Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

torsdag den 30. maj 2013

Bistorta og Mount Tacoma.....



 

 .....på en sommerdag i maj :0)
 
Bistorta officinalis eller slangeurt som den også hedder danner en smuk lyserød pude midt i haven. Den er vokset gevaldigt til og er ved at tage magten fra bedet.......overvejer at minimere den lidt for undvære den kan jeg ikke - de lange aks er gode i buketter og tuen bliver hurtig grøn og frodig her i foråret.....men alt har en grænse og slangeurt er ved at have nået sin.....måske jeg skulle plante nogen uden ved indkørslen.....bom bom bom....
 
De nye forsyninger af den skønne mount Tacoma jeg satte i efteråret (meget sent desværre) har fejlet.....der er ikke kommet ret mange op af alle de løg jeg lagde langs udestuen og løgene af Angelique jeg lagde sammen med har slet ikke vist sig..........så kan jeg lære det kan jeg.
 
Næste gang skal løgene noget tidligere i jorden og altså ikke i sidste øjeblik - men de få der har trodset alle odds er trods alt en glæde.
 






11 kommentarer:

  1. Jeg har også den lyserøde slangeurt. Den er sød og uundværlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja den er fantastisk frodig og gsuper god i buketter - dog er jeg lidt betænkelig ved dens frodighed nu ;0)

      Slet
  2. Du smider ikke noget væk af den vel:) Den vil være fin i mit regnvandsbed. Kan vi lave en byttehandel, hvad vil du have Portulak eller stribet iris. Storkenæb har jeg også masser af, men det har du nok selv , jeg regner med, at du kommer til Kolding.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønne Lisbeth.....jeg smider ikke noget væk ;0) Jeg napper lige et stykke med til dig i Kolding for jo jeg kommer....alt har flasket sig så det ser ud til jeg kommer afsted....selv min mekaniker arbejder på sagen :0)

      Iris skulle jeg måske snart forsøge mig ud i så det kunne bestemt være en deal ;0)

      Slet
  3. Bistorta'en er meget smuk, du må endelig ikke smide den væk.... Mærkeligt med dine Mount Tacoma - det er måske den lange vinter som alligevel har gjort dem fortræd. Mine Angelique er også skrumpet meget ind i og nogle slet ikke kommet, selvom de kun havde 1 år på løg-bagen.

    Vi må på den igen, Dorthe :)

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi må op med løglægger rumpen til september ;0) Nej væk kommer den ikke .....men en ny placering måske........bom bom bom - tænker stadig :0)

      Slet
  4. Slangeurten er fin med sine fine spir. Jeg har lige flytte min til et sted, hvor den kan få lov at brede sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige sådan et sted jeg gerne vil finde i haven Jette - måske en ø i terassen ;0)

      Slet
  5. Går den så går den - nogen gange ikke ;-). Jeg synes jo det ser vældig pænt og overdådigt ud, men du så garanteret et noget frodigere billede for dig i efteråret. Her i haven er det skovmærke som boltrer sig. Den vil jeg ikke undvære og heldigvis er der rigeligt plads til den. Måske kunne jeg også klemme et par slangeurt ind. Sammen ville de nok ikke se så ringe ud.......bom, bom ;-)

    God weekend, Dorthe
    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja inde i hovedet er billedet helt anderledes *SMILER*. Hvis du kommer til Kolding så vil jeg meget gerne tage et stykke med til dig også Birgitte......jeg er ikke helt opdateret på hvem der kommer......men det regner jeg med at blive lige om lidt ;0)

      Slet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...