.....at vinden konstant er så hård så ville jeg tænde bålet, læne mig tilbage med en varm kop kakao og nyde vinterhaven fra denne position en lille stund.
Lav selv islygter til vinterhaven.
![]() |
Små planter fra sidste forår -2013
Echinacea Purpurea "White Swan" og Echinacea Pallida
|
![]() |
April 2013
April 2013 fik en døgnmiddeltemperatur på 5,5°C i gennemsnit for Danmark som helhed, ikke mindst på grund af et par meget kolde uger i starten. Vi skal 25 år tilbage i tiden, nemlig til 1988, for at finde en april, der temperaturmæssigt tangerer denne måned. I de sidste 10 år har der været mange varme april måneder og vi skal blot tilbage til 2011 for at finde den varmeste april, DMI nogensinde har registreret. Her landede måneden på 9,9°C, og både i 2009 og 2007 nåede vi også over 9°C. Den rekord koldeste april ligger så langt tilbage som 1888 og endte på blot 2,5°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Månedens højeste temperatur på 20,4°C blev målt ved Abed mellem Maribo og Nakskov på Lolland den 15. april. Månedens laveste temperatur på -8,4°C blev målt ved Karup i Midtjylland den 1. april. Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i april 2013 i 212 timer, hvilket er 50 timer eller 31% over 1961-90 normalen på 162 timer. Sammenlignes med den seneste 10 års dekade-værdi på 198 timer (2001-2010) har solen dog skinnet 14 timer eller 7% over gennemsnittet. kilde DMI
Endelig sker der noget - sneen fordamper lige så stille og vintergækketæppet ved materielgården udvikler sig med hastige skridt. Erantis og krokus skyder midt i april frem nærmest fra det ene minut til det andet.....men insekterne lader dog vente på sig. Ingen summen af tykke humlebier i de smilende krokus. Termojakke og hængekøje rystes fri for møl og støv - men uagtet dette vil kulden ikke slippe sit tag og det blev faktisk først midt i april at bedene blev gået igennem og fik sin første forårsfrisering. I stede for reelt havearbejde der forhindres af den frosne jord, i de første uger af april hygges der i stedet med fremdrevne løgvækster i krukker og "solbadning" i læ for den kolde vind. Men så skete det efter kulden kom EKSPLOTIONEN - juleroser, svovlgul anemone, martsvioler, blodurt, balkananemoner og andre forårsvækster..... alt det vi sådan har længtes efter......
|
![]() |
August 2013
Højtryksvejret fortsætter og sætter sit præg også på august. Sommerfuglene indtager haven i hobetal. Hvor end du kigger hen er de nektarrige blomster pyntet med disse bevingede væsner og forårets mangel på insekter i krokus og vintergæk er glemt under sommerfuglens lidt blafrende flugt fra blomst til blomst. August bærer præg af juli måneds tømning af svigermors parcelhus og efterfølgende flytning. Vi er ikke meget hjemme i haven men når vi er nydes livet og små projekter ser dagens lys. Udekøkkenet som i maj blev suppleret med gasblus er familiens omdrejningspunkt når vi er samlet. Lyserøde juni er flyttet med ind i august og lyserøde masser af purpursolhatte sætter prikken over endnu en måned med sol i fantastiske mængder.
|
![]() |
Oktober 2013
Oktober med alle den smukke farver og træerne der falmer. Desværre kunne der ikke høstes kastanjer af havens to krukketræer da de to smukke lys fra maj knækkede af i løbet af sommeren. Oktober bød i år på fortsat sandalvejr og ungerne smed uden at blinke jakkerne igen. Det blev til flere dage med bålhygge i en smuk efterårsferie. En mild måned med mange smukke dage og hyggeligt besøg af Landliggeren og Landliggermanden. Et nyt pindsvinebo så dagens lys da det gamle kaninbur blev bygget om.....til leje skiltet står dog oppe endnu. Roserne fortsætter deres blomstring og en oktober orkan navgivet Allan strøg ind over haven. Heldigvis var den nådig her på matriklen men naboens drivhus blev krøllet sammen som var det et stykke sølvpapir. Ikke alle slap lige så skånfuldt som vi.
|