Pallida - lidt historie.

 

Denne skønne solhat er vild i mere end én forstand. Ecninacea pallida er én af de i alt ni arter af Ecinacea der alle oprindeligt kommer fra den nordamerikanske præire og hører således til de solhatte man kan finde i ude i den vilde og utæmmede natur mellem græsser og bisoner.

 

De 9 arter af Echinacea hedder som følger:

1. Echinacea purpurea - Purpur solhat
2. Echinacea pallida - Bleg purpursolhat
3. Echinacea tennesseensis - Tennessee Solhat
4. Echinacea angustifolia - Smalbladet Solhat
5. Echinacea atrorubens -
6. Echinacea laevigata
7. Echinacea paradoxa - Gul solhat
8. Echinacea sanguinea
9. Echinacea simulata

 

Pallidaen er en forholdsvis høj solhat og den slanger sig lidt med sine lange stilke med smalle blade for neden - og udtrykket bliver dermed lidt vildt og uregerligt.  Jeg syntes den er super smuk med sine sart rosa (der af det danske navn bleg purpursolhat) kronblade der er meget smalle og knap så stive som på den almindelige purpurea. Kronbladene hænger kort efter udspring nedad og flagrer let i vinden. Synet får mig let til at associere til en edderkop eller en brændmand med tentacklerne hængende bagud.

 

E. Pallida er forholdsvis ny i haven og den første flyttede ind i sommeren 2011. Allerede første efterår høstede jeg frø fra denne, det viste sig at frøene var meget spire venlige og jeg fik et pænt antal små palllida planter ud af det. Mange af de nye planter blev plantet ud i haven og voksede hurtigt til og andre blev givet væk til gode blogvenner. Nu glæder jeg mig så til at se om de overlever deres første vinter her i haven for at kvittere med blomsting til sommer.

 

I min have har jeg  de øverste tre arter - markeret med fed.............alle de mange andre solhatte jeg har er altså hybrider og ikke arter men krydsninger mellem især purpurea og pallida. Disse krydsninger findes der efterhånden rigtig mange af og der kommer som bekendt hele tiden nye til.

 

E. pallida bliver flittigt brugt i medicinal industrien lige som E. purpurea og E. angustifola og jeg fandt på nettet denne historie om hvordan indianerene angiveligt opdagede solhattens helbredende virkning:

De amerikanske indianere var de første til at opdage solhats medicinske egenskaber. Det skete ved at observerer adfærden hos klapperslanger, der blev drillet og tirret. Indianerne kunne ind i mellem tirre slangerne så de bed sig selv. Slanger der var så uheldige, søgte straks mod de nærmeste solhatte, hvor den bed i stængelen for at suge saft. Efter en tid ville slangen søge ned i et hul, hvor den blev til den var helt rask igen. Indianerne brugte roden af solhat mod alt fra slangebid, betændelser og rabies til mere milde sygdomme som ondt i halsen eller tandpine.
De knuste desuden planten mellem sten og anvendte plantemassen som forbinding på sår.
For at bedømme om den enkelte solhat var noget værd, tyggede indianerne på roden. Hvis planten havde nogen virkning, ville det begynde at prikke på tungen.
Nybyggerne tog også solhatten til sig.
Det var især de såkaldte eklektiske læger, som var fascinerede af solhat. Disse læger opstod som en modpol til den voksende kemiske lægemiddelindustri i Amerika.
Lægerne brugte solhatten mod livstruende tilstande som meningitis, kolera, dysenteri og koldbrand.
I 1930'erne kom solhatten til europæernes kendskab.
I dag dyrkes solhat i stor stil som lægeplante både i USA og Europa.

Medicinurter

 

 

 De to billeder herover - af den smukke Pallida - er taget i dufthaven på Egeskov slot - august 2012.

 

 

****************************************

Dette var tredie del af en lille planlagt kavalkade over mine solhatte - et reklame indslag for mine darlings. Nogle falder som jeg for solhattene ved første blik andre syntes de ligner vilde og uregerlige magueritter og kan slet ikke se charmen ved dem.....og atter andre skal lige vænne sig til dem hvorefter de taber sit hjerte.

Læs også:

1. indlæg i kavalkaden: "Razzmatazz - lidt historie"
2. indlæg i kavalkaden: "White swan"