Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

lørdag den 14. august 2010

Magnus og Razzmatazz


Det kan nok ikke komme bag på mange af jer faste læsere at jeg har tabt mit hjerte helt og aldeles til Echinacea Purpurea/Purpur Solhat. Det er i min optik den mest fantastiske sensommerblomstrende staude der findes - den er blomsterrig, smuk og har en enorm tiltrækningskræft på bier og ikke mindst sommerfugle.

Når den står i fuldt flor tiltrækker den sig altid opmærksomhed fra besøgende i haven og når den sent på efteråret afblomstre tiltrækker den sig stadig opmærksomhed med sine fantastiske smukke frøstande. Helt fantastisk.

Den Solhat man oftest støder på er den smukke Echinacea Purpurea "Magnus" og det var da også den jeg faldt for nogle år siden. Jeg holder helt utrolig meget af "Magnus" der har den mest fantastiske purpur-røde farve og lyser godt op i sensommerhaven.

Purpur Solhat findes ikke kun som navnet antyder i de røde purpurfarver, men også i smukke hvide, creme, sart lyserøde og grønne udgaver og mangler du noget til flammebedet findes der smukke flammende orangerøde udgaver.

I år har jeg føjet en dobbeltblomstrende Echinacea til samlingen det er den smukke Razzmatazz der har helt fyldte blomster i en smuk rosapink farve. Midten er som  en pom-pom af mindre kronblade omgivet af længere, smalle purpurpink kronblade. Jeg købte den i Vimmerby og fik den med møje og besvær puttet ind i en til bristepunktet feriepakket bil på vejen hjem ad. Det skulle efter sigende være den første dobbeltblomstrende echinacea der blev fremdrevet i verden, men siden er flere fulgt efter.


8 kommentarer:

  1. De er fantastiske :) Nu undrer jeg mig, om min er en Magnus - den ligner, men det stod ikke på "sedlen" da jeg købte den?
    Det ville ellers passe fint, da min søn (Magnus) plantede den for mig ;)

    SvarSlet
  2. Hej Dorthe....ja jeg blev faktisk helt opstemt, da jeg så den gule blomst i jordstykket overfor mit hus ( et lille stykke jord, som hører med til grunden, men som vi ikke bruger rigtigt..)...jeg var lige inde og fotografere den ifdag og jeg tror det er en solhat af en slags...måske du kender den...jeg må hellere lige lægge den på min blog....den kom der grangiveligt fordi vi på et tidspunkt købte en bunke jord på en planteskole og resten af bunken, efter vi havde lavet en del højbede i vores gamle have, lå tilbage og her groede der forskelligt frem og her må den her gule blomst også være kommet fra, vil jeg tro....spændende at læse om din dobbeltblomstrende Echinacea, der var den første....
    uha tænk om jeg også har en solhat, måske....

    SvarSlet
  3. Helle det kunne sagtens være en "Magnus" den ligner :0)Det ville da være perfekt med sådan et navnesammenfald ;0)

    Den hvide er en garanteret en "alba" eller "white swan" som den også kaldes.

    SvarSlet
  4. Anita den er smuk din blomst....har den også selv.....men jeg tror jeg med næsten sikkerhed kan sige at det ikke er en Solhat men måske en jordskok.....blomsterne ligner i hvertfald......og hvis det er rigtigt så er det jo ikke ringere af den grund :0)

    Jeg vil tro et spadestik ville kunne afsløre det om der sidder jordskokkeknolde under jorden.......det er i hvert fald et bud :0)Men de ligner lidt blomsterne på solhat til forveksling :o)

    SvarSlet
  5. Solhattarna är fina!!! Tycker också om den blomman mycket... Såå snygg den dubbla är..... riktigt fin...

    Jag har den vita sorten och en som är rosa-orange och Green Wizzard. Nu finns det ju så många sorter att välja bland också.....

    Ha det gott!
    Kram Charlotte

    SvarSlet
  6. De er så flotte og den grønne skal jeg også have på et tidspunkt.

    SvarSlet
  7. For et fantastisk sortsnavn! Den kule blomsten står i stil til navnet, veldig spesiell :)

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...