.....selv om det ser hyggeligt ud og det kunne friste gevaldigt, at sætte sig i dækstolen en stund, ja så foregår alt tilbagelænet, inde i varmen i disse dage.
Natten til i dag har været den koldeste denne vinter og med de omkring 10 frostgrader vi har her i haven, så knirkede sneen så skønt, da jeg i morges bevægede mig rundt, ude i haven for at tænde islygterne.
Inde foran computeren drømmer jeg mig nu væk i frø og sommer, selv om jeg måske egentlig burde gå en tur i det skønne vinterlandskab.
Skulle du evt. have lyst så findes jeg som det ses ude til højre, nu også på instagram. Jeg har egentlig været på i et par år uden rigtig at få det brugt. Men nu skal det være - jeg er ved at lægge lidt billeder ind og det ville være hyggeligt om du havde lyst at kigge forbi.
Håber I som jeg nyder vinterhaven og det dejlige lys der følger.