til "Hans" så lige pt. består hønseholdet af de tre høns fra sidste forår og to hanekyllinger fra september. 

Men altså - intet er så skidt at det ikke er godt for noget....nu er der jo god grund til at klække et nyt kuld kyllinger når én af hønsene igen bliver skruk. Hønsene må have bemærket at lyset så småt vender tilbage, for idag blev det første æg efter vinterpausen lagt....spændende at se hvor længe der går får det næste æg dukker op.


søndag den 11. januar 2015

Det lysner lidt på himlen.....




........det til trods for at gårsdagens og nattens storm stadig kommer med efterveer og man stadig skal holde på hat og briller når man bevæger sig ud. 

Men ud det skal jeg - det trænger jeg til, efter at først "Dagmar" og efterfølgende "Egon" har huseret og gjort enhver exit fra stuens varme til en balancekunst af de helt store. 

Den lokale blomsterpusher skal aflægges et lille besøg da nytårstulipanerne og de andre blomster i udestuen efterhånden ser en smule miserable ud og trænger til at bliver afløst af en lidt friskere udgave. 


lørdag den 3. januar 2015

Siden sidst........

December 2014

..........er november spurtet afsted og december fordampet i islygternes skær. 

Tiden går og dagene afløser hinanden og pludselig er et nyt år i gang. Det er ind i mellem svært at forstå hvor tiden bliver af og jeg er forundret over at det faktisk er ved at være et par måneder siden at jeg sidst har surfet rundt i blogland. Haven har stået på standby det samme har bloggen....og tiden er blevet brugt på andre ting. 

Ind imellem har jeg dog haft linsen fremme....dog ikke helt så ofte som jeg plejer men her er et lille udpluk af de forgangne to havemåneder hos mig. 

Med det vil jeg ønske jer alle et helt fantastisk dejligt nyt haveår.

November 2014
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...