Der var engang en dreng, der så brændende ønskede sig høns, at han brugte de mørke, lange og kolde vinteraftener på at overtale sin far til projektet. Da det blev påske var den store drøm
"Hønsehuset" på plads og fire varmefrie kyllinger blev
hentet hjem i haven.
4 smukke dværg Wyandotter - 3 Sølv sortrandet og én enkelt Gul sortrandet. Racen nøje udvalgt efter hvem der laver den største blomme i et æg.....da det er æggeblommen der i drengens øjne er det hele værd.
De fire høns skulle senere viser sig at være 3 høns og én hane....og det var i grunden meget godt. Hønsene og Hr. Cirkeline voksede til og hyggede sig i haven og blev mere og mere tamme.
Hen over sommeren tog vi dog den tunge beslutning at finde et nyt hjem til Hr. Cirkeline, da han som haner jo er - var tidligt ude af fjerene for at kommunikere med byens andre haner......måske lige tidligt nok og lige højrystet nok for et tæt bebygget kvarter som vores - så inden en nabostrid meldte sig på trapperne, tog vi konsekvensen og 4 blev til 3.
 |
Lørdag d. 30. august - rugeriet sættes igang. |
De tre høns Guldlok, Snehvide og Hønsepigen hyggede sig fortsat i haven og lagde skønne små dværgæg til husholdningen. I slutningen af august blev Hønsepigen skruk og valgte at blive liggende på reden. Hvad hun jo ikke vidste var, at æggene ikke kunne være befrugtede da Hr. Cirkeline ikke længere var i spil.
En eftersøgning gik igang og selv om det bestemt ikke var helt let, så lykkedes det os at finde en godhjertet hønseavler på Djursland der havde nogle befrugtede æg han gerne ville sælge. 10 hele æg kom med posten...... og Simon var lykkelig. Nu blev Hønsepigen flyttet ind i sin nybyggede redekasse inde i drivhuset og æggene lagt under hende.
21 dage i tålmodig og spændt venten og belønningen kom. Lørdag d. 20 september begyndte æggene at knække ét efter ét. 5 små kyllinger så dagens lys og vi gik i seng med et smil på læberne.
 |
21. september - redningsaktionen er i gang. |
Ak og ve........det der ikke måtte ske skete.......næste morgen da hønseavleren forventningsfuld gik ud for at kigge til kyllingerne, lå tre af dem kolde og stive uden for reden. Næsten livløse blev de med gråd pakket ind i et lille tæppe og hønseavleren satte sig foran terrassevarmeren med de små kyllinger. Gode råd var dyre........
En lys indskydelse og ovnen blev tændt på 35 grader og et ildfastfad foret med halm blev gjort klar og de tre små kolde og stive kyllinger blev stillet i ovnen. Simon sad troligt og hold øje med dem indtil de efter et godt stykke tid endelig begyndte at pippe og så småt bevæge sig.
Efter yderligere noget tid havde vi nu tre små lørdags kyllinger løbende rundt i ovnen. Historien endte lykkeligt og de tre små kom tilbage til de to andre kyllinger og Hønsepigen......og der stortrives de endnu.
 |
21. 22. september de sødeste daggamle kyllinger. |
 |
9. oktober. på 1. rigtige oplevelses- og overlevelsestur i haven. |
 |
I går d. 16. oktober - knap 4 uger gamle.......boltre de sig hjemmevant i haven. |
.......se det er et rigtigt eventyr.