67 dage i træk med sne i haven.....det er da utroligt. Den første faldt d. 16. decmber og lur mig om det ikke stadigvæk sneer. Ja -
jeg kan ikke erindre hvornår urt og busk sidst har stået i skjul så længe - vinteren har for én gang skyld været langstrakt. Ikke at det gør noget, for jeg syntes faktisk at vinteren har været skøn:
- januar og februar har budt på masser af lys til at forebygge depression og tungsind
- frosten har bidt sig hårdt fast og selvom det ikke helt kan kaldes isvinter, har det måske været koldt nok til at tage nogle skadedyr (her tænker jeg på dræbersnegle) med i svinget
- talrige chancer har budt sig for at tage et vinterklædt billed til næste års julekort
- ungerene har haft deres livs vinter - en vinter der vil stå i deres erindring som "den gang jeg var barn....der var der vinter"
...men selv om jeg hylder vinteren og dens strenghed sååååå er jeg nu også ved at være klar til lidt varmere dage. Jeg vil nemlig gerne snart:
- lufte mine sandaler
- sidde i på min nye terrasse i morgensolen med et glas kold juice (læs Pepsi) og et smukt haveblad
- gense alle mine smukke tulipaner
- gå på den saftspændte græsplæne i bare tæer
som man siger:
ALTING ER GODT
MEN MED MÅDE
Du siger det så smukt og sandt !
SvarSlet:-)
Tak Miri......:0)
SvarSlet