Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Gråt i gråt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gråt i gråt. Vis alle opslag

mandag den 11. august 2014

På hjørnet......


.....af udestuen  står den skønne grå cotteneaster med de små fine blade i et "servantefad". 

For foden står den lækre chokolade cosmos der i sommerens løb er vokset koloenormt og efterhånden har leveret et blomsterhav uden sammenligning. Blomsterne står her mere røde end chokoladefarvede i aften solen.

Den lille cotteneaster er en af julens efterladenskaber der er blevet passet og plejet sommeren igennem og som den har det nu ser det ud til at den kan komme ind og fejre endnu en jul i udestuen  når vi kommer så langt ;0)
.

søndag den 13. oktober 2013

Lidt lys......


....nu når dagen er lidt grå og der er finregn i luften.
 


søndag den 15. juli 2012

De smukkeste blade.........




...............man overhovedet kan tænke sig findes på denne gule frøstjerne.

Løvet har den mest fantastisk grågrønne farve..........de er lette og elegante og fletter sig lige så smukt ind i mellem stauderne og så gør de sig rigtig godt i de smukke sommerbuketter som vejret tilskynder os til at plukke.

Denne Gul frøstjerne/Thalictrum flavum glaucum  købte jeg  på plantemarkedet ved Hald Hovedgård forrig år da jeg faldt pladask for det smukke løv.  Som andre frøstjerner er det en høj staude der gør sig godt lidt tilbagetrukket i bedet  og  højt over bladene svæver de citrongule kvaster.





fredag den 26. august 2011

Trist og grå........




......er udsigten ude i haven i dag. Det startede ellers ganske flot og vejret er utroligt lunt. Lige nu siler regnen ned og skyerne er tunge og grå.

Vejret matcher i grunden stemningen i huset meget godt, da vi desværre mistede børnenes bedstefar til kræften for én uge siden. Et kortvarigt og hurtigt sygdomsforløb satte en stopper for et virksomt liv da han stille og roligt sov ind efter første omgang stråler.......det tog for hårdt, men var forsøget værd da smerterne til sidst var uudholdelige for både ham og hans nærmeste.

I disse dage er det også fire år siden at jeg mistede min egen far og børnene deres første bedstefar.....så livet bliver lige sat lidt i perspektiv og vi får os nogle gode snakke om liv og død, stjerner, engle og tro og ikke tro.

Rigtig god week-end til alle jer der gør mig den glæde at læse med.

fredag den 22. juli 2011

I dag vil jeg.......


.......glæde mig over at:

  • det regner IGEN så kan jeg se Tour de France, uden jord under neglene:0)

  • den første solsikke er sprunget ud og lyser op i haven når nu solen gemmer sig.

  • jeg fik bundet nogle af mine purpursolhatte op i går - for dagsregnen tynger dem meget.

  • græsset blev slået på en tørvejrsdag i går.

  • ungerne spiller tromme og quizzer så det er en lyst.




.....og alt i mens jeg glæder mig, vil jeg sende en lille bøn og bede om godt vejr i morgen.



Hvad kan glæde dig på en grå og regnfuld fredag?



.....mine gule solsikker er selvsåede med hjælp fra fuglene. De har flere steder tabt frø fra vinterens foderorgie 
så solsikkerne er altså fra foderblandinger :0)

lørdag den 8. januar 2011

Fra skøjtebane til svimmingpool




......og så plørre regner det lige nu!!!!
 

Fra dybfrossen skøjtebane er haven over natten blevet forvandlet til en våd sjappet svimmingpool.

Nu står den på Mads og Monopolet, indehygge, fodboldturneringer for ungerne og spændt forventning om den i gangværende royale tvillingefødsel.



lørdag den 1. januar 2011

Årets første "HAVEDAG"


Det nye haveår er stille og rolig startet - og en lille haverundfart er på sin plads om ikke andet så fordi den friske luft havde ualmindeligt godt af mig i dag.

Vejret slog om igår nytårsdag, og aftenen bød på regn og irriterende blæst, så nu er al decembers sne og vinteridyl - og dermed basis for smukke havebilleder - forduftet sammen med regn og små plusgrader. I stedet byder haven på en masse smeltevand og skøjteis på flisegange og bålplads.  



  
Frem af sneen er dukket de første knopper på juleroserne. Julerosen på "Melrose Place" er den første i år og den fremdrevne julerose i kurven har rejst sit smukke hoved og lyser mod mig med al sin skønhed.


I Bilka fandt jeg i sidste uge disse skønne norsk designede forme til stjerneformede islyger. 50 kroner stykket og værd at have, især med de frost vintre vi har haft de sidste par år. Smukke er de og lette at have med at gøre. Blot skal man måske have lidt mere tålmodighed end jeg havde da jeg ville have islygten ud af formen....den første endte med store krakeleringer. Men det har jo selvfølgelig også sin charme. Smukke er de i alle tilfælde.





søndag den 30. maj 2010

Genopretningsplan :0)


Det regner og blæser -  vejret er i det hele taget trist og gråt. "Stammerne" på min træpæon er begyndt at bukke under for vind og vægten  af vand.

Heldigvis er intet knækket blot er det fladet lidt ud så jeg må ud og binde grenene op INDEN de knækker. Knopperne svulmer og svulmer for hver dag der går - jeg glæder mig til de brister og forhåbentlig har vejret ændret sig inden da, så jeg kan ligge i hængekøjen og nyde synet af min træpæon.

lørdag den 22. maj 2010

Det var så den uge..........




.....tiden flyver afsted.......har lige været igennem en uge med aftenmøde på aftenmøde, så der har ikke rigtig været tid til blogger-rundgang. Men nu vil jeg sætte mig en time foran skærmen inden jeg skal ud og nyde det fantastiske Pinsevejr, så jeg kan blive opdateret en smule på hvad I går og laver i jeres skønne haver.

I går havde vi børnefødselsdag.....lidt sent skal siges da Simon havde fødselsdag i februar, men vi har gået og ventet på det gode vejr da han gerne ville have bål og grill i haven. Det gode vejr kom og haven genlød af glade forårskåde unger hele eftermiddagen. Det var en fantastisk dejlig dag hvor der blev lavet bål, snittet pinde, fundet skat og leget til den store guldmedalje.



Billederne af solen er fra i aftes. Det så næsten ud som om solen var omgivet af en ring, fantastisk smukt syn......men det er synsbedrag, for det er i virkeligheden en sky der  glider neden om solen og dermed bliver oplyst i kanten.......forunderligt.


Jeg vil lige advare imod at tage billeder direkte mod solen.....det er noget man skal gøre med forsigtighed. Solens lys er så skarp af man kan risikere at blive blind.........så pas på.....når nu pinsesolen danser i morgen tidelig :0)

søndag den 18. april 2010

Askegråt i gråt

En fantastisk afslutning på flere dages have- og malerarbejde er hvad denne solnedgang  var .....et smukt syn, på trods af askeskyerne fra island der dækker Danmark og store dele af Europa i disse dage. Al flytrafik er indstillet på ubestemt tid og jeg personligt takker for at det ikke er mig der er strandet i en eller anden lufthavn på ubestemt tid.

Da jeg stod op i morges til hvad jeg håbede skulle blive endnu en havedag, var synet aldeles anderledes:


Himlen var grå....alt var gråt i gråt, trist og gråt....ØV - ikke lige det jeg havde sat næsen op efter. Lige nu regner det......ikke at det i grunden gør så forfærdeligt meget, for vi trænger til vand. Alt er ved at være tørt og græsplænen især trænger til en ansigtsløftning. Måske en sjat askeregn kan gøre underværker - og jeg ved jo at alt hurtigt kommer til at fremstå lysegrønt og frodigt efter lidt forårsregn.

Så regn nu bare et par timer.........og lad så solen igen træde frem på himlen i eftermiddag. Lad det være min søndagsbøn!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...