Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

søndag den 23. juni 2013

Kongekommen og Honningløg



 
 

De kongekommen jeg såede i det tidlige forår og plantede ud sidst i maj er nu sprunget helt ud med sine skønne blonder. Hvor er de bare lette og svævende fine i bedet.
 
Kongekommen eller Ammi majus så jeg for første gang for to år siden i en skøn blanding med bla. andet valmuer på en tur til København - et helt fantastisk dejligt syn. Derfor har jeg plantet mange af mine kongekommen ud i bedene til mine selvsåede opiumsvalmuer med tanke på at de måske ville klæde hinanden lige så godt. Opiumsvalmuerne er dog ikke sprunget ud endnu.....men det kan aldrig vare - og jeg glæder mig til at se de to sommerblomster sammen.
 
Honningurten er også sprunget ud og står smuk og en lille smule pjusket og stikker op mellem stauderne hist og her. En skøn skøn løgplante jeg varmt kan anbefale at I skruer nogle stykker ned af.
 
Vejrmæssigt er det godt nok lidt af en blandet landhandel disse dage......det er ikke meget vi ser solen - kun i korte momenter hvorefter et nyt skysystem med regn trækker forbi. Dog blev det til et par timer i haven i går - i tørvejr - så nu er jeg klar til det helt store ryk-in af skønne venner med børn til fælles grill inden vi skal futte byens heks af og forhåbentlig får mulighed for at nyde årets fedeste fuldmåne efterfølgende :0)

Hold på hat og kost ........jeg ønsker jer alle en dejlig Sct. Hans




17 kommentarer:

  1. Kongekommen er en af mine favoritter, så den kan jeg godt forstå, at du har i haven og den passer perfekt til valmuer, som du siger.
    God Sct.Hans!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er skøn må jeg sige og nu venter jeg bare på at valmuerne springer så de kan gøre den selskab :0)

      Slet
  2. Uhhhh, der er så lækre de honningløg. Jeg selv har blot et par stykker og de står spredt i bedet. Jeg vil have dem samlet og så have mange flere.

    Vinkesmil fra M

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja super skønne - min mor har en krukke fuld på hendes terasse - et super smukt syn ;0)

      Slet
  3. Hej Dorthe. Også rigtig god Sct.Hans aften til dig. Vi har tilbragt den hjemme i aften på grund af vejret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Birgitte - her holdt guderne hånden over os og vi fik tørvejr så heksen kunne futte afsted uden at få våde gevanter ;0)

      Slet
  4. Hej dorthe tak for inspiration med kongekommen den kendte jeg ikke, tror du den kan selvså sig ligesom valmuerne så kunne det jo være helt fantastisk.. Honningurten kender jeg dog bare ikkeved det avn, tror bare jeg troede det var en Allium..

    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt......og om den selvsåer sig skal jeg være usagt Helle.....men det må komme an på en prøve. Jeg vender tilbage næste år med mine erfaringer :0)

      Slet
  5. Honningsurten er en spesiel løkblomst og virkelig elegant :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia og velkommen i min juni have :0) Den er super smuk og lidt diskret i farven hvilket bestemt kun er en force syntes jeg :0)

      Slet
  6. Kongekommen er vel nok en smuk plante. Selvsår den sig lige som valmuer? Endnu en jeg aldrig har set eller hørt om før. Den kunne jeg da godt tænke mig at ha´ i haven.
    Honningurten kender jeg.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det desværre ikke Åse....ogm den vil spire efter en dansk vinter - men vi må vente og se om et års tid er jeg lidt klogere vil jeg tro :0)

      Slet
  7. Smuk er den altså, kongekommen.

    ... og hold da op, hvor fuldmånen fedede sig i aftes, helt forrygende.

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. ....ej ej ej - hvor du så lykkelig a have frit udsyn til månen.....suk - her var det overskyet for en gang skyld :0)

      Slet
  8. Kære Dorthe

    Sidder her og spekulerer på, hvorfor jeg ikke har kongekommen i min have. Det er en fejl, kan jeg se.

    SvarSlet
    Svar
    1. *SMILER* - så skal du prøve at google blomsterkørvel......oh my - så taber du dit hjerte for alvor :0)

      Slet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...