Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat

tirsdag den 31. august 2010

I Sverige så jeg......

Hvad hedder denne smukke digitalis??????

....denne fantastisk smukke digitalis. Den stod rundt omkring i beplantninger både i Astrid Lindgrens verden og i bybilledet. Den er da helt fantastisk....rund og buttet, hvid og lyserød på en og samme gang og en must have - helt anderledes end de digitalis jeg har i haven. Desværre var frøene ikke udviklet da jeg var forbi så jeg kunne ikke forsyne mig med lidt frø til egen have.

Er der mon nogen der kender navnet??????  eller skulle du komme forbi og der er frø.......så tænk på mig og nip et par stykker ekstra med i håndtasken. Det vil jeg være evigt taknemlig over :0)

Mine egne hvide og lyserøde digitalis er da også smukke....

søndag den 29. august 2010

Når jeg åbner døren


i løbet af dagen og især om aftenen bliver jeg mødt af den berusende duft fra denne duftlilje "Gladiolus callianthus". Den står i en krukke lige uden for køkkenet og hver gang man går forbi bliver man svøbt i en fantastisk krydret duft som jeg kan blive helt afhængig af. Duften  forstærkes om aftenen - eller er det fordi lugtesansen skærpes i tusmørket.....måske?

Duften minder mig om et stykke sæbe jeg en gang havde ..........i ved den gang i barndommen hvor en af dillerne var at samle på sæber - og dem havde jeg mange af. Desværre tror jeg ikke at kassen med dem eksisterer længere - det gør tilgengæld kassen med servietter :0)

Dem må jeg simpelthen have flere af næste år altså disse "liljer".........hvis jeg kan finde plads :0)


lørdag den 28. august 2010

Sunrise


Solopgang i eftermiddagssol - på en smuk lørdag.

Den er fantastisk smuk denne purpur solhat/ Echinacea purpurea "Sunrise" og så lyser den  op i sensommerhaven  alt imens vinden leger med kronbladene og vi graver lidt jord af til en kommende lille oase for alle de smukke sommerfugle og  børn og voksne på matriklen.

Livet er godt :0)

onsdag den 25. august 2010

Jeg har noget med nyslået græs.....




.........jeg elsker det. Både duften af det saftige græs der spreder sig og så synet af en nyslået græsplæne.....der findes da næsten ikke noget bedre lige bortset fra hvis vejret også ville indbyde til at gå på den nyslået plæne i bare tæer.

Det gør det ikke just i disse dage vejret altså.......det blæser så jeg aldrig har kendt mage her i august måned - alt ser forblæst ud og nogle af min krukker har jeg været nødsaget til at rykke i læ i drivhuset.....det huer mig ikke. Jeg håber virkelig at det snart får en ende det her oktobervejr.

Positivt er det dog at græsset hurtigt bliver tørt mellem bygerne så det kan slåes......................................

tirsdag den 24. august 2010

Doubledecker


hører vist til de lidt mere specielle purpur solhatte......... jeg syntes den er sjov og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg går forbi den - den er lidt spøjs og pjusket på den pæne måde.

søndag den 22. august 2010

Fristelser hos Staudefeen

Echinacea purpurea med en sky af  Thalictrum delavayi /violfrøstjerne der vejer i vinden.....to der klæder hinanden.

Purpur Solhat findes efterhånden i et utal af udgaver og udvalget og tilgængeligheden i Danmark bliver bedre og bedre fra år til år. Staudefeen hvor jeg selv handler har et bredt udvalg og tager nye hjem med jævne mellemrum......så et klik ind på deres side kan godt lede dig ind i fristelse. Marlene og Peter yder altid en god service og planterne er sunde og med et veludviklet rodnet.

Selv har jeg lige bestilt Echinacea Purpurea Strawberry Shortcake og hot Summer hos dem og da jeg så denne smukke Anis isop "Black adder" lige her hos Claus - ja så røg den med i købet sammen med  denne kvæsurt som jeg bestemt måtte eje.

 Ja, jeg siger jer Marlene og Peter frister
.....sommetider over evne :0)
 Lad det hermed være sagt : at følge linket er på eget ansvar!!!!!!!

lørdag den 21. august 2010

White Swan

....... min hvide purpur solhat blomstre lige nu om kap med stolt kavaler, lampepudser og høstanemone - i baggrunden ses den næsten hvide clematis Huldine. Huldine er lige nu på sit højeste og har selskab af den smukke clematis Blekitny aniol/blue angel virkelig et smukt syn.

Det hvide lyser fantastisk op på en dag som denne hvor himlen er grå og solen ikke rigtig for lov at komme igennem.



Ecinacea  purpurea "white swan" og Liatris spicata/lampepudser

Ruby giant


 Jeg vil lade denne purpur solhat Ruby giant tale for sig selv.

torsdag den 19. august 2010

Hope


I dag vil jeg håbe på lidt mindre regn og lidt mere sol og blå himmel. Så hvad er mere passende end at vise jer HOPE.

Denne skønne lyserøde Echinacea Purpurea "Hope" er lidt mere diskret end mange af mine andre solhatte, den skriger ikke på opmærksomhed men står der elegant og sart med sit yndefulde lyserøde skørt. Jeg elsker den og skatter den måske mere end de andre solhatte. Jeg købte den i efteråret 2007 men endnu har den ikke været gavmild med frodighed....men den lever og sætter også flere blomster i år end sidste år.....så mon ikke der er håb forude.

Echinacea Purpurea kan godt  være en smule langsomme til at etablere sig og denne må siges at bruge tid på netop det. Derfor er det vigtigt at huske på hvor man har sine nye planter for den er en langsom starter om foråret og man kan uforvarende komme til at grave den væk eller hakke i den i sin iver efter at holde bedet rent for diverse uønskede vækster. Ydermere må man ikke plante solhat alt for tæt på andre vækster da den ikke er glad for konkurrencen med disse.

Hope flankeres på billedet af Bistorta officinalis/Slangeurtens 2. blomstring og Cleome/edderkoppeplantens smukke og vedvarende blomstring i baggrunden.

tirsdag den 17. august 2010

Træets flyttedag...


Når jeg nu sidder herinde i stuen, lunt og tørt og kigger ud på at regnen siler ned så glædes jeg i mit stille sind over at vi netop i week-enden tog det store spadestik og flyttede et mindre opstammet træ. Længe har vi taget tilløb til det.....men havde ikke rigtig modet sidste efterår....for tænk nu hvis det ikke lykkes. Jeg tør næsten ikke tænke tanken.......

"Træet" som vel i grunden er en busk,  er en opstammet duftsnebolle er fantastisk smuk med sine duftende lyserøde/hvide kugleformede blomster når den springer ud i maj. Den stod ALT for tæt på hækken og hækken har de sidste år lidt under at skulle kæmpe om vand og næring med det lille træ, så derfor måtte skridtet tages.


Grunden til jeg glædes er så at "træet" i hvertfald ikke kommer til at lide af tørke hverken i dag eller i morgen for med de 40 mm. regn der er faldet indtil videre i dag så skulle jeg mene at jorden er godt mættet af vand.....og at jeg ikke lige nødvendigvis skal ud med vandslangen i morgen.



Når vi nu skulle til at grave og omrokere - hvorfor så ikke pusle lidt med ideen om en ny lille oase på pladsen mellem det nyplantede træ og pæonbedet (det lille stykke græs hvor det hvide bord og stolen står på billedet). Jeg tror bestemt at jeg kunne fristes af en belægning som denne.......


måske kombineret med nogle slidte 50:50 betonfliser. Jo det skal nok blive godt..................

mandag den 16. august 2010

....mere Grøn


Flere har undret sig over at min Echinacea Purpurea "Green Envy" ikke er mere grøn end på de tidligere viste billeder. Det er den dog også ved udspring - der er den faktisk helt limegrøn som I kan se på billedet her over - men som dagene går sniger den røde farve sig langsomt ud på kronbladene og blomsten bliver tofarvet i løbet af et par dage. En fantastisk smuk udvikling og sjov at følge med i.  Så det er med solhat som med så mange andre blomster........farven skifter med tiden.

søndag den 15. august 2010

Grøn af misundelse



Ja, man forstår så godt hvorfor denne skønneEchinacea Purpurea har fået sit navn "Green Envy". Den smukke limegrønne farve matcher smukt den røde purpurfarve som med dagene træder tydligere og tydligere frem på kronbladene. Green Envy er efter sigende udsprunget af den før omtalte Echinacea Purpurea "Magnus". Skønne og smukke på hver deres måde.

lørdag den 14. august 2010

Magnus og Razzmatazz


Det kan nok ikke komme bag på mange af jer faste læsere at jeg har tabt mit hjerte helt og aldeles til Echinacea Purpurea/Purpur Solhat. Det er i min optik den mest fantastiske sensommerblomstrende staude der findes - den er blomsterrig, smuk og har en enorm tiltrækningskræft på bier og ikke mindst sommerfugle.

Når den står i fuldt flor tiltrækker den sig altid opmærksomhed fra besøgende i haven og når den sent på efteråret afblomstre tiltrækker den sig stadig opmærksomhed med sine fantastiske smukke frøstande. Helt fantastisk.

Den Solhat man oftest støder på er den smukke Echinacea Purpurea "Magnus" og det var da også den jeg faldt for nogle år siden. Jeg holder helt utrolig meget af "Magnus" der har den mest fantastiske purpur-røde farve og lyser godt op i sensommerhaven.

Purpur Solhat findes ikke kun som navnet antyder i de røde purpurfarver, men også i smukke hvide, creme, sart lyserøde og grønne udgaver og mangler du noget til flammebedet findes der smukke flammende orangerøde udgaver.

I år har jeg føjet en dobbeltblomstrende Echinacea til samlingen det er den smukke Razzmatazz der har helt fyldte blomster i en smuk rosapink farve. Midten er som  en pom-pom af mindre kronblade omgivet af længere, smalle purpurpink kronblade. Jeg købte den i Vimmerby og fik den med møje og besvær puttet ind i en til bristepunktet feriepakket bil på vejen hjem ad. Det skulle efter sigende være den første dobbeltblomstrende echinacea der blev fremdrevet i verden, men siden er flere fulgt efter.


mandag den 9. august 2010

Ferie-rier........

Kaptajn Langstrømpe og PIPPI går i land

Maria i PIPPI´s seng

En lille rokkesten :0)

Elg-safari i Virum

Jeg ved ikke med jer.....men her på matriklen er der blevet holdt ferie.....ferie på en måde så det kan mærkes helt ind i knoglerne........dejligt, roligt og afslappende. Derfor har Bloggen også holdt ferie.....kun én enkelt gang i løbet af de sidste par uger har jeg vendt snuden forbi......bare lige for at være sikker på at den var der endnu :o)

Vejret har måske nok været lidt middelmådigt og ikke helt så varmt og skyfrit de sidste to uger af ferien som jeg kunne ønske mig.....men ferien er ikke tilbragt her foran skærmen men sammen med børnene i haven og med hyggelige, mærkelige, afslappende gøremål, små projekter, sammenkomster med skønne venner og familie.....livet har været SKØNT og ferien én af de bedre af slagsen.....hvad mere kan man ønske sig. I dag er første skoledag for ungerne og dermed også min aller aller sidste feriedag i denne omgang....den skal nydes :0)

Smålands fred og idyl:
Den første uge af vores ferie tilbragt vi i det skønne småland med 25-30 grader de fleste dage og dermed lysten til at kaste sig ud i de allesteds nærværende svenske søer og god mad på grillen - med tilbehør der havde en lille tendens til at sætte sig på hofterne.....hvilket er mindre godt.

Vi har til Maria og drengenes store begejstring været rundt i Astrid Lindgrens fodspor: Katthult, Bulderby, Vimmerby og Astrid Lindgrens verden med blandt andre : Ronja og Birk, Skalde-Per, Lotte, Tengils soldater der søgte efter brødrene Løvehjerte, Niels Karlsson Pusling, Karlson på taget, Hoppetossen med Efraim Langstømpe og en masse andre farlige sørøver og ikke mindst PIPPI. En fantastisk oplevelse som kun kan anbefales til de der ikke har prøvet.

Der ud over har vi kysset en Elg, lavet skovbærsyltetøj, rokket en "runkesten" eller i det mindste forsøgt at rokke den, følt historiens vingesus under en siesta, ved det der formodes at være en af Sveriges ældste egetræer, badet, badet, badet og meget meget mere......ren balsam for en sjæl der trængte til det.


broen i Kirsbærdalen, hvor brødrene Løvehjerte blev genforenet.

Udsigten fra vores terrasse med "vores" sø Ören i baggrunden


Familieforøgelse:
En af Marias helt store drømme er gået i opfyldese....efter flere ugers massivt pres på faderen lykkedes det pigen med overtalesesevner ud over det sædvanlige at få lov at købe en kanin. Så nu er vi de lykkelige ejere at en lille løvehovedkanin, hjemme flikket kaninbur og løbegård........og vi er glade alle mand.




Haven:
Ja den blomstre på livet løs, klematis og roser, stokroser, edderkoppeblomster, stolt kavaler, solhatte og meget, meget mere. Men mere om det de kommende dage - for nu er jeg tilbage på min pind :0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...