Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat

mandag den 25. oktober 2010

Gladiolus


Disse smukke hvide gladiolus har stået i en krukke og prydet min terasse i et par måneder. Men for et par uger siden var det definitivt slut.......der er ikke flere knopper at komme efter, de er væltet og de begynder at visne.......og frosten kommer så småt snigende ind på matriklen.

Glæden over dem har været så stor at jeg vil førsøge mig ud i at overvintre knoldene.
Følgende har jeg fundet her så nu det må komme an på en prøve:

 Når den første nattefrost har svedet bladene, graver man straks planterne op og binder dem sammen i små bundter, som hænges til tørre på et lunt sted med god udluftning. Det er vigtigt for holdbarheden, at knoldene tørrer hur­tigt. De professionelle gladiolus-dyrke­re anbringer således ofte knoldene ved ca. 32°C i den første halve snes dage efter opgravningen. Når blade og stængler er helt visne, fjernes de fra knoldene, som derefter opbevares vin­teren over på et tørt, frostfrit og helst køligt sted. De småknolde, der er dannet ved rodkagen på den gamle knold, kan bruges til opformering, men i så fald må de ikke tørre for meget ud i løbet af vinteren. Derfor er det bedst at opbevare dem køligt, men frostfrit i let fugtigt sand, der er tilsat et afsvampningsmiddel.



Løgene er nu tørret inde på badeværelset.......med gulvvarmen tændt, så nu bliver det spændende om jeg kan opbevare dem frostfrit hele vinteren, og om det var umagen værd.





Hvad jeg ikke vidste er at Gladiolus på dansk hedder "Jomfrufinger".....selv har jeg aldrig hørt gladiolus nævnt som andet end Gladiolus. Gladiolus betyder "lille sværd" hvilket egentlig er meget logisk når man tænker på bladene der skyder op af jorden i juni........akkurat som små sværd.
 
Det er første gang i mange år jeg har haft gladiolus men ét er sikkert.....næste år skal jeg have flere.

søndag den 24. oktober 2010

Ude godt...... men hjemme bedst

Lübeck  - del af den den gamle bymur og befæstning, fra 14. hundredtallet

En fantastisk efterårsferie er ved at være ved vejs ende......desværre. Tiden går bare alt for hurtigt når man er i godt selskab.  Vi har været på en hyggelig ferie i det nordlige Tyskland sammen med to hold venner.....6 voksne og 7 børn i alt. Der har været fart over feltet, hygge, kultur, afslapning, shopping, natur, god vin og rigtig godt selskab.

Dagen i dag er dømt til ren afslapning, tøjvask og og en længe savnet rundtur i bloggland....glæder mig til at komme rundt og blive inspireret og nyde jeres efterårshaver igen.

 Den nordtyske del af Østersøen

 Holstentor....den gamle byport fra 14. hundredtallet, byder velkommen til den historiske og smukke Hansestad Lübeck

Maria i stiv nordenvind ved havet.

tirsdag den 19. oktober 2010

Sort på hvidt....


......eller også er det omvendt. Smukt ser det ud med det sorte træværk bag alt det hvide.

Høstanemonerne bliver ved og ved.....jeg plantede dem efter alle foreskrifterne i foråret som sig hør og bør med høstanemoner og se har ikke skuffet, men levet op til alle mine forventninger.

Jeg har før prøvet at plante høstanemoner, men desværre uden større succes......derfor er glæden ekstra stor nu hvor de ser ud til at trives. Så må tiden jo bare vise om det også holder til næste år. Det håber jeg for planen er at jeg skal have endnu flere.


lørdag den 16. oktober 2010

...og der blev lys



Jeg var næsten ved  at opgive håbet for mine sølvlys/ Cimicifuga.......sidste år var de så høje og flotte, men i år ser det helt anderledes ud. Rundt om i blogg-land har jeg kunnet se hvordan de forlængst er sprunget ud........men nu kommer min også langt om længe, omend lidt pisten og brun på bladene.

Har været ved at læse lidt om den og måske jeg er nødt til at flytte den, for jeg tror den står forkert. Den får ikke helt den skygge  den gerne vil have og står måske også for tørt. Så mutter må ud med spaden og finde et mere egnet sted. 

mandag den 11. oktober 2010

søndag den 10. oktober 2010

Moar....moar der kommer et egern



og sørme jo Egon-Egern i fuld fart op i Kastanjetræet.....



......der sidder han så og betragter os.....lidt fortørnet over at vi overhovedet
kunne finde på at samle hans nødder....men vi tog kun lidt og lod resten ligge
 så han fortsat kan samle ind til hans vinterforråd.

lørdag den 9. oktober 2010

Jeg kender et sted......

hvor nødderne falder ned fra "himlen". Hasselnødder, valnødder, ægte kastanjer og hestekastanjer.




Maria og jeg tog her i formiddag på en lille sensommertur i det pragtfulde vejr og det tog os ikke lang tid at fylde et par bøtter med de skønne sager. Hasselnødder og valnødder er noget af det bedste jeg ved hvor i mod jeg aldrig rigtig har lært at nyde smagen af ægte kastanjer så de må nøjes med en tilværelse som sensommer pynt istedet for at blive saltbagte i ovnen.

fredag den 8. oktober 2010

Brombær......


Nu skal det vist snart være........hvis jeg vil have noget ud af årets brombær.....en gang marmelade til pandekagerne måske, eller til fødselsdags lagkagen der venter forude.

Brombærene jeg har er af den store slags og det bedste er næsten at de er uden torne.  Hvad busken hedder ved jeg ikke, da den stod her - stor og kraftig da vi købte huset.


Billederne er fra september - hvor de første var ved at modne.

lørdag den 2. oktober 2010

Hyldebærsaft.....


Lidt over to liter saft af den første grydefuld....

Endelig fandt jeg tiden til at plukke og ikke mindst koge saft af nogle af alle de modne hyldbær der hænger derude i landskabet i disse dage. Lidt en blæsende fornøjelse må jeg sige, men skønt. I nogle dage har jeg haft øje på et træ hvor selv jeg med mine korte ben kunne nå anselige mængder af de skønne bær, og skulle jeg få tid og lyst så er der flere endnu.

En gang varm hyldebærsaft er sprængfyldt med c-vitaminer og  det er den en perfekt cocktail til en god gang forkølelse...........det er vist det lige det jeg har behov for i disse dage.

I grunden er det nogle sjove bær disse hyldebær, for rå er de bestemt ikke særlige attraktive men koger man dem får man den mest fantastiske kraftige velsmagende saft ud af dem. Eller hvad med en god gang hyldebærsuppe med æbler og tvebakker!!!!

-----------------------------------------------------------------------------------

Hyldebærsaft

Kog:

1 kg. hyldebær i 1 liter vand til bærrene brister
Si saften evt. også gennem et rent viskestykke.

Til hver liter siet saft tilsættes:

400 g. sukker
1tsk citronsyre

Saften koges op
til sidst tilsættes en tsk. flydende atamon.
Hæld saften på atamon-skollede flasker......hvis du da ikke når at drikke det hele inden :0)




Oktober er fantastisk når:

Gertrude Jekyll bag en sky af Verbana bonariensis


- vejret er mildt og solrigt
- roserne blomstre for 3. gang
- bladene falmer smukt med gyldne farver
- skoven dufter er svampe
- hyldebærsaften varmer helt ind til knoglerne
- vaserne stadig kan fyldes
- frosten får bladene til at falde
- bålet knitre
- når......
- når......
- når......

God oktober til jer alle :0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...