Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

onsdag den 7. juli 2010

Roserne - ikke at forglemme


Austin rosen "Gertrude Jerkyll" - ved hængekøje-øen.

......de har lystigt blomstret et par uger nu - mine få, men overordentligt skattede roser.

Jeg elsker dem - ikke mindst for deres berusende duft......især min "Gertrude Jekyll" har den mest fantastiske duft der minder mig om min barndom.

Her lavede jeg, min søster og mine kusiner oseaner af fantastisk "parfume" af et utal af rosenblade. Min bedstemor må siges at have være et meget tolerent menneske når jeg tænker på hvad vi plukkede i hendes landbohave fordi vi skulle bruge det på en eller anden måde i vores leg. Et eller andet sted er det nok hende der har lagt kimen til min haveinteresse, hun havde altid en rive eller spade i sving når vi var derude og hendes stuer var fyldte med blomsterbuketter plukket i hendes egen eller Tildes have. Fantastisk.

Helt så tolerent som min elskede bedstemor er jeg nok ikke selv - endnu.........Maria må heller end gerne plukke en buket blomster i haven eller et par rosenhoveder til sjov - men gå på rov og ribe en hele rosenbusk fordi der skal laves parfume.....nej der er jeg ikke nået til endnu - men måske når jeg om mange, mange år forhåbentlig selv er bedstemor, så er grænserne for hvad der kan plukkes til sjov måske blevet flyttet en del!!


Den første Austin rose "Constance Spry"  - ved siden af legehuset.

- desværre er det den eneste af hans roser der ikke remontere hen over sommeren. Tilgengæld er det den måske smukkeste med sin nærmest perfekt kuglerunde rosenblomst og fortryllende sarte duft.

Endnu en Austin rose " The Prince"


"New Dawn" - ved terasssen
Derudover har jeg i år plantet den sart lyserøde slyngrose "New Dawn" op ad mit ene espalier og endnu en Austin rose "Geoff Hamilton"  foran "Constance Spry".  Geoff er endnu ikke i blomst.....men det kommer kan jeg se, da knopperne er på vej.

Ude foran huset har jeg et par bunddække roser "Lavender Cover" De blomstrer ufortrødent fra juni og hele sommeren og efteråret med lige til frosten sætter ind.

Lige nu overvejer at plante en smuk hvid rose i mit halvskyggebed .........nogen gode forslag?

7 kommentarer:

  1. Jeg bryggende også parfume i min barndom :-)
    Meget smukke roser du har hos dig.

    SvarSlet
  2. Dejligt med en tålmodig bedstemor og et skønt minde for dig og dine søstre:) Skønne roser jeg kan godt forstå du nyder dem.

    SvarSlet
  3. Så smukke din roser er, og Gertrude Jerkyll er en pragtfuld sund rose.
    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  4. Nei, vi må ikke glemme rosene. Det er jo midt i en fantastisk tid med roser nå, og de med duft er absolutt favorittene mine. Gertrude Jekyll er en fantastisk flott rose med en knall duft. Jeg plukket også roseblader til parfyme, men jeg ville heller ikke latt noen få lov å ribbe en hel plante.
    En flott hvit Austin rose er 'Winchester Cathedral' eller du kan også bruke 'Schneewittchen' av Lambert.

    SvarSlet
  5. Kjenner meg igjen i det å lage parfyme av rosebalder når jeg var liten, like tolerant er jeg dog ikke med mine egene roser... men som du sier, kanskje man blir etterhvert når både rosene og vi blir eldre. Mange nydelig roser hos deg:)

    SvarSlet
  6. Sikke en skøn have blog. Kan ikke lade være med at foreslå den afsindigt smukke, kugleformede, hvide og skyggetålende rose "Claire Austin", som kandidat til dit nye rosenindkøb.
    Tror den vil tiltale dig og trives det planlagte sted.
    Fåes bl.a. hos rosenposten.dk
    Bedste have hilsner Dea

    SvarSlet
  7. Du, så høy din Gertrude Jekyll er! Her blir de snaue meteren. En nydelig rose som blomstrer jevnt og trutt hele sommeren.
    The Prince hadde jeg tidligere, den var kjempelekker med de mørk rose kronbladene, nesten sort var den. Den gikk dessverre ut for meg.
    Jeg ser det er foreslått Austinroser som skyggetolerante, jeg trodde denne gruppen var de mest solelskende roser som fantes? Mulig det gjelder for Norge, det er nok færre soltimer her.

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...