Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat

onsdag den 29. januar 2014

Purpursolhat kan sås nu:


 .....og det med succes. 

Det vejr vi har lige nu med frost og sne er lige noget for de små kulekimer - det være sig frø fra purpursolhatte eller mange andre staudefrø så du skal ikke være spor betænkelig ved at stille en bakke med de små frø ud på et lidt beskyttet sted i haven, lige her midt i vintervejret.

Med kuldekimere forholder det sig nemlig sådan, at for at frøene vil spire skal de udsættes for kulde og for purpursolhattenes vedkommende også gerne høje temperatursvingninger.




Fremgangsmåde:
  • Så frøene i flamingobakker eller lign. og dæk med et tyndt lag jord eller sand.
  • Fugt jorden.
  • Stil frøbakkerne ud i drivhuset eller et andet beskyttet sted i haven (fuglene vil gerne spise frøene).
  • Når frøene har fået frost en periode - gerne on/off  over nogle uger - tager du såbakken ind og trækker en  tynd plastikpose over  og stiller den lunt.(Selv bruger jeg gulvvarmen på badeværelset, her står frøene lunt og posen sørger for en høj luftfugtighed - luk ikke posen helt tæt til men sørg for lidt udluftning ind i mellem - ellers rådner frøene)
  • Når frøene på denne måde er blevet stratificeret/udsat for høje temperatursvingninger så begynder de så småt at spire. Tag posen af når det sker og stil bakken lyst og lunt. 
  • Når frøene har spiret så stil bakken et køligere sted så planterne ikke bliver alt for ranglede i deres vej frem i verden.

Skiftende perioder med kulde, meget gerne frost og perioder med varme er lige det der skal til for at lokke spirene frem. Derfor er december/januar/februar et godt tidspunkt at finde så og priklejorden frem - så skulle der nemlig være rig mulighed for de små frø at få den frost de behøver.


Små planter fra sidste forår -2013 
 Echinacea Purpurea "White Swan" og  Echinacea Pallida 

Med en meget lille men utrolig livsbekræftende arbejdsindsats her i vintermånederne kan du hen over sensommeren forsyne dine egne staudebede med endnu flere af disse skønne insektmagneter og eventuelt overskud af de små planter er jo oplagte værtindegaver til havevenner og bekendte. 

Dette gør sig selvfølgelig ikke kun gældende for de skønne purpursolhatte - jeg har endnu ikke mødt et have mennesker der ikke sætter stor pris på at få en skøn staude eller sommerblomst af egen avl forærende. 

Rigtig god fornøjelse.  

32 kommentarer:

  1. Hej Dorthe
    Efter dit indlæg fik jeg straks lyst til at gå i gang. Men jeg skal lige bestille nogle frø først. Dejlig beskrivelse.
    Kærlig HIlsen
    JetteMajken

    SvarSlet
  2. Hej Dorthe.Jeg har det som min navnesøster..........er hel vild for at komme i gang med at så nogle af de smukke solhatte.
    Og tusind tak for et rigtig god informativ indlæg.
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt Jette - rigtig god fornøjelse til dig også ;0)

      Slet
  3. Hej Dorthe tak for inspirationen, jeg har købt Cherry Brandy som skal forhåbentlig stå i mit skærebed. Jeg vil følge din anvisning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina - Cherry Brandy ser smuk ud - lækker chokolade farve - kan godt forstå du må prøve at så den.

      Jeg er dog ikke helt sikker på at det er en echinacea/purpursolhatsolhat.....men nærmere en Rudbekia/solhat og efter hvad jeg lige kan goggle frem så er det en ét-årig/sommerblomst........og så tror jeg bestemt ikke du skal afprøve kuldekimer metoden :0)

      Sådan er der ind i mellem lidt navne forvirring mellem Purpursolhat/Echinacea og Solhat/Rudbeckia.

      Rigtig god fornøjelse alligevel.

      Slet
  4. Hej Dorthe. Jeg såede purpursolhatte for ca. tre uger siden og var ikke klar over, at de skulle have svingende temperatur. Det er jeg glad for at få at vide, mine frø har haft temperaturer fra 1 grad til 10 grader - måske er det nok? De står i orangeriet, men de er ikke begyndt at spire endnu. Håber det vil lykkes mig. Det er første gang jeg sår solhatte, så jeg vil skrive din vejledning bag ørerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil tro det er lavt nok Birgitte.....ofte rådes man jo til at putte kuldekimere i køleskabet en periode og dun udestue har jo nærmest køleskabs temperatur. Ellers vil jeg foreslå kan du stiller dem ud i frosten et par nætter og så tage dem ind på gulvvarmen eller ind til brændeovnen.....så skal der nok begynde at ske noget.

      Held og lykke med projektet ;0)

      Slet
  5. Jeg er bare IKKE nogen ørn til at så... og hvis jeg begynder nu, så skal det helt sikkert nok gå galt. Måske jeg får tiden til at gøre mig et lille forsøg - men når man er så usikker, så er det ret nemt at "springer over hvor gærdet er lavest".
    Men tak for kigget - og et meget inspirerende indlæg.
    Mange knus Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg somend heller ikke Susan......men øvelse gør mester ;0) Jeg kan godt lide det nusseri der er ved at så og prikle......det er som meditation efter en arbejdsdag :0)

      At springe over hvor gærdet er lavest er også en øvelse jeg kan praktisere.....for tit kan det være svært at vente to 1½ år på at se resultatet....og køber man de færdig producerede ja så kan vi jo nyde synet her og nu.....og det er også skønt ;0)

      Slet
  6. Hvor skønt med alle dine små planter, det er helt klart en perfekt værtindegave til haveelskere :-)
    Såning af stauder er helt klart en diciplin, jeg skal have taget fat på, på et eller andet tidspunkt !

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke Vivi ;0) Det skal du da....og du har da om nogen pladsen til at gå helt så amok med stauderne ;0)

      Slet
  7. Hei! Dette har jeg aldri prøvd før. Jeg skal gjøre det på denne måten med noen frø. Her kan det bli så himla kald, ned mot -20 grader, men jeg skal prøve! Solhatt er en av mine absolutte favoritter og behandles med andakt. Men det er jo, en prærieplante så den er nok tøffere enn jeg tror.
    Takk for frøtips. God kveld! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. *SMILER* - ja det er en skøn plante Anne. Det der er værst for Echinacea purpurea er våde tæer/fugt omkring rødderne - de kan ikke lide at soppe så rådner de op. jeg ved ikke hvor den nordlige grænse går for purpursolhattene.....men de kan klare meget :0)

      Rigtig god fornøjelse.

      Slet
  8. Jeg får bare sådan en lyst til at komme igang når jeg læser dit indlæg her, og jeg kunne sagtens bruge flere solhatte i haven. :)

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det skal blive skønt med lidt jord under neglene igen Ulla - håber også snart selv på at komme igang ;0)

      Slet
  9. Jeg havde taget en frøstand ind i en juledekoration, da den begyndte at drysse, tog jeg nogen af frøene og lagde ned til en blomst, to af dem spirede. Jeg har så mange selvsåede i bedene, så jeg sår dem ikke mere på den måde du forklarer, men supergodt at du gør det, det kan mange have glæde af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor skøn en historie Lisbeth.......ja de er også gode til at selvså - især vildarten Echinacea purpurea er villig. Har selv flere der kommer op især i mellem fliser eller tæt ved - steder hvor hakke jernet ikke lige bliver svunget så kraftigt ;0)

      Slet
  10. Jeg må bare have purpursolhatte i min have !
    Tror dog jeg begynder med at ønske mig nogle færdige planter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen også bare et godt sted at starte Miri.....det gjorde jeg også selv - så er resultatet øjeblikkeligt ;0)

      Det med at så er for mig meditation eller terapi og glæden ved at se det lykkes er stor :0)

      Slet
  11. merci pour les bons conseils ! en plus , cela donne tellement envie de recommencer à jardiner !! vivement ce printemps
    avez vous des conseils de semis pour les pavots ?
    ( je n'ai pas de serre )
    belle fin de journée
    joelle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Du kan med fordel så valmuerne nu også......frøene har godt af lidt kulde så vokser planterne sig større og kraftigere. God fornøjelse.

      Merci. Vous pouvez bénéficier de pavot maintenant ...... les graines d'un peu froid donc pousse les plantes grand et plus fort. Profitez.

      Slet
  12. Jeg har lige byttet mig til frø af solhat så det er bare super at du har et indlæg om emnet. Var lidt i tvivl om de er kuldekimere.
    Kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god fornøjelse Anne. Håber det lykkedes - Det skal lige siges at du skla være opmærksom på at ikke alle purpursolhatte kan sås.....hybriderne har ofte sterile frø - så størst succes får man med arterne.

      Slet
  13. Åhhhh, hvor dejligt, Det er lige hvad vi har brug for nu. Lidt forberedelse til foråret giver håb om sommer :-)

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da det det gør Birgitte....dejlige varme sommerdage hvor vi kan gå barfodede rundt i det saftige grønne græs ;0)

      Slet
  14. Ja det er jo nu og det er egentlig meget hyggeligt at man kan så noget når vinteren er på sit højeste. Jeg vi så nogle få stauder inden længe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver skønt at komme igang med jord og bakker - og forventningens glæde er stor ;0)

      SvarSlet

      Slet
  15. Tænk sig, at jeg som "staude-frø-sånings-novice" starter med at kaste min over sådan en svær plante. Men med din beskrivelse, så tænkte eg at det ikke kunne gå galt. Og der fik jeg ganske ret. Har nu to bakker fyldt med små spirende solhatte i hvid og purpur. Glæder mig til at prikle dem over i større potter, og se om succesen forsætter.
    Tak for de gode råd.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Filibum og åh hvor godt.......og det er slet ikke så svært vel ??? Jeg er sikker på de kommer til at klare sig Heike.....så længe du sørger for at de ikke er alt for fugtige omkring rodhalsen.....for så har de tendens til at rådne ;0)

      Slet
  16. Hej Dorthe. Jeg fik i efteråret foræret nogle frø af sorten "Magnus" og har ikke fået sået dem endnu, men nu skal det være. Tror der stadig er koldt nok udenfor og du får det til at lyde så nemt:) Jeg har også nogle frø af "Gudeblomst" som kan blive sået ved samme lejlighed.
    Mange hilsner fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da bare med at springe ud i det og prøve Eliane.......og der er jo stadig nattefrost så mon ikke det lige er sagen for de små frø. Alternativt kan du stille frøene ind i køleskabet en uges tid....det virker også gerne - hvorefter du tager dem ud i varmen ;0)

      Gudeblomst har jeg ikke erfaringer med at så men det lyder spændende med dine såprojekter ;0)

      Slet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...