.......jeg er klar til at gribe dagen og spaden for den sags skyld. De skønne lyserøde og limgrønne Nora Barlow akelejer danser rundt i morgensolens stråler og det samme gør jeg, mens resten af huset sover.
De sidste løjtnantshjerter svejer elegant og de skønne selvsåede hvide okseøjer langs hækken er sprunget ud i ugens løb og gør akelejerne et godt selskab.
Havens nye indslag: rosenprydløg står ved foden af mine lavendler langs hækken. De er små, men lyser helt fantastisk op med deres smukke lyserøde klare farve, der i bunden af bedet.
Henrik spurgte i forrige indlæg til mine lavendler - og Henrik de har det godt:0) Lavendlerne her hedder Lavendula x intermedia "Fragrant Memories" det er dem jeg købte sidste sommer da jeg besøgte LaVendelbo. De (3 stk) har klaret sig godt igennem vinteren og står smukke og frodig.
Lavendlen Grosso har også klaret klaret skærene.......den er dog lidt mere pisten at se på men den lever og sender små nye skud afsted. så det bliver et godt lavendel år i min lille have :0)
Sikke en skøn lyserød morgen. Godmorgen til dig også :-)
SvarSletKh. Anne-Mette
Ja, godmorgen for lyserød da også:) En skøn morgen, som ikke er startet helt så tidligt her hos mig og udenfor er der altså koldt... Dejligt derfor at lune sig ved billeder af den skønne Nora Barlow - de kan altså noget i den der Barlow familien
SvarSletHa' en skøn dag.
Knus
Godmorgen i det lyserøde juni-scenarie - det er da en gave at vågne op til :o)
SvarSletJeg sidder også og venter på at familien dukker op til overfladen, så vi kan komme afsted til sommerhuset og "blå-iris-juni".
God weekend - Kh. Berit
Ja, sikke en lyserød dag, hvor er det bare smukt! Flere af mine Barlow er væltet i nat, øv for en dum vind
SvarSletAiiii hvor jeg glæder mig til næste år hvor Nora Barlow vågner til blomst hos mig. Så har jeg hele Barlow familien samlet :O)
SvarSlet