Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat

torsdag den 30. juni 2011

wupti wupti........

............se lige her hvad der sker i haven her den allersidste dag i "lyserøde-juni":




Årets første solhat har spredt sine skønne kronblade ud i løbet af denne grå torsdag. Nu er den klar til at tage imod et væld af nektarhungrende sommerfugle i Juli. Den afbillede solhat er afkom at frø jeg har høstet i haven og senere sået på på denne måde - og for andet år i træk er den nu klar med et væld af blomster.

ME LIKE

Hvad det er for en......tjaaaaa - i hvertfald en Echinacea/Purpursolhat :0)

............. har man som jeg flere forskellige sorter af purpursolhat så skal man ikke regne med at den er helt frøkonstant, når man selv høster i haven - man kan altså ikke regne med udfaldet af blomsterne da de krydser sig let med hinanden. 


Rundt omkring i haven er flere sorter af denne underskønne prærie staude ved at gøre klar til juli:


Pallida hænger lidt med hovedet

Strawberry shortcake

Hot Summer

 ....og jeg er klar til at byde velkommen.

onsdag den 29. juni 2011

Clematis flor.....

Endnu en skøn sommerdag med temperaturer tæt på de 30 er ved vejs ende. Maden blev vendt på grillen igen - mens dagens sidste stråler varmede haven inden den mørke front med regn trak ind fra vest.


Heldigvis siler regnen stille ned her - ikke noget med voldsomme tordenbyger endnu, så der er chance for at stauderne får gavn af de livgivende dråber da flere af dem var begyndt at nikke lidt med hovedet.

På billederne er det forrest den underskønne C. Texensis "Pagoda" og bagest den fløjlsbløde "Niobe" der danser i en let aften brise.

Overvejer at gøre som denne fyr......


.......hoppe på hovedet i baljen - hvis jeg da bare havde en balje der var stor nok :0)


 

 
Pliske, plaske - ryste fjer og så kunne man da også lige overveje en tur mere :0)

tirsdag den 28. juni 2011

Jeg har skam også roser.....

Constance Spry


Geoff Hamilton


Constance Spry og New Dawn
 .......selv om antallet af dem ikke helt kan konkurrere med pæoner, clematis og solhat. Men de er her dog.



Kantskærer


I et tidligere indlæg blev jeg spurgt om hvilken kantskærer jeg bruger til græsplænen.....og her er den så, simpel og effektiv. Jeg købte den for nogle år siden og den har fungeret efter hensigten......men om det er en Lysbro eller Fiskars model........tja.........mærkningen er væk og mon ikke de bliver lavet samme sted, det skulle ikke undre :0)

fredag den 24. juni 2011

I need some more time.......


Meget muligt at dagene er årets længste i tiden.........men sig mig dog HVOR BLIVER DE AF??!!!!!!!

Føler næsten de er forsvundet inden jeg står op (og det er ikke fordi jeg sover længe :0) med alle de arrangementer, afslutninger og hurlumhej der er her før sommerferien.......nu er kurven pakket til sidste arrangement i denne ombæring og børnene har pakket skoletaskerne LAAAAANGT væk - 7 ugers tant og fjas, das og driv venter forude.

Jeg glæder mig til der bliver lidt luft til at tage på havevandring hos jer igen da jeg nok må indrømme at bloggeriet har været lidt nedprioriteret den sidste tid  -  But I´ll be back :0)

Tusind tak for jeres altid søde kommentarer.........vil prøve om der ikke bliver tid til et par svar i løbet af week-enden :0)

Dette fine betonfad er lige købt for en skilling i Dreisler.........den passer perfekt til mine 40 gange 40 beton fliser.


tirsdag den 21. juni 2011

Frimærker i det grønne

Tilføj billedtekst


Nu blomstre den......denne specielle sommerblomst "Schizopetalon walkeri" eller frimærkeblomst fra chile som jeg faldt pladask for da jeg som en lille sulten larve gennemborede frøkatalogerne i vintermånederne. Frøene blev bestil hjem og sået i bakker i drivhuset først i april.

Den er utrolig sød og de specielle hvide firkantede blomster lyser rigtig op på terassen her til sommer solhverv........den hvide blomst passer perfekt til de lyse nætter hvor den kan lyse op på terrassen sammen med stearinlys i lygter og glas.

Blomsterne har som lovet en meget fin, sart duft.......men der skal nu nok flere blomster til før den kan beruse på samme måde som ex. lathyrus.




Denne årets længste dag tegnede sig pludselig smukt efter en halvskyet og halv kølig formiddag og middagsstund - græsset er nu blev slået og kanterne står igen knivskarpe efter at kantskæren har været i gang..........virkelig en dejlig fornemmelse og bedene står om muligt endnu smukkere når den lille kantfinesse er på plads.


lørdag den 18. juni 2011

Vinteren har været hård.......


......ved mine små elskede soløjer.

Foran huset har jeg i efterhånden mange år haft pigsten i hele bedet langs huset, kun brudt af et par buskbom, et par roser, et par syriske roser og så mine små soløjer.

Men noget gik galt i år.........måske for hård frost, måske for tung sne, måske for meget salt på fortov og vej - hvem ved.




Faktum er at  kun én enkelt af de soløjer jeg plantede i 2004 har overlevet - liv er der dog i den selv om den er lidt pisten at se på. Soløje er en fantastisk smuk lille nærmest busklignende plante der blomstre ufortrådent hele sommeren igennem - dog kun i solskin......ellers er den ikke meget for at åbne sine sarte små blomster.

Jeg har ærget mig grueligt og håbet på at de ville begynde at skyde.......men ak jeg måtte til sidst opgive at se liv i de tørre tuer, så derfor drog jeg op i mit lokale plantecenter Asmild Plantesalg for at bestille 4 nye hjem.

Nu er de kommet og venter bare på at den lille havenisse her får gravet de gamle op så de nye kan komme til at sprede glæde foran huset hele sommeren igen...........ikke mindst for bier og andre insekter der lige som mig er helt vilde med den.


Helianthemum "Mette"
  
Helianthemum "Lawrenson’s Pink"


fredag den 17. juni 2011

Luk øjnene......

....hvis I ikke kan tåle flere pæoner..........for her bliver dansen ved selv efter skybrudet i aftes :0)








Nu er de sent blomstrende nemlig også i gang.......og de skal selvfølgelig også ind og danse på bloggen :o)

Her over er det mine elskede lyserøde "Sarah Bernhard" der er en af de seneste der danser. Her er de i skøn samklang med den underskønne hvide "Duchesse de Nemours"......begge to gammelkendte franske pæoner, der findes i rigtig mange ældre haver. Rigtige mormor-pæoner, der ikke uvæsentligt også gør sig godt i en vase.

Ducessen har halvfyldte lækre flødefarvede blomster med et sart gult støj i midten og Sarah Bernhardt har sart lyserød blomster - blomsterknopperne er lige til at "spise" og utroligt smukke inden udspring.






Den amerikanske "Lady Orchid" på de to billeder herover er som de to andre sentblomstrende og uforlignelig i buketter.........i vasen kan den stå rigtig længe inden den smider kronbladene på sine store fyldte blomster.



Ligeledes fra USA - denne skønne "Honey Gold" der med sine flødefarvede og mange, mange slanke sartgule kronblade gør sig rigtig godt i det hvide bed..........jeg plantede den sidste år og er allerede i år blevet beriget med to smukke blomster.

torsdag den 16. juni 2011

Når nu ikke......



.........jeg  kan sidde ude på terrassen og nyde det inden sengetid må jeg ty til stearinlys og bugnende vaser indendørs.

Er nu en smule bekymret for mængden af regn i bygerne, da huset er så praktiskt udstyret med kælder - håber det går, også denne gang, for jeg har andre planer med dagen i morgen end at skulle tørre vand op.

Mine pæoner går helt amok i år........der er så mange blomster og knopper at jeg tror jeg kunne starte en lille blomsterbiks ude ved vejen.......bygerne er hårde ved alle de udsprugne så saksen har atter været i sving......nåede det lige inden første skylle her til aften.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...