Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

torsdag den 28. januar 2010

Mars kalder......

Hvis I som jeg facineres af himlen, dens mange stjerner, planeter og dens uendelighed så skulle I unde jer selv at gå ud i aften hvor det er stjerneklart og kaste et blik op på de ca. 3000 stjerner der kan ses med det blotte øje. Et fantastisk syn.

Hvis I tilmed kigger mod nordøst først på aftenen eller senere på aftenen længere mod sydøst så vil I formodentlig ikke være i tvivl når I finder Mars.


Mars står som en fantastisk klar "stjerne" med en markant rødlig glød på himlen, så det er ikke uden grund den bliver kaldt den røde planet. Mars står i tiden i opposition, dvs. modsat solen, så når solen går ned står Mars op når solen står op går Mars ned......derfor kan du lige i tiden se planeten på himlen hele natten inden den går ned i nordvest.  Mars er jo selvsagt ikke en stjerne men en planet og lyset  vi ser er solens stråler der rammer den ellers mørke planet akkurart lige som månen.......det er da fantastisk.

Vinteren har ikke budt på mange klare aftener hidtil men de kommer forhåbentlig nu så jeg kan komme ud med
stjernekikkerten igen.

2 kommentarer:

  1. Min mand har faktisk en meget stor stjernekikkert så vi kan se de forskellige planter og stjerner tæt på. Meget fascinerende.
    Hav en god weekend.

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde. Er selv den lykkelige ejer af et Meade teleskop der bliver flittigt brugt i perioder. Især er den god til Jupiter og Saturn og så selvfølgelig div. stjernehobe m.m. Det er i sandhed fascinerende.

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...