Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

lørdag den 26. juni 2010

Josephine og Pink Fantasy

Josephine

Endnu et par klematisser glimrer med deres blomstring lige nu. Josephine har overtaget efter Markhams Pink og den skønne Pink Fantasy har overtaget efter min overdådige alpina og flere står med knopper klar til at indgå partnerskab med disse.

Begge hører de til beskæringsgruppe 2 - de tidligt storblomstrende. Beskæring er ofte ikke nødvendigt hvert år, men vil man beskære disse bør det ske lige efter blomstringen så de kan nå at danne nye blomsteranlæg til næste år.

Pink Fantasy

7 kommentarer:

  1. Hvor er de smukke dine clematis - hverken pæoner eller clematis kan man få for mange af.
    Det ser rigtig godt ud med dine espaljer med rionet og sorte stolper. Jeg skal selv igang med at bygge nogle og håber, at jeg må spørge dig om, hvordan du har sat rionettet fast på stolperne?

    SvarSlet
  2. Tusind tak Susanne :0) Jeg må give dig ret......der er altid plads til at klemmeén mere ind :0)

    Min mand har klippet rionettet over midt i "ternene"
    ......derefter har han boret små huller ind i hver stolpe hvorefter de er blevet sat ind i hullerne og dermed sidder i spænd. Han har gjort det i både sidestolper og overlæggeren :0)

    Lidt af et præsicionsarbejde.....men heldigvis er rionettet bøjeligt så det går endda :0)

    Held og lykke med dit projekt.....jeg er selv utrolig glad for mine :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  3. Hej igen,
    Mange tak for dit svar. Som din mand har gjort det med huller, har har været det "perfektionistiske" for mig, men jeg har været i tvivl, om jeg kunne bore præcist nok. Så det er godt at høre, at rionettet kan bøje sig lidt :-)
    Mvh Susanne

    SvarSlet
  4. Susanne - Da han skulle markerer hvor der skulle bores lagde han stolperne ned og rionettet over så markerede han alle mellemrummene med en blyant inden han gav sig til at bore :0)

    Morgen hilsne Dorthe

    SvarSlet
  5. Det lyder som en rigtig god idé - mange tak for tippet.

    Ja, du har godt nok været tidligt oppe - men så er der jo også mere af denne dejligt dag ;-)

    Mvh Susanne

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...