En fantastisk afslutning på flere dages have- og malerarbejde er hvad denne solnedgang var .....et smukt syn, på trods af askeskyerne fra island der dækker Danmark og store dele af Europa i disse dage. Al flytrafik er indstillet på ubestemt tid og jeg personligt takker for at det ikke er mig der er strandet i en eller anden lufthavn på ubestemt tid.
Da jeg stod op i morges til hvad jeg håbede skulle blive endnu en havedag, var synet aldeles anderledes:
Himlen var grå....alt var gråt i gråt, trist og gråt....ØV - ikke lige det jeg havde sat næsen op efter. Lige nu regner det......ikke at det i grunden gør så forfærdeligt meget, for vi trænger til vand. Alt er ved at være tørt og græsplænen især trænger til en ansigtsløftning. Måske en sjat askeregn kan gøre underværker - og jeg ved jo at alt hurtigt kommer til at fremstå lysegrønt og frodigt efter lidt forårsregn.
Så regn nu bare et par timer.........og lad så solen igen træde frem på himlen i eftermiddag. Lad det være min søndagsbøn!




















