.......det krævede dog lige at jeg fik ryddet en lille "sti" før jeg kunne komme ordentlig ind og gå en tiltrængt inspektions runde. Decemberstormene har gjort at drivhuset efterhånden var pakket lidt ud over det sædvanlige, med mærkelige ting der lige skulle reddes fra en lufttur når vinden var værst.
Jeg fik hurtigt ryddet så meget plads at jeg lige kunne komme rundt med vandkanden til de forskellige krukker og potter.......og alt i alt ser det godt ud med overlevelses procenten - so fare.
Aurikler og klematis, mit lille japanske kirsebærtræ, purpursolhatte og rester af sidste sommers lager af skabiose er så småt igang med at vågne af vinterdvalen.
Jeg elsker mit lille drivhus og glæder mig til nogle gode februar dage der forhåbentlig byder på sol i mængder der langt kommer til at overgå januars næsten rekordlave 17 soltimer i gennemsnit på landsplan. Jeg vil ligefrem våge den påstand at vi ikke har haft 17 timer her på matrikelen. Når solen er fremme luner det så godt at sætte sig der midt i det hele og bare nyde livet.
Utroligt hvad lidt sol kan gøre både ved humøret og grokraften. En tur i haven disse dage er utrolig livsbekræftende....det pipler frem alle steder - selv soya´s hvide alfer er klar....billeder af dem senere :0)
















