Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

søndag den 7. oktober 2012

Anemonefest i oktober.....

 
.........man bliver bare så glad når blikket vandre rundt i den efterårsfalmende have og pludselig rammer de hvide høstanemoner der står og soler sig. Det er en fest og virkelig et lyspunkt.........de blomstrer ufortrødent videre med deres klare hvide kronblade og lokkende gule støvdragere. Det er bare så smukt og har du ikke allerede de hvide høstanemoner i haven så kan jeg kun anbefale at de bliver skrevet på ønskesedlen til foråret.
 
Med høstanemonerne forholder det sig sådan at det er sikrest at plante dem om foråret så de rigtig kan nå at etablere sig inden vinter - planter du dem først om efteråret kan du risikere at de bliver sat en del tilbage i vintermånederne fordi de ikke rigtig har noget at få fodfæste..........der med ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre at plante om efteråret - det kan det, jeg har selv prøvet med de lyserøde herneden for til højre - det er nogen jeg har fået i plantebytte af Berit sidste år og de er så småt ved rigtigt at få fæste.
 
De lyserøde til gengæld er ved at være afblomstret her hos mig - kun nogle enkle blomster danser videre i efterårssolen.
 
 





Den lyserøde høstanemone herunder er en ny en jeg blevfristet til at købe i juli (billederne er også fra juli) Det er en smuk dobbelt lyserød....navnet husker jeg ikke lige....desværre gik det sådan at et par uger efter den var plantet ud så "kolabsede" den og visnede ned......nu er jeg så bare spændt på om den kommer igen næste år for den var virkelig smuk syntes jeg.
 




10 kommentarer:

  1. De er smukke dine anemoner, og som solen leger med dem.. :)

    Jeg er også vil med høstanemonerne og glæder mig hvert år til de spreder glæde.

    Oktober haveknus til dig og god søndag

    SvarSlet
  2. De er SÅ smukke og står rigtigt længe. Tænk, jeg vidste ikke engang at de helst skal plantes om foråret, så lærte jeg noget igen. Mine hvide høstanemoner flankerer rosen Graham Thomas, som passer perfekt til høstanemonens gule midte. Håber din den dobbelte viser sig igen til næste år, for den er da for alvor smuk.

    Knus Ulla

    SvarSlet
  3. Hvor er de også fotogene allesammen - smukt:o)
    Anemoner er vel nok det jeg mindst vil undvære i haven og jeg nyder dem i alle arter og farver forår, sommer og efterår. Der er kommet så mange skønne høstanemoner de seneste år, men jeg har kun held med de 2 almindelige - den lyserøde 'Königen Charlotte* og den hvide 'Honorine Jobert' og jeg nyder også den hvide for tiden.
    Jeg krydser fingre for at din dobbelte kommer igen næste år.
    Knus

    SvarSlet
  4. Så flotte de er alle sammen. Men den hvite lyser opp som en sol og det trenger vi virkelig på denne tiden av året. Jeg liker også de runde knoppene som svever i toppen av stilkene. Ha en fin uke!

    SvarSlet
  5. Du har helt ret, de er så skønne og glæder så længe :-)
    Du har helt ret i at de kan være svære at plante om efteråret. Men jeg har faktisk lige flyttet en bid af mine hvide forleden. Hvis det ikke går, har jeg nok til at flytte en bid mere til foråret. Hvo intet vover :-)
    Jeg har også en dobbelt, Pamina, som virkelig har været svær at få igang. Jeg tror også at den visnede for mig en gang. Jeg krydser også fingrer for at din dobbelte skønhed kommer igen.

    SvarSlet
  6. Hvor ser dine hvide høstanemoner fine ud, og super dejlige billeder du har taget. Det er dejligt de blomstre så intenst på denne årstid, mine hvide høstanemoner er desværre blevet mindre og mindre i stedet for større og større, og de har slet ikke blomstret i år. De "alm." lyserøde går det bedre med, men de er også her stort set afblomstret.
    God aften.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  7. Høstanemoner er smukke, og de står længe.
    Hvor er det gode billeder du har taget af de smukke planter.
    Ha` en dejlig dag.

    SvarSlet
  8. Å sikke billeder, det er lige så solen skinner indeni. Jeg elsker høstanemoner, især når de står i store smukke tæpper.

    SvarSlet
  9. Tak alle anemonelovers :0) Høstanemoner er bestemt én af årstidens helt store baldronninger.....og når vejret så er som det har været de sidste par dage..... åh hvor godt for havesjælen :0)

    SvarSlet
  10. Man kan ikke blive andet end glad af alle dine billeder:) God ferie.

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...