Hvis ellers vejret....

var til det, ville udsigten fra hængekøjen lige nu være som så :

Op ad den ene stolpe klatrer Clematis texensis "Pagoda" den spreder sin skønne pagode-formede klokker ud og er en fryd for øjet helt til september-oktober.

PAGODA:

Det samme gælder "Elvan" - en Clematis Viticella....den slynger sig frodigt op ad stolpen i den anden ende af hængekøjen og siden 2005 har den beriget sommeren med et gigantisk blomsterflor af små lilla nikkende blomster.

ELVAN:

Vejret er slået om og det er atter blevet lidt køligt middelmådigt dansk sommer vejr - i modsætningen til weekendens 32 grader og badevejr.  I går eftermiddags efter en lummer dag kom der et gigantisk tordenvejr strygende ind over haven fra vest....det var vildt facinerende at se fronten lynhurtigt bevæge sig hen i mod os og pludselig fra det ene sekund til det andet at åbne himlens sluser og kaste vindstød af stormstyrke ind på matriklen.

Sporebaldrian

  

er min trofaste "frodighed" helt inde ved husmuren. De står saftigt grønne med smukke hvide blomsterstande hele sommeren og efteråret med, og klipper man dem lidt ned hen på sensommeren kvitterer de med en ekstra lang blomstring.

Sporebaldrian i mit tilfælde "Centranthus ruber - Albus", det vil sige den hvide udgave - er en fordringsløs staude der klarer sig selv uden tilførsel af hverken vand eller gødning selv om den står et meget tørt og spartansk sted - i den lille sprække mellem flisebelægning og husmur. Den kommer trofast år efter år og selvsåer sig gerne uden at være tæmningsløs. Har bemærket den er smuttet over "hækken" til naboen helt på egen hånd.

Jeg forelskede mig i sporebaldrian for mange år siden da vi var til Bryllup på Samsø. Her så jeg flere steder denne fantastiske staude langs husmure og i pikstensbelægninger........lidt som stokroserne i Skagen.....dog oftes i den røde udgave. Jeg bestemte mig straks for at så den hjemme ved min egen husmur dog i den hvide udgave da jeg syntes den står bedre til mit gule hus, så nu står den troligt og lyser op lige inden for havelågen flankeret af klematis og sommerfuglelavendel.

Roserne - ikke at forglemme

Austin rosen "Gertrude Jerkyll" - ved hængekøje-øen.

......de har lystigt blomstret et par uger nu - mine få, men overordentligt skattede roser.

Jeg elsker dem - ikke mindst for deres berusende duft......især min "Gertrude Jekyll" har den mest fantastiske duft der minder mig om min barndom.

Her lavede jeg, min søster og mine kusiner oseaner af fantastisk "parfume" af et utal af rosenblade. Min bedstemor må siges at have være et meget tolerent menneske når jeg tænker på hvad vi plukkede i hendes landbohave fordi vi skulle bruge det på en eller anden måde i vores leg. Et eller andet sted er det nok hende der har lagt kimen til min haveinteresse, hun havde altid en rive eller spade i sving når vi var derude og hendes stuer var fyldte med blomsterbuketter plukket i hendes egen eller Tildes have. Fantastisk.

Helt så tolerent som min elskede bedstemor er jeg nok ikke selv - endnu.........Maria må heller end gerne plukke en buket blomster i haven eller et par rosenhoveder til sjov - men gå på rov og ribe en hele rosenbusk fordi der skal laves parfume.....nej der er jeg ikke nået til endnu - men måske når jeg om mange, mange år forhåbentlig selv er bedstemor, så er grænserne for hvad der kan plukkes til sjov måske blevet flyttet en del!!

Den første Austin rose "Constance Spry"  - ved siden af legehuset.

- desværre er det den eneste af hans roser der ikke remontere hen over sommeren. Tilgengæld er det den måske smukkeste med sin nærmest perfekt kuglerunde rosenblomst og fortryllende sarte duft.

Endnu en Austin rose " The Prince"

"New Dawn" - ved terasssen

Derudover har jeg i år plantet den sart lyserøde slyngrose "New Dawn" op ad mit ene espalier og endnu en Austin rose "Geoff Hamilton"  foran "Constance Spry".  Geoff er endnu ikke i blomst.....men det kommer kan jeg se, da knopperne er på vej.

Ude foran huset har jeg et par bunddække roser "Lavender Cover" De blomstrer ufortrødent fra juni og hele sommeren og efteråret med lige til frosten sætter ind.

Lige nu overvejer at plante en smuk hvid rose i mit halvskyggebed .........nogen gode forslag?

Pæonparade 3

"Karl Rosenfield"

"Lady Orchid"

 

"Barbara"

"Nippon"

Så har de været i blomst alle sammen i hvert fald dem med knopper - igen i år sprang min "Lady" og min "Do Tell" af ukendte årsager blomstringen over........men måske næste år!!!!

Hjælp til min Yucca-ting ???

Palmelilje måske????? Billedet tog jeg da jeg købte den sidste år .

Apropos kaktusser som denne skønne blogger skrev om forleden så købte jeg en kaktuslign. plante sidste efterår. Jeg ved ikke hvad den hedder og den ældre mand der solgte mig den for små 20 kroner, vidste ikke hvad den hed......han kunne fortælle at han selv havde bestilt den hjem fra Holland for flere år siden og at han nu havde en hel del af den i haven.

Jeg tror det er en Palmelilje af en slags - Yucca filamentosa......måske. Men jeg ved det ikke. Jeg har ikke nogen at sammenlign med og kender ikke nogen der har denne smukke plante i haven.

Egentlig troede jeg at den var død da den tilsyneladende ikke gav livstegn fra sig. Men pludselig for nogle uger siden skete der noget........blade bliver nu skudt op ad jorden i raskt tempo.....og jeg er spændt.

Nu er spørgsmålet så: skal jeg dele planten nu - på dette lidt kritiske sommerlige tidspunkt - da jeg kan se der kommer 4 rosettet op lige klods op ad hinanden - eller skal jeg bare lade den stå og så dele den til efteråret????

Bladene skyder op blandt storkenæb "rose claire",  opiums valmuer, digitalis og stolt kavaler.

 

 

Gode råd er dyre eller er der nogen der godmodigt vil dele af egne erfaringer????

Grill i det blå

Udsigten

Der tændes op på bålpladsen.

Der skulle kun spørges én gang..........og ungerne pakkede lynhurtigt bilen med alt hvad hjertet begære til en eftermiddag/aften ved søen. Faktisk skulle man tro vi var på vej på en uges ferie da vi drog afsted for vi manglede bestemt ikke noget. Fiskenet, oppustelige badedyr, kul, bøger, solcreme, mad, drikke og snack........ungerne var klar til årets første bade dag ved Skytteholmen.

Efter den helt stor søgang grillede vi - ikke dagens fangst fra søen men fra køledisken og vi havde den mest fantastiske udsigt ud over søen i mens maden blev indtaget.

og hvem kan ikke lige klare en svingtur ud over søen - det kilder godt i maven

trætte og beskidte - klar til at tage hjem :0)

Pæonparade 2

"Jan van Leeuven"

"Duchesse de Namours"

Navnløs - nogle gode bud ????

"Festiva Maxima"

De hvide pæoner er også fantastisk smukke. Duchesse de Namours er ny i år og lever bestemt op til mine forventninger. Min Festiva Maxima er også skøn selv om den endnu aldrig har vist ret meget til de røde aftegninger den burde have på kanten af de inderste kronblade.....men måske det kommer med alderen :0)

Den meget blomsterrige "Navnløs" stod i haven da vi overtog den så jeg er ikke for alvor klog på hvad det kan være for en.......jeg har dog et bud, men ville blive glad hvis der er nogen der har et godt bud også ??????

Anselige højder

Doreen er i år blevet gigantisk høj :0)

Pæonparade 1

"Sorbet"

"Bowl of Beauty"

"Pink Dawn"

"Sarah Bernhardt"

"Raspberry Sunday"

"Doreen"

Den ene smukkere end den anden......forskellige og alligevel så ens  i deres svulmende lyserøde marengsflor.

Pæonbedets pragt

Alt i mens jeg de sidste 14 dage har haft gevaldige problemer med "computeren" er årets højdepunkt indtruffet.

Det er dette tidspunkt på året hvor mine elskede pæoner står med store bristende knopper og de begynder deres udspring  jeg elsker allermest. Det er nu hvor midsommeren er over os, nætterne er ubeskrivelige lyse, det er nu hvor ungerne har haft sidste skoledag og den euforiske følelse af SOMMER-stemning spreder sig ind i alle kroge af huset og sjælen. Det er NU.

Som I  jo ved så elsker jeg pæoner og kan slet ikke få nok og da jeg for mange år siden så et kæmpe pæonbed i blomst....kun med pæoner, bestemte jeg mig for at sådan et bed måtte jeg eje. Godt nok er det blevet i et noget mindre målestok, da min haves få kvadrat meter sætter sine naturlige begrænsninger.

Jeg ELSKER DET: Helt fra tidlig vinter hvor juleroser, påskeklokker og vintergækker gør deres entre fulgt af de spæde røde skud pæonerne tidligt sender afsted for hurtigt at blive et stort frodigt grønt bed fyldt med knopper. Kan det blive meget bedre?

Når gyngestativet om nogle år forlader haven......så tror jeg bestemt at bedet skal være MINDST dobbelt så bredt som nu......kan I se det for jer?

De sidste par uger har jeg til min store fortrydelse ligget underdrejet plaget af standhaftige hovedpiner og grimme migræner....dette har været årsagen til min inaktivitet på bloggen og hos jer. Men nu er det som om tågen endelig letter og "livet" vender tilbage.