Staude- og Træpæoner

Min træpæon som den blomstrede da jeg købte den d. 15. maj 2009

Jeg er forelsket i pæoner....det skal der ikke herske tvivl om. Forventningens glæde når jeg hele foråret går og holder øje med de flotte røde skud der trods kulde og blæst vokser sig til, for til sidst at give et bal uden lige.

Ballet er kort alt for kort, men måske er det netop lige det der gør at pæonerne for mig er så attraktive. De kæmpe store, smukke marengsagtige blomster er for mig indbegrebet af sommer. Den enkelte pæon blomstre desværre ikke særlig længe men sætter man flere forskellige slags med forskellig blomstringstidspunkt - ja så kan rusen trækkes ud og vare en god måned. Groft sagt kan man dele dem ind i tidligt, mellem og sent blomstrende.

Der findes et hav at pæoner og mange forskellige arter pæonerne vokser vildt på de fire kontinenter amerika, europa, asien og nordafrika og har over tusind år været attraktive for blomsterelskere og forædlere.

Pæonerne bliver delt op i to grupper:
Staudepæoner og Træpæoner.

Den mest udbredte staudepæon er Silkepæonen /Pæonia Lactiflora. Den kinesiske P. Lactiflora er stamformen til de fleste krydsninger og sorter af staudepæoner der findes i handlen. Fra denne ene art er der et hav af valgmuligheder og det er umuligt ikke at forelske sig i nogen af dem. 

Silkepæoner er den art jeg har forelsket mig hovedkuls i og som det ser ud nu har jeg vel omkring 15 forskellige slags i haven.

Bonderosen /Pæonia officinalis er stamfader til Europas ældste havepæoner og er meget robust art. Hvem kan ikke huske de store svulmende bonderoser fra sin barndomshaver. Bonderoserne med de røde, hvide eller lyserøde store fyldte blomster. I haven har jeg den lyserøde P. officinalis Rosea Plena og den hvide Alba plena. Mest fordi de blomstre tidligere end Silkepæonen og dermed forlænger sæsonen.

Ud over silkepæonerne og bonderoserne er der som sagt et hav af andre staudepæoner.....men ikke så udbredte..

Korea-pæon/Paeonia obovata
Japan -pæon/Paeonia japonica
Himalaya-pæon/Paeonia emodi
Sibirisk-pæon/Paonia anomala
Tråd-pæon/Paeonia tenuifolia
Svovl-pæon/Paeonia wittmanniana

osv. osv.

Træpæoner er jeg ikke så klog på ......jeg ved de er fantastisk smukke når de når en højde på 2-3 meter og blomstre overdådigt. Har set nogle prægtige eksemplare på Blomstergården for to år siden og købte fluks selv én. Den overlevede desværre ikke så sidste år måtte jeg købe en ny !!!!


Den har været begravet i sne hele vinteren og kvittere nu med mindst tre blomsterknopper. Jeg glæder mig vildt til de springer ud.

Den smukke frøstand på træpæonen stikker ovenud af sneen

knopperne på træ-pæonen er begyndt at svulme.

Hvis du vil fristes så findes der flere gode forhandlere....bl.a. Pæoneksperten som har et udvalg der er til at falde i svime over - de har leveret flere flotte pæoner til mig. Som en sidegevinst kan nævnes at de også forhandler Solhat/Echinacea Purpurea :0)

LITTERATUR:
Vil du læse en bog om Pæoner så kan jeg anbefale Engelske Jane Fearnley-Whittingstalls bog "PÆONER". Bogen er både en praktisk håndbog med over 200 af de bedste pæonsorter og en indføring i pæonens historie og udbredelse. Vil tro man kan låne den på biblioteket.....den er lidt tyk.......var selv heldig at få den forærende af min faster  i 2006 da min pæon forelskelse for alvor tog fat.

Havepest.......igen, igen.....

så er den her igen........utroligt så standhaftig den er, fuldstændig ligeglad med de anstrengelser jeg stakkels haveejer igennem årene har gjort for at blive den kvit. Kogende vand, afbrænding, afdækning med plastik - you name it. Den lever stille og roligt videre under fliserne og sender ufortrødent sine blade op gennem mellemrummene, hvorefter den danner en smuk blå-lilla blomst. Men tro mig man skal ikke lade sig snyde.......navnet havepest /Campanula rapunculoides / ensidig klokke er ikke for sjov.


Men nu er nok nok, og jeg griber til mere drastiske metoder......giften må i brug.

Magnolia drømmene

 er intakte her på matriklen. Det ser ud til at min åkondemagnolie/ Magnolia sieboldii, som jeg plantede sidste år har overlevet vinteren......nu venter jeg bare spændt på om den kvitterer med en blomstring. Jeg har desværre mistet to åkande magnolia i gennem årene men 3. gang må være lykkens gang eller?

Jeg syntes at åkande magnolien har nogle af de smukkeste magnolie blomster der findes, så jeg håber virkelig denne her føler sig tilpas og vokser sig stor og smuk de kommende år.

Min lille stjerne magnolie/Magnolia Stellata blomstre troligt med sine smukke hvide stjerneblomster nede ved siden af legehuset.

For nyelig købte jeg en opstammet magnolie Magnolia Pinkie.......den blev plantet ved indgangen og jeg forestiller mig at den i fremtiden skal hilse venner og familie velkommen med et gigantisk flot blomsterflor....det er i hvert fald drømmen.

Er du lige som jeg en smule forgabt i magnolier skulle du besøge denne  hjemmeside. Bjarne Dinesens fantastiske have på Asperupgaard huser omkring 100 forskellige magnolier.......det må være et helt fantastisk syn når de står i blomst. Hvis jeg kan lokke med resten af familien så tror jeg nok et besøg er nært forestående.

Frostbidt græsplæne

Frosten vil åbenbart ikke rigtig slippe taget i maj.....de kolde nætter bliver ved og i nat havde vi  -3.3 grader. Lige koldt nok for de sommerblomster der står til parade i drivhuset og venter på at komme ud. Tilgengæld er det den skønneste morgen længe....sol og næsten vindstille så vejret er ubeskriveligt smukt.

Smukt er også min kære nabos dejlige moreltræ......håber ikke frosten har skadet årets høst.....for de smager bare fantastisk.

Pink wonder

smukke er de - om ikke som forventet lyserøde. Købte disse narcisser tilbage i 2006 og havde helt klart en forventning om at de var lyserøde. Men nej både navn og billede af dem skulle snyde mig så grueligt. Det lyserøde skær må man tænke sig til.....det er måske mere over i det hudfarvede.....men til trods for det så er de dog smukke disse skønne narcisser "Pink Wonder"....og efter at skuffelsen havde lagt sig er jeg blevet rigtig glad for dem.

Foxtrot

Denne nærmest pinke tulipan har jeg ude i bedet ved postkassen. Dens farve tiltager i intensitet i takt med at den ældes. Købte den i 2007 og har ikke fortrudt valget. Foxtrot er en tidligt dobbelt blomstrende tulipan og har et nærmest pæonagtigt udspring.

De to billeder er taget med 14 dages mellemrum og det pinke træder mere igennem jo ældre den bliver.

Purissima......up-date

Denne smukke Fosteriana-hybrid har glimret med sin blomstring rigtig længe nu......og det trods den noget kraftige vind som jeg undertiden frygtede ville knække de store skåleformede blomsterhoveder af stænglen. Men den er stærk og modstår dag på dag vinden.....SKØNT


Purissima er nærmest blevet smukkere med alderen, det sart gule er aftaget lidt og den er blevet mere hvid og til efteråret skal jeg have nogle flere af denne tulipan.....selv om den ikke var så hvid som forventet........det er det sjove ved "Gardening" ikke alt er som det  giver sig ud til :0)

Alt er som det plejer.....

............ selv om det holdt utroligt hårdt denne gang.

Bøgen i haven sprang ud -  troede faktisk ikke den ville nå det i år - det første blad åbnede sig i formiddags og i løbet af dagen er flere fuldt med. Har på et tidspunkt læst noget om at det er noget genetisk der er medbestemmende for hvornår den springer ud..........med min holder det på forunderligvis nogenlunde stik, for flere gange har de første blade vist sig på netop denne dag og udløst en bøgeis.

Skønt - og selv om jeg  i mit forrige indlæg skrev at jeg nok må kaldes skabskristen - ja så kan jeg godt på sådan en dag blive lidt i tvivl om om min far måske alligevel sidder et eller andet sted deroppe og har en finger med i spillet - tanken er i hvertfald dejlig og meget nærliggende da det er ham der for mange år siden samlede bog og såede dem så jeg siden kunne få et bøgetræ med mig.......ja hvem ved :0) Glad blev jeg i hvert fald da det lysegrønne åbenbarede sig.

Dagen har været helt i min ånd....tid til afslapning i hængekøjen, en kold øl på terrassen, bare tæer og grillen blev tændt.....akkurat som den plejer.

Vinden har dog været utrolig kølig her i eftermiddag IKKE som det plejer.

7 ting på godt og ondt

lidt om : SOLHATTEN

Den søde og altid positive Linda fra denne fantastiske livsbekræftende og sprudlende have-blogg har givet mig en award og den "lille" opgave at fortælle 7 ting om mennesket bag bloggen.....ikke nogen helt let opgave :0)

Men jeg springer ud i det

1: Til mine store fortrydelse er jeg mere indadvendt end udadvendt.  Jeg slår mig ikke løs sammen med mennesker jeg ikke kender eller ikke er tryg ved, siger ofte ikke så meget i disse sammenhæng. Når jeg så fatter tillid  til et andet menneske bliver jeg tilgengæld meget social og folk reagere ofte med et positivt: " Sådan troede vi slet ikke du var" :0)

2: Jeg er ufattelig dårlig til at small-talke.......pinlig tavshed opstår ofte........igen - dog ikke sammen med mennesker der har min fulde tillid.

3: Jeg elsker at bage brød, madbrød, pitabrød snobrød you name it - kager siger mig tilgengæld ikke det fjerneste.

4: Vil til den dag jeg dør fortryde at jeg købte et hus med en ALT for lille have.

5: Har aldrig sat en regnorm på en fiskekrog og kommer nok heller aldrig til det.

6: Jeg elsker at danse med en mand der kan fører......er ikke forbasket god til det selv, så det er lidt en nødvendighed.

7:  Jeg er det man nok vil kalde skabskristen - elsker kristendommens højtider, de kristne værdier og ideen om at være ved din næste som du gerne vil de er ved dig. Hader  til gengæld al den unødvendige splid og splittelse religion skaber rungt omkring i verdenen
.
Tror på Darwin og big-bang.......men det må I ikke sige til min børn, de må gerne bevare deres barnetro - det er ufatteligt svært at vende sig mod Darwin når livet viser sig fra sin ubarmhjertige side og  forklare for dem uretfærdige dødsfald og hændelser.

Nu er meningen så at awarden skal deles videre rundt i blogg-land  det er her med gjort på min egen måde. Jeg kaster den op i luften og hvem der griber den inviteres til at fortælle 7 ting om sig selv. For det at vælge nogen frem for andre det er svært så GRIB!!!!!!!

Montana "Broughton star"

Længe har jeg gået og kigget på min montana var. Rubens der vokser op af ungernes legetårn. Men dette forår har den ikke vist livstegn overhovedet......knas tør var den uden et eneste lille grønt skud. Normalt vis plejer den tidligt at sende sine frodige saftspændte skud ud  hvorefter den kvitterer med et gigantisk lyserødt blomsterflor i maj. Men sådan skulle det ikke gå i år......vinteren har været for hård og Rubens måtte bukke under.

Som altid i haven så er der ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget - pludselig var der en chance for at indføre en ny klematis i haven. I week-enden  havde jeg mulighed for at vælge og vrage i blandt alle de skønne Klematis montanaer som Clematis Danmark havde med på plantemarked ......FANTASTISK......men svært.

Efter lange overvejelser faldt valget på denne dobbelt blomstrende, lyserøde "Montana Broughton Star"..........den er super smuk syntes jeg. Broughton star er nu  plantet og Rubens kasseret og jeg kan nu gå og glæde mig til at den vokser sig stor og blomsterrig allerede næste år.

Klematisen blomstre allerede med lidt blomster i år så her kan I nyde synet:

Den gamle tørre Rubens stok på vej ud.