........i april - først frem og så tilbage, et par uger senere - har denne klynge hvide solhatte/Echinacea "White swan" klaret sig rigtig godt. De er på deres højeste lige nu og tilfører mit lille hvide bed noget frodighed her i sensommeren.
Jeg er rigtig glad for de hvide stauder nu hvor dagene bliver kortere og haven bliver tidligere mørk. De lyser så dejligt op i skumringen i deres bed lige neden for trappen op til udestuen og når ungerne er klar til at afgive noget mere af deres græsplæne så skal jeg helt sikkert have udvidet bedet så der bliver plads til endnu flere hvide stauder her.
Lige nu siger mit termometer allerde OVER 20 grader derude - det er ikke sket mange gange denne sommer at varmen har slået igennem allerede kl. 9 så jeg tror snart jeg vil ud og fortsætte hvor jeg slap i aftes.........med en helt masse små projekter der allermest tager form af oprydning hist og pist - især regionen omkring drivhuset trænger til en opløftning + lugning rundt omkring.
Hvor er din have bare smuk, og jeg har takket være dig forelsket mig i solhattene :-)
SvarSletTak søde Lene.......jeg lover dig - det er en livslang forelskelse ;0)
SletHvor ser det godt ud Dorthe! Lige et solhattespørgsmål: Kan solhatte stå i krukke?
SvarSletJa det kan de godt Nette - jeg har haft flere af mine frøsåede til at stå i krukke inden de bliver plantet ud........så udvikler de et stort og kraftigt rodnet hvilket godt kan være en fordel. Jeg sætter dem dog ind i drivhuset om vinteren :0)
SletUh, ja White Swan er også en skønhed. Jeg har to små planter, som jeg købte i foråret og plantede i mit nye hvide bed. De kommer nok først i blomst til næste år.
SvarSletDet er dejligt med hvide blomster, de lyser nemlig rigtigt godt op og giver også en dejlig ro i haven.
Knus Ulla
Ja den er fantastisk Ulla........og lys vil vi gerne have meget af i mange måneder endnu ;0)
Slet