Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat

torsdag den 16. oktober 2014

Oktober solen......


........dukkede op midt på eftermiddagen efter en nat og formiddag med vand i rigelige mængder. 

Græsplænen svuppede lige lovligt lystigt da jeg i morges løb zig zag ud mellem de tunge dråber  for at lukke hønsene ud - ikke at jeg skal klage når jeg efterfølgende hører om de rekordstore mængder der er faldet længere nordpå. Så er jeg sluppet nådigt.

Ramt af et par feriedage er næsen  nu sat  op efter lidt haveterapi og det lykkedes et par timer her sidst på eftermiddagen. 

I hyggeligt selskab med høns og kyllinger (dem skal jeg nok fortælle lidt mere om i morgen) fik jeg tømt baljer og fade og ryddet lidt op i potter og lign. Virkelig tiltrængt efter et par måneder hvor haven har stået på standby.

Mine Ech. p. "Cheyenne Spirit" blomstre ufortrødent videre, mens "white swan" efterhånden er danset af  og nu pryder bedene med deres frøstande. Enkelte af mine klematis blomstre fortsat og de hvide selvsåede Cosmos står smukkere her i oktober end de har gjort i den tørre sommer. 

Bladværket rundt omkring begynder at antage de lækre brændte røde nuancer der er så kærkommen her i efteråret.


10 kommentarer:

  1. Kære Dorthe

    Det sidste billede er bare helt fantastisk.
    Jeg er helt vild med det!

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette Majken........det emmer af Oktobers forfald men dog med en snert af sommer ;0)

      Slet
  2. Ja, Cosmos er helt fortryllende i år, særligt her i sensommer/efterår.
    Glæder mig til indlæg om høns og kyllinger :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de har forstået at indtage det milde efterår de skønne cosmos.

      *SMILER* de er på trapperne.....tog lidt nye billeder i går eftermiddags jeg lige kan sætte ind :0)

      Slet
  3. Dejlige efterårsbilleder fra en dag med lidt sol :-) Her har vi også nydt godt af solen i eftermiddag, hvor tågen endelig lettede.
    God ferie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak Vivi....det er tiltrængt med et par dage uden planer ;0)

      Slet
  4. Dejligt at mærke lidt puls fra dig igen ;-), dejlige skønne billeder, håber at du nød dagen i haven, efteråret er en dejlig tid, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. *SMILER* - ja jeg lever endnu ;0) Det var nogle skønne timer kan du tro......og jeg er frisk på lidt mere have tid i dag igen om vejret vil ;0)

      Slet
  5. Det er med at nyde de skønne øjeblikke der trods alt stadig er i haven. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da det det er sødeste Jette......og heldigvis er vi ofte velsignet med mange gode dage i vinterhalvåret også ;0)

      Slet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...