Uge 12 - 2010

Haven lige nu:

Vintergækkerne myldre op, nu hvor sneen endelig er HELT væk - Julerose/Heleborus Niger begynder at åbenbare sine snehvide blomster....noget senere end normalt.

De første spæde lilla Akeleje/Aquilegia skud viser sig nu samtidig med at én af mine påskeklokker/Heleborus orientalis har åbnet sin første blomst

De første Dorothealiljer/Leucojum vernum er sprunget ud og det kribler i fingrene efter at plante :0)

Ramt af Forårskuller......

Efter min overbevisnig den smukkeste og enkleste af dem alle Sarah Bernhardt.

Der er dømt frokost pause. Græsplænen er næsten revet færdig og pæonbedet er nu forårs klart......mine mange Silkepæoner/Paeonia Lactiflora står med små røde spirer lige over eller under overfladen hvor de venter på til maj/juni at levere et festfyrværkeri af store smukke lyserøde knopper og marengslignende blomster.


Skiltene er blevet renset og skrevet op igen, da nogle af dem efterhånden var helt ulæselige. Skiltene er gode at have især til efteråret når det er tid at dele de ældste pæoner, da det på det tidspunkt er nærmest umuligt at se forskel.


Jeg elsker Silkepæoner og kan slet ikke få nok, så de står spredt rundt i havens bede. Men i lige netop dette bed har jeg valgt næsten kun at have pæoner - 12 forskellige indtil videre - dog har jeg et par juleroser og påskeklokker med i bedet for at lyse op inden pæonerne for alvor vokser til. Om to måneder er her helt grønt og frodigt......det er ikke til at forstå.

......jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.

Havedag og sneskimmel.......

I dag vil jeg ud i haven for at sætte lidt skik på bedene. Jeg vil rive de vintervåde og svampede blade sammen så jorden kan få lys og luft. Græsplænen trænger til at blive revet igennem oven på den hårde vinter med tung sammenpresset sne..........sneskimmel skal væk og gødning på så den forhåbentlig snart kan stå grøn og frodig igen.

 Her er nogle af de få erantis jeg har.....der er også nogle der ikke er færdig udvikliet, de står bare med bladkransen

.....måske blomstre de næste år :0)

 Jeg har aldrig før oplevet at min græsplæne har været så medtaget efter vinteren.....men i år ser den godt nok søle ud....så det må der gøres noget ved...lige om lidt.......så jeg snart kan komme til at gå i bare tæer på græsset igen!!!!

Varm gul forårsbebuder.....

.......er hvad Eranthis Hyemalis er..... og betyder. En varmgul forårsbebuder der får én til for alvor at længes efter  vores solsystems stjerne: SOLEN. Erantis er én af de få netto-gule indslag i min have selv om det jo er aller højeste mode med gult både i bolig og haverum i disse tider.

Den NETTO-Gule har aldrig fænget mig for alvor og kommer næppe til det i større stil, men som bekendt ingen regel uden undtagelser. Erantis har jeg ikke mange af men regner med at få det måske næste år. For to år siden strøede jeg erantisfrø i græsset under min ene syren, men da de som bekendt er længe om at udvikle sig går der nok min. et år endnu inden der er blomst i. Derfor må I nyde floret fra den park jeg kom forbi i eftermiddag. Fantastisk syn erantis over alt  gult, gult, gult............

Faktisk er der mange gule vækster jeg holder utrolig meget af i naturen bl.a følfod, kongepen, røllike eller gul iris og åkander i søen, eller hvad med en græsmark i maj oversået med mælkebøtter  - smukkere bliver det næppe.....men det er som om, at for meget gul i min haven hurtigt kommer til at skrige til himlen så derfor bliver det begrænset.

Men alligvel er der nogle få uundværlige der finder vej til matriklen. Bl.a kan nævnes svovlgul anemone som jeg efterhånden har en lille koloni af, men mere om den lidt senere på sæsonen.


Erantis er en knoldplante der er i familie med mange af mange af mine favoritter bla. julerose, anemoner og den skønne engblomme, altså hører den til ranunkelfamilien. En planteslægt der ikke er til at overse og som det er let at forelske sig hovedkuls i.

Erantis kommer forhåbentlig til  at vokse vildt i græsplænen "længst" væk i haven....hvilket ikke er ret langt væk da haven er meget lille, og der kan den så åbne sine blomster for årets tidligste insekter og biller. 


En lille finurlighed er at i Norge og Sverige hedder erantis tilsyneladende Vintergäk hvilket jo i sig selv er sjovt da vores sprog ellers ligger tæt op af hinanden.............

ikke til haveblade....

.....men dog mit "refugium". Mit drivhus er ikke særlig stort, det er ikke synderligt smukt og der er revner i glasset. Men det er der og jeg er frygtelig glad for det.

Drivhuset stod på grunden da vi overtog huset.....pladsen den stod på var dog ikke særlig hensigtsmæssig, så for et par år siden valgte vi at lægge fliser i hjørnet under den hvide syren for herefter at flytte drivhuset over i havens modsatte hjørne.

Her står det godt. Den tidlige morgensol strømmer ind og varmer op først på dagen og senere på foråret når syrenen får blade kaster træet en let vandrende skygge hen over glashuset det meste af eftermiddagen.....perfekt....især på varme sommerdage hvor der ellers kan blive frygtelig hedt for planterne der i middagssolen.

Jeg elsker mit drivhus og plejer at flytte derud meget tidligt.

Her sidder jeg så i solen og hygger mig blandt forårsblomster og priklebakker, i læ for den til tider kolde forårsvind. 

Min genbo, som bestemt ikke er haveinteresseret, plejer at kigge ind af havelågen og kommentere forårets "tidlige" komme når han ser jeg flytter ind/ud.

 Jeg går lidt til og fra når jeg er derude..... planter lidt i potter, læser i lækre haveblade eller mine havebøger, drømmer og planlægger, roder og regere. Der behøver ikke altid at være en plan med det jeg gør - sommetider sker det bare noget andre gang ikke.....jeg nusser rundt og stresser af.

Min indretning er ikke smukke haveblade værdig, den er simpel og praktisk og ok for mig......men skulle jeg vinde i lotte......ja så ved jeg godt hvordan mit nye væksthus skulle se ud.

En snert af succes.......

.........åh altså..... jeg tror det lykkes. Min forkultivering af en af de mest fantastiske sommerblomster man kan tænke sig: Kæmpe Verbena. Jeg har stratifiseret/kulbehandlet, chokket, pirret og teaset disse bitte, bitte små frø siden de kom til mig med posten. Egentlig utroligt at noget så småt kan blive SÅ stort som 1½ meter.....hvilken kraft der gemmer sig i så små frø.

Du kan læse en fantastisk god og detaljeret beskrivelse her hos NINNI om hvordan man stratificerer frø - altså bryder frøhvilen hos de frø der er kuldekimer.

Jeg selv begyndte sidst i januar og har haft frøene til at ligge i køleskabet i deres pose én uge, taget dem ud i stuetemperatur i én uge, køleskab igen én uge hvorefter jeg såede dem i så- og priklemuld. Frøene fra Kæmpeverbena skal ikke dækkes med jord bare trykkes fast på jorden hvorefter man skal væbne sig med tålmodighed har jeg læst.....da de kan være noget langsomme i optrækket.

Såbakkerne stillede jeg så efterfølgende ud i drivhuset hvor de har stået et par uge i skiftevis frost og solskin. Sidste week-end tog jeg så såbakken ind og stillede den i husets kølige rum.....soveværelset. Her har de det tilsyneladende godt for nu er de begyndt at spire - noget hurtigere end jeg havde forventet.

Nu må jeg jo så bare håbe at de ikke vokser alt for hurtigt, for så kommer det nok til at knibe med pladsen i vindueskarmen.


Læs her hvordan jeg forelskede mig hovedkuls i Kæmpe Verbena sidste sommer da jeg var i Sverige. Det er første gang jeg prøver at forkultivere Kæmpe Verbena så I kan forstå jeg er spændt på om projektet lykkes.......

so fare so good :0)

Efterladenskaber og solstriber....uge10

Frem af sneen dukker ungernes

efterladenskaber nu op:

-En fodbold

-Et gammelt slidt skateboard

som jeg bruger til at flytte krukker med

- En spand

Mine have er ikke særlig stor og så ligger den mod nord. Solen er derfor ikke kommet helt indenfor i haverummet endnu..... om formiddagen kommer den kun i små doser og danner stiber hist og her som det ses på billedet fra i  dag......men den skal være så velkommen - solen. For sneen smelter og ungerne har fundet løbehjul og rulleskøjter frem....de længes mindst lige så meget som deres mor.

De blev klippet ned....

....og jeg blev fyldt med ro i kroppen, fik røde kinder og kolde øre. 

Alle Viticellaerne, Texensiserne, Viornaerne og de sent blomstrende store klematis stod for tur og solen var med mig en hel del af vejen mens sneen forsvandt time for time.

Skøn første havedag i går lørdag......jeg  var lige var et smut rundt i hver en krog og hilse på alle de planter jeg ikke har set  siden 16 dec. De er der endnu og har det godt.

Gruppe 3 klematis, lige nedklippet og klar til at sende nye skud afsted mod sommeren.

Echinecea Purpurea/Solhat - selvfølgelig :0) 

og fantastiske enkeltblomstrende lyserøde Stokroser/Alcaea rosea  der venter på varmen.

De første forsigtige Dorothealiljer/Leucojum vernum , selvsåede Digitalis/fingerbøl

 og vintergækkerne/Galanthus nivalis der smider dynen.

Vintertræt græsplæne.

årets første havedag

.....nu skal det være.....for nu må det altså være nok, det her er jo meget senere end jeg plejer at være igang med saksen. Men for filan da, det har jo ikke været til at komme til for den ene snedrive større end den anden derude.

Solen skinner fra en frostklar himmel og driverne er  endelig sunket lidt i knæ så jeg mener at kunne komme til med saksen så derfor :

JEG ER I HAVENlige om lidt

og jeg nyder det

Normalt er dette et let stykke arbejde der ordnes i en håndevending allerede i januar/februar.....men bedre sent end aldrig.

Dette er ikke en give-away........

.........men I skal få lov til at nyde disse på bloggen sammen med mig i takt med at de kommer frem, disse skønne blomster.

Her i løbet af ugen er de begyndt at skyde op gennem jorden, lige så stille, ingen hast her i kulden. De har stået i en krukke i drivhuset hele vinteren, men nu syntes de at foråret er så tilpas tæt på at de søger lyset og solen......og det sætter jeg stor pris på for noget skønnere blomstermesterværk findes næppe.

Er du er med på spøjen så gæt på hvad der venter forude i krukken???

:0)