Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten ukrudt og stædige vækster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ukrudt og stædige vækster. Vis alle opslag

fredag den 14. maj 2010

Havepest.......igen, igen.....


så er den her igen........utroligt så standhaftig den er, fuldstændig ligeglad med de anstrengelser jeg stakkels haveejer igennem årene har gjort for at blive den kvit. Kogende vand, afbrænding, afdækning med plastik - you name it. Den lever stille og roligt videre under fliserne og sender ufortrødent sine blade op gennem mellemrummene, hvorefter den danner en smuk blå-lilla blomst. Men tro mig man skal ikke lade sig snyde.......navnet havepest /Campanula rapunculoides / ensidig klokke er ikke for sjov.


Men nu er nok nok, og jeg griber til mere drastiske metoder......giften må i brug.

torsdag den 15. april 2010

Fandens mælkebøtte...


Solen og varmen gør godt, ikke bare for mig, mine tæer og mit humør, men også for havens planter, skovens blomster ......og så er der ukrudtet. Alle de, i og for sig skønne vækster der bare ind imellem er uønsket lige der hvor de vælger at slå sig ned.

Hvem syntes ikke at skvalderkålens/Aegopodium podagraria´s hvide blomster brus er skønt, eller hvad med en fantastisk gul mark med mælkebøtter/Taraxacum officinale, for ikke at snakke om den smukke Havepest/Campanula rapunculoides der desværre er så uforskammet stædig og hårdfør at den næsten ikke er til at udrydde hvis den finder vej inden for matriklen......hvilken den har gjort her - lige under flisebelægningen på terrassen, her kommer den stædig op år efter år efter år.....selv om jeg luger væk, luger væk og luger væk :0(

Mælkebøtten er her nu.........et sted hvor den ikke er velkommen i længden, men den får lige lov et par dage endnu inden jeg snupper den før den går i frø.....for smuk er den da især lige nu her midt i april......

Måske ender den som salat i week-enden.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...