Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

lørdag den 23. februar 2013

Nu er det tid for beskæring af klematis.....


......... en havesyssel der er let at gribe til selv om frosten ikke har sluppet sit tag. Det pynter gevaldigt at få klippet de brune filtrede grene ned og her er det min "Södertälje"  der er klippet ned og krøllet sammen og ligner nu en gigantisk fuglerede.
 
Lige om lidt kommer turen til resten af mine gruppe 3 clematis. De bliver alle klippet ned til 10 cm over jorden og så varer det ikke længe før de sender nye friske skud afsted mod en formidabel sommer.
 
Som de fleste af jer ved så deles sortene ind i gruppe 1 2 og 3 klematis. Planter man klematis i sin have fra alle tre beskæringsgrupper kan man lynhurtigt sikre sig blomstring i højden fra disse skønheder startende i det tidlige forår hvor alpina sorterne er de første hos mig og til langt ind i efteråret.

Flere steder i haven har jeg plantet flere beskæringsgrupper sammen op ad espalier - på denne måde afløser den ene blomstring den anden og espaliet blomstrer konstant. Denne måde at plante på kan varmt anbefales.
 
Beskæringsgruppe 3 er den gruppe der skal beskæres hårdt tilbage hvert år i januar, februar eller marts. Dette er, for at få en overdådig blomstring hver sommer. Alle rankerne skæres kraftigt tilbage d.v.s omkring 10 cm over jorden. Det kan virke lidt voldsomt men det svare sig, da disse clematis danner nye blomsteranlæg i de ny skud, som hurtigt tager fart i forårsmånederne.

På denne måde får du en sund og flot klematis med mange mange blomster i fra juli til langt ind i sensomeren. Til denne gruppe hører bla. Viticellaerne som jeg er meget glad for og de mindre og smukke texensis typer. Blomstrene på disse sortere er ikke så store og iøjnefaldende som på de storblomstrende i beskæringsgruppe 2 - men tilgengæld er de blomsterrige, sunde og rammes ikke af den overrumplende visnesyge.
 


 

25 kommentarer:

  1. Elsker klematis! Takk for gode tips:)
    Nå skal jeg ut å klippe mine også:)
    Ønsker deg en fin helg!
    Hanne

    SvarSlet
  2. Det kommer til at blive et fint lille bål :-)
    Clematis texensis virker som en favorit hos alle - Man bliver da også glad over denne lille rene fine blomst :)
    Du må have en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mængden af "fuglereder" gør bålet endnu større i dag :0) Texensis arterne er super fine.....

      Slet
  3. Tak for påmindelsen :o)
    Jeg skal dog ha noteret mig hvilke grupper jeg har, og hvornår de skal beskæres, for jeg kan aldrig hitte ud af det :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du har navnene på dine klematis så kan du hurtigt google dig frem til hvilken beskæringsgruppe de tilhører - jeg selv har et lille skilt stående for foden af clematisen hvor der står 1 2 eller 3 :0)

      Slet
  4. Jeg kæmper stadig med at finde rundt i hvilke grupper mine clematis hører til... men om en 40-50 år har jeg vel fattet det... ;)
    Dog forstår jeg ikke hvordan du bærer dig ad med at adskille planterne, når du planter to forskellige grupper sammen. Lige netop det problem stod jeg i forleden dag, kunne godt se at der var lidt forskel på stænglerne, men i kampens hede er det dælme svært at se om det er en gruppe tre eller to man sætter saksen i. Hvordan klarer du den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan godt være lidt en prøvelse.....men jeg klipper mine gruppe tre af de ca. 10 cm over jorden og så går tålmodighedsarbejdet igang med at klippe lidt af ad gangen op efter.....så er det rimelig let at vikle de visne ranker fra hinanden bare du gør det i små bider. Kan man ikke få det hele af så gør det somend ikke så meget for snart begynder alpinaarterne at skyde og dække de visne ranker inden under :0)

      Slet
    2. Det var også min tanke, da jeg læste det - hvordan adskiller hun de forskellige grupper ved beskæring, er det lade-sig-gørligt? Men nu har jeg fået svaret, tak for tip og inspiration :)

      Slet
  5. Hej Dorthe.Ja! jeg siger da også lige tak for påmindelsen med nedskæring af clematis.
    Har også som Fru friis svært ved at huske hvilke grupper de forskellige clematis hører til.
    Har du et godt link,for det ville da være rart at få det skrevet ned.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du har navnene på dine clematis så goggle dem .......der står næsten altid hos forhandleren hvilken gruppe de hører til - jeg har skrevet små skilte for foden af mine så når jeg går rundt med saksen er jeg ikke i tvivl :0)

      Slet
  6. Kære Dorthe. Ih et godt indlæg. Jeg har en del Clematis men har ikke begreb om hvornår de beskæres. Måske jeg skulle starte med at finde ud af, hvilken gruppe de er i.

    Knus
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.....jeg kan kun anbefale at goggle navnene så finder du hurtigs hvilken gr. de hører til ;0)

      Slet
  7. Kære Dorthe

    Jeg havde planlagt at gå i haven i dag, men blev optaget af indkøb af krukker. Så i morgen må jeg fatte saksen med mindre det sner eller regner. Min Nordens Oliven skal vist også beskæres lidt, selvom den er fra efteråret 12.

    Dog vil jeg tilslutte mig fru Friis forvirring. Hvordan kan du blande 3 beskæringsgrupper sammen og så hitte ud af kun at beskære 3'eren? Jeg kunne måske forstå, hvis det var gruppe 1 og 2, du plantede sammen. Hvad er din hemmelighed? Jeg plantede en del nye gruppe 3 i 2012, som ikke rigtigt gav den gas, men det håber jeg, at de vil i den kommende sæson.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på dine gr. 3 klematis nok skal give den gas nu de har fået udviklet et godt rodnet i den fugtige sensommer og efterår ;0) Jeg syntes faktisk ikke det er så svært - som skrevet til fru Friis så klipper jeg lidt ad gangen og så er det jo med at være tålmodig og gøre det i små bidder så man ikke får det hele klippet ned ved et uheld.....for det kan selvfølgelig ske ;0)

      Slet
  8. Jeg har klippet mine ned indenfor de sidste 14 dage. Man skal blot notere sig, om de blomstrer efter 1.7. Hvis de gør det, er det gruppe 3 clematis. Så husk at skrive op, når jeres clematis blomstrer.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle af mine gruppe 2 klematis kan nu sagtens blomstre igen efter juli og helt hen i august så det er nok ikke en helt gylden regl.......men ellers er det rigtigt gruppe 3 som har været klippet ned blomstrer senest på sæsonen ;0)

      Slet
    2. Ja Dorthe
      Det kan mine da også, men så har de jo blomstret før 1. juli, når du siger igen. Gruppe tre blomstrer først efter 1. juli. Som regel i hvert fald, men du har da ret i, at det er nemt at google hvilken gruppe de hører til. Det hjælper dog ikke lige på Fru Friis´ problem, når hun har plantet dem sammen og måske ikke kender navnet på de to.

      Slet
  9. Godt indlæg :) Jeg klipper dog aldrig mine gruppe III ned før i marts, måske fordi jeg ikke bryder mig om at rende ude i haven i denne kulde... Mht. at kende forskel på hvilken clematis i bedet/stativet, der er gruppe III, så kan man ty til at notere i en lille bog med en lille skitse hvor man angiver placeringen eller sætte en planteskilt ved roden med navn og gruppe på.

    God beskæringslyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede jeg havde styr på det efter denne sommer, men den holder stadigvæk ikke!! Nu tror jeg at jeg tyr til metoden med planteskilt som indeholder både navn og gruppenummer!! Så må jeg da fatte det... ;o)

      Slet
    2. Ulla.....nej vejret betyder selvfølgelig noget for hvornår man får lyst til at svinge saksen.....men nu når solen vender tilbage får jeg lyst til at rydde op i alt det visne og skaffe det af vejen. Marts kan sagtens gå an som jeg skriver lige så vel som februar :0)

      Lisbeth.......jeg har små zinkskilte med navn og gruppe for foden af mine klematis.......det kan kun anbefales ;0)

      Slet
  10. @ Frk. Anemone. Ved ikke hvad fru Fniis er i tvivl om, men personligt undrer det mig, at man kan kende forskel på stænglerne, hvis de er filtret sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop mit probleme, har plantet to forskellige op i et træ som er vældig forelskede henover sommeren!! Blev plantet dengang jeg ikke anede at clematis skulle opdeles i grupper!! ;o)

      Slet
    2. Med forsigtighed kan man som regel få "sorteret" lidt i stænglerne så man ved hvor man skal klippe :)

      Slet
  11. Jeg venter, da der bor en masse fugle i den om natte.

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...