Denne skønne forårsblomst er sprunget ud i haven her i ugens løb og den står nu og nikker i vinden. Jeg har altid været forelsket i denne blomst og mindes med glæde hvordan jeg som barn plukkede store buketter til vaserne nede i min barndoms kirkeskov.
Jeg har ikke altid haft denne skønne blomst i haven men fik den først for et par år siden da jeg efter flere dybe indåndingen kørte ind på gårdspladsen til en præstegård ikke så langt herfra. Jeg havde i lang tid, fra afstand, beundret det store hvide tæppe af liljer der dækker haven og skoven ved netop denne præstegård. Jeg ringede på døren og sagde det som det var......og inden jeg nåede at tælle til ti var præstefruen hoppet i et par gummistøvler, hun hentede en spade og en papkasse og mens vi fik en rigtig skøn havesnak gravede vi nogle klumper Dorothealiljer op i skovbunden. Glad og smilende kunne jeg så køre hjem med disse skønheder.
Jeg plantede liljerne flere steder i haven og forærede også nogle væk. Der hvor de trives står de stadig med lidt spredt fægtning, men jeg håber at de bliver til større kolonier i løbet af nogle år.
Dorothealiljen har i modsætning til Vintergæk intet "underskørt". |
I indlægget herunder bliver der spurgt om forskellen på Dorothealiljer og almindelige vintergækker. Jeg vil sige at har man stået med dem begge i hånden på samme tid så er man ikke i tvivl.
Dorothealiljen/Leucojum vernum eller Vår-Hvidblomme som den også kaldes, bliver lidt højere og blomstre en smule senere end vintergækkerne.
På Dorothealiljerne er både kronblade og blade større end på de almindelige vintergækker og i modsætning til vintergækker er alle 6 kronblade lige store og sidder nærmest i én krans hvor det på vintergækkerne ser ud som om at blomsten har underskørt fordi hverandet kronblad er mindre end de andre. På vintergækker er der "kun" grønne aftegninger på de små kronblade på underskørtet, hvorimod der er gulgrønne aftegninger på alle 6 kronblade på Dorothealiljerne.
En skøn, skøn forårsbebuder der ligesom vintergækken spræder en fin, fin duft i stuen når den bliver plukket ind i vasen.
Dorothealilje, Vintergæk og en dobbelt Vintergæk |
Forår snestorme er lige fine og smukke som vintergækker. Forår vi imod dem. Med venlig hilsen
SvarSletOg præstefruen gav en gave, der rækker længere end blot et par blomster. Minderne fra din barndom blandes med minder om præstegården og nye minder fra din have :-)
SvarSletGod weekend til jer.
Hvor er de skønne dine dorotehesliljer, og en fin historie med, hvordan du har fået fat i dem.
SvarSletDet er en af de løgplanter, jeg rigtig gerne vil have fat i til min have. Har desværre ikke en eneste af dem.
God weekend
Hilsen Vivik
Jeg må også skaffe mig sådanne nu!
SvarSletDe findes i enhver dagli´varer butik, nu og dage.
O vad fina bilder!Jag köpte fler liljor på mässan:-)
SvarSletTrevlig Helg!
De er skønne, og sådan en dejlig historie gør dem ikke mindre værdsat, kan jeg forestille mig. Jeg har en enkelt stor blok i min have, jeg tror at jeg vil prøve at dele den lidt - og så skal jeg da forresten ha' taget en buket ind, imens det er tid :)
SvarSletDu har ikke været til at modstå, da du stod der i døren med længsel og havefryd i blikket :-). Jeg har selv boet et sted, hvor der var mange Dorothealiljer og fik reddet et par blokke til fremtiden ved at sætte dem i min mormors have. Desværre er de, jeg har sat her, endnu ikke kommet op. Tror jeg må forbi min mormor igen.
SvarSletGod weekend
Birgitte
Så fik vi det på plads. Jeg har altså dothealiljer i massevis i haven. Hvor er jeg bare heldig ;-)
SvarSletJeg synes også, at de er meget smukke. Jeg har efterhånden en del af dem i haven. Der hvor de trives er der små kolonier.
SvarSletGod weekend
Ina
En sån trevlig historia hur du fick dina fina snöklockor som vi kallar dem i Sverige. De kallas även för klosterliljor eftersom de kom hit med munkar och nunnor och var vanliga vid kloster.
SvarSletSjälv har jag tagit mina från mitt barndomshem - det är så trevligt med växter som man har en relation till!
Kram Anna Vattenkanna
Ja, de er så dejlige, Dorothealiljerne.
SvarSletDa mine forældre flyttede til deres nuværende hus - en tidligere præstegård - forærede mine bedsteforældre dem 3 Dorothealiljeløg. Og da de kom til huset i marts, var haven fuld af dem i forvejen. Skønt - og her gælder det så, at det er tanken, der tæller :)
Dejlig historie :-)
SvarSletJa, den er helt klart også en af mine yndlinge, og da vi flyttede her til Fyn, var der heldigvis mange i haven. I det hele taget synes jeg, at man ser den rigtigt mange steder, når man kører rundt på Fyn. Jeg så den næsten aldrig i Jylland (hvor jeg kommer fra).
Planter man på den måde får forærende, og som derfor også har en historie, bliver da bare endnu mere vidunderlige. I øvrigt synes jeg, at de svenske navne, som Anna nævner oven for, er meget poetiske.
SvarSletHvor skøn en historie! Jeg synes det er meget kendetegnende for haveglade mennesker - glæden deles gerne. Og specielt når man kan få sig en god havesnak i gummistøvler :-) Det er da bare totalt hyggeligt.
SvarSletDejlig lørdag til dig.
Lone
Oj, så trevligt med vackra snöklockor! Vi har ännu en halv meter snö så det tar en tid innan de första vårlökarna tittar fram. Jag är såååå trött på vintern, kylan och snön...
SvarSletHa en fin helg!
Kram
Sari från Puumuli
......ja historien omkring dem gøre dem bestemt ikke mindre værdsatte.....og faktisk gav indlægget her andledning til et helt fantastisk tilbud der ikke er til at afslå - så nu er der basis for en ny historie......men mere om det senere ;0)
SvarSletSå i grunden skal jeg takke Henrik der stillede det opklarende spørgsmål i forrig indlæg - TAK :0)
ha´ rigtig en god søndag I skønne havenisser :0)
Dorthe
Elsker, elsker, elsker dorothea og har medbragt en lille bitte klump fra min gamle have. De blomstre meget fint og det gør mig glad for med dorothea kan man aldrig rigtig vide om hun vil føle sig hjemme og vil hun ikke bo hos en så er der ikke noget at gøre. Ved siden af står der iøvrigt en lille bitte gruppe meget høje vintergækker der faktisk er lige så høje som dorothealiljerne. Det er da pudsigt....
SvarSletHej Dorthe.
SvarSletDet var et rigtig fint indlæg om forskellen, jeg har tit set "vintergækker" sent i marts i normale klima år, men det var jo Dortheliljer kan jeg se nu.
Solhatten på nr 3 foto.
Den hedder "Echinacea Pink Poodle" se evt link
http://www.blomstenogkrukken.dk/product.asp?product=1106 her kan den købes. Min er ganske vist købt på blomstermarked ved botanisk have i Århus.
Henrik
Vilken fantastisk tur du hade, de är ju helt underbara, och dina bilder gör dem rättvisa!
SvarSletHa det bra!
Kram
Katarina
Søde Marina....de er bare skønne :0)Ja det er med at værne om dem og tage lidt med i flyttekassen når det er aktuelt :0)
SvarSletDer er mange forskellige vintergækker så der skal selvfølgelig nok være nogen der er højere.....men blandt mine er Dorthealiljerne højest og "grovest".
-----
Henrik :0)
Tak for info og tippet......den skal vist kigges lidt nærmere ud den der "pink poodle".
-----
Tak Katarina....man har jo lov at være lidt fræk og lidt heldig ind imellem :0)
Ja der findes jo masser af vintergækker men jeg kan bedst lide de helt almindelige. Alligevel synes jeg det på sådan en nørded måde er sjovt med de høje vintergækker. Der er faktisk kun fire blomster ialt og hvad der er rigtigt pudsigt er at den ene har fire kronblade. Det har jeg aldrig set før. Ellers er de helt almindelige, bare høje.
SvarSletJa, de er skønne - glæder mig til de dukker frem igen om forhåbentlig ikke så længe - og dejlig historie.
SvarSletMåske du en dag giver gaven videre