Très Chic...... og nyt bed :0)

Denne liljeblomstrende Très Chic tulipan er fantastisk smuk og overgår langt billedet på pakken. Jeg købte den i efteråret og den må jeg helt klart have flere af, så hvid og så ren at det er en fryd for øjet. I week-enden fik jeg taget hul på ønsket om et lille nyt bed foran flisegangen ved huset. Jeg har længe gået og funderet over hvordan jeg kunne gøre denne rektangulære fliseplads lidt mere attraktiv og hyggelig. Resultatet ses så her.....meget godt syntes jeg, selv om jeg ikke er helt færdig med at plante den til.

Tulipanerne klarede en flytning til U.G og står nu og lyser op her på nordsiden af huset. Det bliver godt at sidde her i den kølige skygge fra huset når hedebølgen sætter ind.......hvis den gør........

I bedet er der foruden tulipanerne  plantet to forskellige Silkepæoner, to forskellige Solhat, Rosenkrave, Storkenæb, Digitalis og Blåkant det meste overskud fra et bed hvor ungerne nu er ved at anlægge en lille lækker "Snack-have".....men mere om alt det på et senere tidspunkt. ...........lige nu overvejer jeg om jeg evt skulle købe hvide høstanemoner, liljekonval og hvid løjtnantshjerte til bedet??? Jeg tror det :0)

China town

Disse lidt usædvanlige tulipaner har jeg haft i flere år - ifølge min havedagbog plantede jeg dem i 2005 og de kommer troligt igen år efter år.

Tulipanen  hedder China Town og er en Viridiflora Tulipan.  Viridi betyder grøn og flora som bekendt blomst...... og hentyder til til den grønne "flamme" der løber op på bagsiden af kronbladene på denne gruppe af tulipaner. Mange kender måske den populære Groenland og Spring green som også hører til Viridiflora tulipanerne.

Jeg kunne ikke stå for det lidt vilde forhutlede look og de smukke blade så jeg købte den uden at tøve. Bladene i sig selv er en dekoration i bedet hele foråret da de har en smuk creamhvid kant.........minder måske en lille smule om hosta når de første blade bryder igennem.

Jeg er ked af det......... men min tulipanparade bliver ved et par dage endnu.....jeg var faktisk slet ikke bevist om at jeg havde SÅ mange forskellige slags før jeg bestemte mig for at vise dem frem alle som én......

................og der er flere endnu :0)

Upstar vs. Angelique

Upstar.

Jeg elsker lyserøde tulipaner.....ja, som I nok har bemærket lysrødt i haven i det hele taget. Men det kan være lidt problematisk at forelske sig i netop de lyserøde tulipaner.

I et tidligere indlæg spørger Annette til min tulipaner da hun desværre selv har oplevet at nogle af hendes forsvinder. Det gør nogle af mine desværre også efterhånden.....de sart lyserøde i hvertfald. Annelinde og Angelique som er nogen af de smukkeste i mine øjne er desværre nogle af dem der forsvinder.

Problemet med de lyserøde tulipaner er at de desværre ikke er så hårdføre som andre sorter da de er mere modtagelige overfor svamp og lign. 

Allerede efter et år eller to aftager løgenes lyserøde farve, de bliver mere duchede og blomsterne bliver mindre og efterhånden færre.......det er i hvertfald hvad jeg oplever. Derfor er det vigtigt at man løbende supplerer op med nye løg ellers vil bestanden svinde ind for til sidst at være helt væk. Ærgeligt, ærgeligt. Men indtil man finder en resistent lyserød fyldt sort ja så må jeg og andre på handlen hvert efterår og købe lidt ekstra løg.

Sidste år læste jeg på et tidspunkt at denne skønne tulipan Upstar skulle være mere robust end min elskede Angelique så jeg købte den og så må det jo komme an på en prøve.

Upstar er lige som Angelique en fantastisk dobbeltblomstrende lyserød tulipan. De har nogle fyldige og pæonlign. blomster der er en anelse mere lyserøde end Angeliques.

Angelique

Simon er blevet far :o)

..................i hvertfald har hans anstrengelser i vinter båret frugt. Hans meget flotte fuglehus som vi hængte op tidligere i år, huser nu en lille musvitfamilie.......hvor mange de er, vides af gode grunde ikke, men foruden en meget flittig mor- og farmusvit kan vi til vores store fornøjelse høre at der er liv og glade dage i kassen.

Man skal være mere end almindelig hurtig på aftrækkeren......

Fra Melroseplace til Mount Tacoma......

Eller softice med hindbærskum.

I takt med at tulipa Melrose Place lige så stille falmer, svulmer den underskønne hvide tulipa Mount Tacoma og dens følgesvend lyserøde tulipa Angelique op og snart er de klædt på i deres fantastiske kjoler og klar til forårsfest.

To fantastiske dobbelte pæonlign. tulipaner der står sammen i et flot mix rundt om min morgensols terasse. To tulipaner jeg ikke vil være foruden. Morgensolen vil jeg helst heller ikke undvære.......men den gemmer sig i dag bag regntunge skyer........så lad det regne, vi trænger til vand.

Staude- og Træpæoner

Min træpæon som den blomstrede da jeg købte den d. 15. maj 2009

Jeg er forelsket i pæoner....det skal der ikke herske tvivl om. Forventningens glæde når jeg hele foråret går og holder øje med de flotte røde skud der trods kulde og blæst vokser sig til, for til sidst at give et bal uden lige.

Ballet er kort alt for kort, men måske er det netop lige det der gør at pæonerne for mig er så attraktive. De kæmpe store, smukke marengsagtige blomster er for mig indbegrebet af sommer. Den enkelte pæon blomstre desværre ikke særlig længe men sætter man flere forskellige slags med forskellig blomstringstidspunkt - ja så kan rusen trækkes ud og vare en god måned. Groft sagt kan man dele dem ind i tidligt, mellem og sent blomstrende.

Der findes et hav at pæoner og mange forskellige arter pæonerne vokser vildt på de fire kontinenter amerika, europa, asien og nordafrika og har over tusind år været attraktive for blomsterelskere og forædlere.

Pæonerne bliver delt op i to grupper:
Staudepæoner og Træpæoner.

Den mest udbredte staudepæon er Silkepæonen /Pæonia Lactiflora. Den kinesiske P. Lactiflora er stamformen til de fleste krydsninger og sorter af staudepæoner der findes i handlen. Fra denne ene art er der et hav af valgmuligheder og det er umuligt ikke at forelske sig i nogen af dem. 

Silkepæoner er den art jeg har forelsket mig hovedkuls i og som det ser ud nu har jeg vel omkring 15 forskellige slags i haven.

Bonderosen /Pæonia officinalis er stamfader til Europas ældste havepæoner og er meget robust art. Hvem kan ikke huske de store svulmende bonderoser fra sin barndomshaver. Bonderoserne med de røde, hvide eller lyserøde store fyldte blomster. I haven har jeg den lyserøde P. officinalis Rosea Plena og den hvide Alba plena. Mest fordi de blomstre tidligere end Silkepæonen og dermed forlænger sæsonen.

Ud over silkepæonerne og bonderoserne er der som sagt et hav af andre staudepæoner.....men ikke så udbredte..

Korea-pæon/Paeonia obovata
Japan -pæon/Paeonia japonica
Himalaya-pæon/Paeonia emodi
Sibirisk-pæon/Paonia anomala
Tråd-pæon/Paeonia tenuifolia
Svovl-pæon/Paeonia wittmanniana

osv. osv.

Træpæoner er jeg ikke så klog på ......jeg ved de er fantastisk smukke når de når en højde på 2-3 meter og blomstre overdådigt. Har set nogle prægtige eksemplare på Blomstergården for to år siden og købte fluks selv én. Den overlevede desværre ikke så sidste år måtte jeg købe en ny !!!!


Den har været begravet i sne hele vinteren og kvittere nu med mindst tre blomsterknopper. Jeg glæder mig vildt til de springer ud.

Den smukke frøstand på træpæonen stikker ovenud af sneen

knopperne på træ-pæonen er begyndt at svulme.

Hvis du vil fristes så findes der flere gode forhandlere....bl.a. Pæoneksperten som har et udvalg der er til at falde i svime over - de har leveret flere flotte pæoner til mig. Som en sidegevinst kan nævnes at de også forhandler Solhat/Echinacea Purpurea :0)

LITTERATUR:
Vil du læse en bog om Pæoner så kan jeg anbefale Engelske Jane Fearnley-Whittingstalls bog "PÆONER". Bogen er både en praktisk håndbog med over 200 af de bedste pæonsorter og en indføring i pæonens historie og udbredelse. Vil tro man kan låne den på biblioteket.....den er lidt tyk.......var selv heldig at få den forærende af min faster  i 2006 da min pæon forelskelse for alvor tog fat.

Havepest.......igen, igen.....

så er den her igen........utroligt så standhaftig den er, fuldstændig ligeglad med de anstrengelser jeg stakkels haveejer igennem årene har gjort for at blive den kvit. Kogende vand, afbrænding, afdækning med plastik - you name it. Den lever stille og roligt videre under fliserne og sender ufortrødent sine blade op gennem mellemrummene, hvorefter den danner en smuk blå-lilla blomst. Men tro mig man skal ikke lade sig snyde.......navnet havepest /Campanula rapunculoides / ensidig klokke er ikke for sjov.


Men nu er nok nok, og jeg griber til mere drastiske metoder......giften må i brug.

Magnolia drømmene

 er intakte her på matriklen. Det ser ud til at min åkondemagnolie/ Magnolia sieboldii, som jeg plantede sidste år har overlevet vinteren......nu venter jeg bare spændt på om den kvitterer med en blomstring. Jeg har desværre mistet to åkande magnolia i gennem årene men 3. gang må være lykkens gang eller?

Jeg syntes at åkande magnolien har nogle af de smukkeste magnolie blomster der findes, så jeg håber virkelig denne her føler sig tilpas og vokser sig stor og smuk de kommende år.

Min lille stjerne magnolie/Magnolia Stellata blomstre troligt med sine smukke hvide stjerneblomster nede ved siden af legehuset.

For nyelig købte jeg en opstammet magnolie Magnolia Pinkie.......den blev plantet ved indgangen og jeg forestiller mig at den i fremtiden skal hilse venner og familie velkommen med et gigantisk flot blomsterflor....det er i hvert fald drømmen.

Er du lige som jeg en smule forgabt i magnolier skulle du besøge denne  hjemmeside. Bjarne Dinesens fantastiske have på Asperupgaard huser omkring 100 forskellige magnolier.......det må være et helt fantastisk syn når de står i blomst. Hvis jeg kan lokke med resten af familien så tror jeg nok et besøg er nært forestående.

Frostbidt græsplæne

Frosten vil åbenbart ikke rigtig slippe taget i maj.....de kolde nætter bliver ved og i nat havde vi  -3.3 grader. Lige koldt nok for de sommerblomster der står til parade i drivhuset og venter på at komme ud. Tilgengæld er det den skønneste morgen længe....sol og næsten vindstille så vejret er ubeskriveligt smukt.

Smukt er også min kære nabos dejlige moreltræ......håber ikke frosten har skadet årets høst.....for de smager bare fantastisk.

Pink wonder

smukke er de - om ikke som forventet lyserøde. Købte disse narcisser tilbage i 2006 og havde helt klart en forventning om at de var lyserøde. Men nej både navn og billede af dem skulle snyde mig så grueligt. Det lyserøde skær må man tænke sig til.....det er måske mere over i det hudfarvede.....men til trods for det så er de dog smukke disse skønne narcisser "Pink Wonder"....og efter at skuffelsen havde lagt sig er jeg blevet rigtig glad for dem.