 |
Josephine her er en af de gruppe 2 clematis der endnu har været fri for visnesyge. Billedet er fra sidste år, men om 1 uge eller 1½ så er hun sprunget ud igen. |
.....er det ofte et tegn på svampe angreb.
I mit tidligere indlæg om
Prinsesse Alexandra blev jeg spurgt af fru Friis om jeg havde nogen erfaringer med clematis der pludselig visner. Til dette må jeg desværre sige ja. Jeg har adskillige gange stået med en clematis der var vokset flot op og stod med knopper klar til udspring hvorefter de pludselig og uden varsel visnede ned....til rigtig stor ærgelse.
Det var især i starten af min havekarriere hvor jeg blev fristet til at købe de flotte blomstrende clematis i beskæringsgruppe 2 som plantemarkederne bugnede/og stadig bugner af. De to andre grupper var ikke så almindelige i handlen som clematisserne i beskæringsgruppe 2 dengang......men det har heldigvis ændret sig siden.
Siden er jeg blevet klog af skade og stiftede til min store glæde bekendtskab med
Clematis Danmark........... hvor udvalget dengang og stadig er, svimlende stort, og efter at Flemming Hansen sammen med politiken udgav bogen "Clematis og andre klatreplanter" i 2005 har jeg ændret strategi. Her i beskriver han nemlig visnesygen og jeg fik en forklaring på hvorfor jeg ofte stod med hagen på brystet når clematisen fra den ene dag til den anden visnede ned.
Defor ved jeg idag at den lumske visnesyge kun rammer clematis i beskæringsgruppe 2.
 |
Denne Clematis Viticella "Elvan" klippes ned hver vinter - i år blev det først i marts - den er livskraftig og vokser fra 10 cm over jorden til mandshøj på få måneder og så er blomster floret om én måned 1000 små klokker eller mere. |
Derfor begyndte jeg at rette min opmærksomhed på clematisserne i de to andre beskæringsgrupper dvs. beskærings gruppe 1 og især beskæringsgruppe 3. Her er jeg i særdeleshed faldet for de skønne viticellaer og de smukke texensis der er temmelig fordringsfri og aldrig - i hvertfald ikke her i haven bliver ramt at sygdom. De blomstre med kaskader af blomster hele sommeren.......tilgengæld er blomsterne ikke så prangende og store som de ofte er i beskæringsgruppe 2 men det er bestemt kun en charme. For mindre smukke er de bestemt ikke.
Til gruppe 2´s fordel skal lige siges at jeg stadig har dem i haven og er rigtig glad for dem - bla. den før omtalte Prinsesse Alexandra. Jeg har også nogen som 7 - 9 - 13 aldrig har været ramt.....de der gentagne gange er blevet ramt af visnesyge har jeg gravet op og skilt mig af med. Så ingen regl uden undtagelse :0)
Sidste år var det desværre den smukke Miss Bateman der måtte bukke under, så jeg er spændt på om hun kommer igennem maj/juni uden at visne i år.
Hvis dine clematis i beskæringsgruppe 2 - dvs de der har deres hovedblomstring her i maj og juni og blomstre med et mindre flor i sensommeren pludselig uden varsel visner ned, så er det med at komme ud med beskæresaksen. Det er tegn på at de er blevet ramt af svamp. Man mener at svampen blokerer for vandtransporten i stænglerne og planten derfor visner.
Du skal klippe stænglerne af så langt du kan komme til det under jorden uden at skade planten, fjern stænglerne fra matriklen eller brænd dem. Husk at decinficer/koge beskæresaksen efterfølgende så den ikke føre svampen videre rundt i clematisrækkerne. Clematissen begynder hurtigt at skyde igen og måske er du heldig at være sluppet af med svampen.
Desværre har jeg selv haft nogle eksemplarer som jeg helt opgav til sidst og derfor gravede dem op og smed ud.
Held og lykke med jeres clematis og giv ikke op - de kan ikke undværes - men tag at kig nærmere på de to andre grupper af clematis også - især gruppe 3 kan varmt anbefales :0)
Disse tre bøger indgår i min "Clematis Bibelsamling" og kan alle anbefales:
Politikens bog om Clematis og andre klatreplanter - Flemming Hansen
Troublefree Clematis - The Viticellas - John Howells
An illustated Encyclopedia of Clematis - Mary Toomey and Everett Leeds