Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

fredag den 5. august 2011

Drømmende duft


Ærteblomsterne er nu endelig i fuld gang med deres blomstring - jeg elsker dem og især deres duft er helt uforlignelig nærmest berusende her i sommerregnen. I år kom jeg lidt sent i gang med at så de lækre runde frø, men i jorden kom de da langt om længe - og nu kan de endelig sprede glæde og duft ud over august måned, fylde vaserne og  når jeg så er ved at være "mæt" skal de få lov at danne frø så høsten til næste års bestand kan komme i hus.

Jeg sværger allermest til de skønne duftende odoratus sorter men har også en enkelt trofast lyserød staudelathyrus der villigt vokser op og skjuler den grønne vandtønde lidt.







Marie Louise fra  Den frodige have henviste i foråret til dette link med et fantastisk tip om hvordan man fordobbler sin beholdning af ærteblomster og hvem kan ikke bruge sådan et tip om denne gudeskønne plante - jeg kan og vil absolut have det in mente næste forår :0)

11 kommentarer:

  1. Visst är det något speciellt med luktärter. De doftar så otroligt underbart och sommrigt.

    Kul med ert familjenamn på blomflugorna...att de är utklädda.

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  2. Jeg har også været lidt sent ude - otg fik min første blomst i en latyrus i går. Jubii.
    Tak for det gode fif :-) Det anede jeg slet ikke.

    SvarSlet
  3. De er så søde dine ærteblomster - jeg kommer til at tænke på små piger i sommerflæsekjoler :o)
    Jeg glæder mig nu til at se nogen af alle dine skønne solhatte, please! Den blomst er da også et hit til at forskønne august.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  4. Der er næsten ikke noget, der slår duften af ærteblomster.
    Jeg fik kun sået en enkelt slags i år, men næste år skal jeg helt sikkert have flere :-)

    SvarSlet
  5. Så flotte erteblomster jeg kjenner duften helt hit,,og det er langt,,

    Ha en super helg ,Marit.

    SvarSlet
  6. Dine ærteblomster er bare fine!

    Det er dejligt med duften og kønne er de bestemt også. Vi så utroligt mange ærteblomster i England, en hel festival var der i Stratford. Jeg fik et par frøposer med hjem af sorterne "Painted Lady" og "Lord Nelson". Det bliver spændende til næste år.

    Jeg glæder mig nu også til at se mere til dine solhatte...

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
  7. Ærteblomster er helt bestemt skønne. Vores har blomstret længe, og der kommer af og til en buket ind.
    Her til aften er der igen plukket en buket ind, der kan står og pynte/dufte på spisebordet i køkkenet hen over weekenden:-)

    SvarSlet
  8. Men åh varför har jag inga luktärtor sått?
    Jo för att de alltid får så mycke bladlöss att jag inte kan ta in dom ...o så får plantorna mjöldagg.
    Men jag saknar dom!!!
    KRAM från mig!

    SvarSlet
  9. ....der er ikke noget bedre end at kunne fylde stuen med duften af denne skønne sommerblomst. Den er virkelig et must :0)

    -----

    Solhatte!!!!!!!!

    .......jeg kan vist slet ikke lade være med at vise jer dem - og syntes også jeg har forsøgt at præge jer lidt hen over året :0) Selv vom jeg efterhånden er ved at være bange for at I bliver trætte af min forelskelse ;0)

    ......men her i næste indlæg har I dagens juvel :0)

    Knus og tak for jeres altid søde og veloplagte kommetarer.

    SvarSlet
  10. Åh, de dejlige lathyrus.
    Jeg har også kun én slags i år, og var sent ude, så de har først lige fået knopper.
    Men det skal virkelig på listen til næste år, for jeg ved ikke noget bedre end duften af lathyrus :-)
    Det er smukke farver som dine har :-)

    SvarSlet
  11. Lækre billeder.

    Jeg plukker og plukker, og det er jo kun godt, for jo flere mange plukker, jo flere får man igen. Og det er ikke engang løgn. Du godeste alle de buketter jeg plukker, og en lille uge efter er planterne fyldt med blomster igen.

    Det er virkelig luksus at kunne frådse sådan i ærteblomster og lave KÆMPE buketter til venner og familie :-)

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...