Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

lørdag den 5. januar 2013

Magnus - lidt historie





Da denne fantastisk smukke farvestærke solhat i 1998 blev udråbt til  "Flower of the year" i både Sverige og USA  var ophavsmanden Magnus Nilsson en aldrende mand. Den svenske gatner Magnus Nilsson slog igennem et helt århundrede, sine folder i Påarp på "Landsbergs Perenner" lidt uden for Helsingborg - det var her han møjsommeligt skabte og igennem flere år forædlede den smukke Echinacea purpurea "Magnus".

Tyske Klaus Jelitto, som var manden der introducerede "Magnus" på plantemarkedet opkaldte som I nok allerede har gættet - og fuldt fortjent - denne nye solhat efter den svenske ophavsmand Magnus Nilsson.

"Magnus" var mit absolut første møde med solhattene og jeg tør godt sige at det for mig var kærlighed ved første blik  og når jeg kigger i mine arkiver af havenoter kan jeg se at jeg købte den første gang i 2002........og den har været en trofast staude i min have lige siden.

Echinacea purpurea "Magnus" adskiller sig fra sit ophav - arten Echinacea purpurea - ved at være kraftigere i farven og den har mere vandrette kronblade,  de er mere stive og hænger ikke let ned ad som det ses på Echinacea purpurea. Hatten har en smuk kobberorange farve og er en kæmpe magnet for sommerfugle, svirrefluer, humlebier og andre nektar elskende insekter.

Min svenske blogven og havejournalist Eva Robild hylder Magnus Nilsson i dette indlæg da han efter et langt og virksomt liv døde 105 år gammel i 2011.

På nettet fandt jeg dette skønne klip  fra  haveportrættet Århundradets tradgardsmastare der viser den aldrende gartner i sit rette element.


***********************************************************************


Dette var fjerde del af en lille planlagt kavalkade over mine solhatte - et reklame indslag for mine darlings. Nogle falder som jeg for solhattene ved første blik andre syntes de ligner vilde og uregerlige magueritter og kan slet ikke se charmen ved dem.....og atter andre skal lige vænne sig til dem hvorefter de taber sit hjerte.
Læs også:
  1. indlæg i kavalkaden: "Razzmatazz" - lidt historie
  2. indlæg i kavalkaden: "White swan"
  3. indlæg i kavalkaden: "Pallida" - lidt historie


8 kommentarer:

  1. Den er smuk! Og rigtig sjovt at høre lidt historie. Tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt - og Ja den er så Nana - historien bag er altid spændende at læse lidt om og måske ikke mindst denne med de skandinaviske "rødder" ;0)

      Slet
  2. Tak for historien, som jeg vil genfortælle til de mange Magnusser i min have!

    Dejlig dag og mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bare så lidt - det var sjovt at efterforske lidt i ;0)

      Slet
  3. Tak for nogle gode og informative indlæg om dine darlinger. Vidunderlige og uundværlige Magnus var vel også nærmest den første pink solhat på det danske marked? Jeg studser over det danske navn Solhat til Echinacea fordi at Solhat i mine unge år var (og det er det vel stadig) navnet til Rudbeckia. Ved du hvorfor eller hvordan det er gået til at to planter har fået samme danske navn?
    Vedrørende Pallida som du også har skrevet om vil jeg sige at jeg glæææææder mig usigeligt til at se blomster i mine nu pænt store planter som jeg har fået af dig:-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har den måske nok været hvis ikke den almindelige altså arten Echinacea purpurea var her inden - det skal jeg lade være usagt.

      Jamen det har du også ret i søde Lisbeth Solhat er en Rudbeckia og dem jeg skriver som solhatte er Purpursolhat........det er vist bare en gammel vane som jeg måske skal bruge 2013 til at lægge fra mig og istedet skrive purpursolhat hver gang - det vil være mest korrekt. Måske det kommer sig af den gang jeg skulle finde på mit navn til bloggen - Frøken Purpursolhat lød ikke så mundret ;0) Tak fordi du ryster lidt op i gamle uvaner.

      Det glæder mig at de har det godt de små Pallida - jeg vil spændt følge med i om de blomstrer - jeg glæder mig også til mine egne kan du tro.

      Slet
    2. Kære frøken Purpursolhat
      Jeg må le!
      For jo jeg kan godt forstå at De valgte et andet navn som er knap så højtravende og det er fuldt ud ok med mig;))
      Jeg tror desforuden, at hvis De valgte et andet navn nu ville folk få kaffen galt i halsen, men jeg er glad for at mysteriet er opklaret.
      Det er morsomt, hvilken magt en blog som Deres kan have, for hvis man googler Solhat og klikker på billeder så er der meget langt imellem dem af Rudbeckia, det er massevis af Purpursolhattebilleder der fylder siden;o)
      Til deres gamle vane som De selv kalder for en uvane, siger jeg pyt;))
      Må De få en vidunderlig aften.
      Hlsen fra Fru Countryliv
      (som som slet ikke bor på landet, men blot kan lide at sy ting og sager i countrystilen, ha,ha.)

      Slet
    3. *SMILER* ja sådan er der så meget i den fagre verden Fru Countryliv

      Deres erbødigste
      Frøken Solhat

      Slet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...