Jeg har længe været facineret af misteltenen og den er årligt et sikkert indslag i vores hjem i december -med rød sløjfe sirligt bundet op det helt rigtige sted, eller brugt som smuk pynt i bla. islygter, dekorationer m.m.
Derfor var jeg været ved at læse lidt om misteltenen og jeg betages mere og mere af denne smukke snylter. Jo mere jeg læser, jo mere får jeg lyst til selv at eje en mistelten. Man skulle selv med rimelig lethed kunne så de klistrede bær på et løvtræ i haven, og det er fristende at prøve.
Desværre syntes dog ikke rigtig at jeg vil "ofre" et af de meget få løvtræer (et lille æbletræ, to syrener, et lille tempeltræ, et pæontræ og et bøgetræ med vinterjakke) jeg har i min meget lille have på en snylter der med tiden vil tage livet af værtstræet. I stedet har jeg bestemt mig for at bestille et træ hvorpå der allerede er etableret flere små toårige misteltene.
Efter at have undersøgt markedet kom jeg frem til Kalundborg planteskole der producerer paradisæbletræer med mistelten på. Jeg rettede henvendelse til Knud Larsen der desværre måtte meddele at ALT var udsolgt, og at han først kunne leverer igen til efteråret 2012!!!!!!
Derfor må jeg væbne mig med tålmodighed og vente på at jeg får en tilbagemelding på at der er flere træer klar til salg. SUK.
Medmindre at der skulle være nogen derude i blogland der har erfaringer de vil dele eller er klogere end mig på hvor jeg ellers kan bestille et sådant træ?????????
"Oluf, Oluf, a står under æ mistelten...!!" Thats a good vending.......
MYTOLOGI:
Den mærkelige berømmelse, misteltenen har opnået i mytologien, skyldes bl.a. guden Balders død.
Aserne morede sig med at skyde til måls efter Balder, og det kunne de gøre med sindsro, fordi Frigg, Odins hustru, havde fået alle ting i verden. Ild, vand, jern, sten, jord, træer, sygdomme, fugle, og edderorme til at sværge, at de ikke vil gøre Balder noget. Der var dog en enkelt lille urt, hun havde glemt, nemlig misteltenen, der voksede vest for Valhal. Det opdagede den onde Loke. Han henter en gren af misteltenen, hvoraf han laver en pil, hvorefter han går til Høder, Balders blinde broder, som han opfordrer til at deltage i skyderiet. Høder skyder og Balder falder død om.
Hele denne historie virker meget unaturlig, idet det er umuligt, at lave en pil af mistelten. Først når men gør sig klart, at misteltenen indeholder gift, bliver der mening i sagnet.
GAMLE SKIKKE - OVERTRO OG MYTOLOGI:
Skikken med at hænge mistelten op til jul og lade den virke til Hellig Trekonger er hentet i USA og Storbritannien i slutningen af 1800-tallet. Interessen for misteltenen er dog meget ældre. Den går helt tilbage til oldtiden, da kelterne boede i England, Skotland og Irland samt Gallien, det meste af det nuværende Frankrig.
I 1700-tallet begyndte Briterne at interessere sig for deres påfund, de tog en del af kelternes adfærd omkring misteltenen til sig. Skikken byder, at unge mænd skal drage ud i skoven for at samle mistelten, dels til pynt og dels til magi.
Sådan gjorde de keltiske præster - druiderne - det ved nytårstide. Sjette dag efter nymåne i det nye år, blev de iført hvide dragter, hvorefter de gik ud efter mistelten, der voksede i trækronerne.
En kravlede op og skar misteltenen ned med en guldsegl, mens de andre stod og holdt et stort hvidt klæde for at fange planten , der ikke måtte røre jorden.
Kysseriet må være indført af briterne senere end 1700-tallet, men i 1825 omtales ritualet som en tradition.
Druiderne brugte dog ikke misteltenen som kysseplante, men derimod til fremstilling af medicin , nærmest en universaldrik, der virkede mod næsten alle sygdomme.
Længere tilbage har man kun udsagn om mistelten som lykkeplante. På grund af sagn og myter blev den af kirken betragtet som hedensk, og var derfor forbudt i kirker.
Som tryllemiddel har misteltenen også været brugt. Hvis den blev indlagt i skæftet på et gevær, undgår jægeren den trolddom, at intet skud rammer.
Kilde: Kalundborg Planteskole
