Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

lørdag den 18. august 2012

Pallida og Piet Oudolf´s Fatal attraction






Disse to solhatte flyttede ind i haven sidste år og hvilken glæde......jeg smiler stort når jeg lister rundt derude og nyder synet af dem. 

Pallida slanger sig på sin egen skødesløse  måde rundt i bedet. Det er en forholdsvis høj solhat og kræver en smule opbinding hvis den ikke skal lægger sig ud på græsplænen og bliver offer for håndskubberen. Derfor det lille stykke rionet - det hjælper med til at holde skønheden væk fra overhængende fare når græsset slåes.

Ecninacea Pallidaen er utrolig smuk i udspringet og de nedadhængende smalle kronblade har en helt fantastisk smuk sart rosa farve. Pallida er én af de i alt 9 arter af echinacea der alle stammer fra de nordamerikanske prærien.  Sidste år samlede jeg frø og såede dem i vinter så nu er bedet blevet suppleret op med flere Pallida planter der forhåbentlig vil blomstre næste år så synet kan blive endnu mere overdådigt end nu.

Den  pangfarvede Echinacea purpurea "Fatal attraction" er derimod en hybrid skabt af haveguruen Piet Oudolf ...........men hvilken hybrid. Det er en rigtig eyecatcher i bedet.........den lyser langt væk med sin fantastiske kraftige purpur røde farve og blikket vandre uvilkårligt hen i dens retning. Hvis I sammenligner den med den almindelige "Magnus " der står bagved på et af billederne kan I rigtig se nuance forskellen på de to. Stilkene på Fatal attraction er som I kan se lige som blomsten meget mørke nærmest vinrøde....virkelig en af de smukke hybrider.

Som I nok kan fornemem er Solhattenes verden  mangfoldig  og der findes ovre hundrede forskellige efterhånden om ikke endnu flere - hvoraf kun de 9 er arter og resten altså krydsninger mellem arterne og deres afkom.





16 kommentarer:

  1. Så nydelige bilder, solhatt er vakker :)

    Ha ei fin helg, hilsen Lisbeth:)

    SvarSlet
  2. Endelig en af dem jeg har, det er jeg glad for, for Fatal Attraction er helt fantastisk. Ingen tvivl om det.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Det er bare såå flot altsammen.

    SvarSlet
  4. Kjempe flotte solhatter! Det er fint å ha noe vakkert i hagen utover høsten også!

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. .....ja de er skønne og så blomstrer de langt ind i efteråret :0)

      Slet
  5. Ih, det ene solhat-indlæg efter det andet fra din have, hvor jeg nyder det.

    Pallidaen er smuk og også lidt speciel, jeg tror jeg ville løbe lidt sur i det med opbindingen, det er jeg ikke så god til. Fatal Attraction er en rigtig dejlig solhat, som helt sikkert er på min ønskeliste.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. .....du må bare have dem et sted hvor de skødesløst kan læne sig op ad en buksbom eller lign. - eller lidt længere tilbage i bedet så de ikke vælter ud over græsplænen ;0)

      Slet
  6. Ååååh men hvor er de smukke, jeg forstår godt din fascination af disse skønheder. Det er først i de sidste to år, jeg har indført dem i haven, men i år har jeg plantet en masse forskellige frølinger ud, og så må vi se resultatet næste år - jeg har fundet ud af, at de ikke bryder sig om at stå for mast, det bliver nok ikke nemt her, men så må jeg frede dem lidt og luge lidt ekstra ved dem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til Tulle....du har ret de kan ikke lide konkurrencen med de andre stauder - især ikke om foråret. De er langsomme startere og skal derfor helst ikke skygges af for meget da de elsker når jorden bliver varmet godt op om fødderne på dem :0)

      Slet
  7. 'Fatal Attraction' är uppskrivet på önskelistan! Vilken häftig Echinacea!!

    Ha det gott!
    /Ruben

    SvarSlet
  8. Frøken Solhats smukke solhatte - jeg elsker den blomst. God søndag til dig i din smukke have :0)

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...