Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

mandag den 14. marts 2011

I dag har jeg ......


........ikke lavet en hujende hattefis - eller sådan føles det i alle tilfælde :0)

Jeg har nusset, puslet, klippet og plantet og slappet af med at være lidt i haven........og det har været en ren lise og som det ses kan jeg hurtigt få roddet lidt til på fliserne men sådan må det være :0).

Sygdom og dårligheder har efterhånden forladt matriklen - long last!! Jeg har afspadseret i dag og efter at have gjort alt det huslige der nu én gang helst skal gøres ja så drog jeg afsted for at købe lidt forår.

I mellem krukker, buske og forårsløg faldt fristelsen også på sandaler.............whiiiiiii......kom sol kom varme jeg er klar.


I Bilka blev jeg fristet over evne..... jeg fandt en opstammet duft Snebolle/Viburnum Burkwoodi ......jeg har godt nok én opstammet af næsten samme slags og som det kan ses her er den vokset godt til efterhånden, men den har også nogle år på bagen........... og der er altid plads til én mere af den slags man er glad for..... så med hjem kom den. Indtil videre står den i en krukke, lige indtil jeg er klar med den rette vokseplads. I mens vil jeg så glæde mig til den skønne nellikeagtige duft de smukke blomster stande spreder ud om ikke så længe........

lørdag den 12. marts 2011

Nu må det snart få en ende.....



Kl. er 04.15..........og jeg har lige været i bad efter et lille døgns tid hvor jeg har vendt og drejet mig i febervildelse. Det er ikke ovre,  men jeg kan selvfølgelig ikke sove mere så mens resten af huset sover vil jeg sluge et par panodil og  sætte mig med et krus varm hyldebærsaft og se en af de svenske krimier der ligger og venter på harddisken.

..........det huer mig  bestemt ikke da jeg har andre planer for week-enden....så nu skal det drikke væk.....måske skulle jeg putte en sjat rom i :0)



torsdag den 10. marts 2011

man har vel lov at bede.....


Mens det blæser en kvart pelikan ude i haven og regn og slud kæmper om overtaget er det godt vi kan nyde foråret inde...........og bage lidt pitabrød til fryseren.

Jeg funderer over om udestuen endnu engang for lov at blive stående da det klapre og brager gevaldigt derude. Jeg har selvfølgelig lov at bede en lille bøn til at den snart smutter i svinget så vi kan begynde at drømme om en ny og smartere model......... for undværes kan den ikke, så indtil videre må jeg fortsætte med at se igennem fingre med hvor blå, grim og rådden træværket på den nuværende er.

 - meeeeen skulle et kraftigt vindstød rykke lige lovligt meget i taget så er jeg klar med et bud på hvordan fremtiden kunne se ud  - måske bare en anelse større:

Punktstøbt udestue i et lidt mere elegant look end den nuværende.

mandag den 7. marts 2011

Når man helt taber hovedet.....


....må man tage det under armen :0)

Daniel valgte meget hurtigt dette års uklædningstema til fastelavnsfesten,da han så ideen hos den skønne Marina fra Badut. Marina har samlet en masse skønne udklædnings påfund på sin blog - kig ind og bliv inspireret.............reklamen er dog lidt sent ude - det er jeg klar over men havde rent glemt det......trøsten er dog at det bliver fastelavn igen.....eller Halloween eller.......

Marinas blog oser også af en masse andre kreativiteter så tag jer god tid når I kigger ind :0)

Her er det blevet til ikke mindre end 4 tøndeslagninger for børn.....og fremme i week-enden venter en voksen én af slagsen.......gæt om jeg glæder mig :0)


 

Haveblogger-træf

.........siger jeg og klapper i mine små hænder :0)


Det skønne billede er lånt hos Birgitte :0)
 Den skønne Birgitte fra "en landliggers dagbog" har taget initiativ til et muligt Haveblogger-træf til september - skønt siger jeg bare. Lyder det fristende i dine haveøre og kribler det i fingrene efter at  mødes med ligesindede havetosser og nogle af de skønne mennesker bag skærmen så læs mere i Birgittes indlæg......et tilbud der er svært at sige nej til :0)

Tak for initiativet til Birgitte

søndag den 6. marts 2011

Frøformering af purpur solhat



"Mars"
Echinacea purpurea/Purpur solhat er en sol- og varmeelskende staude der trives allerbedst på de nordamerikanske prærier blandt trampende bisoner og indianerstammer der udnyttede de helende olier der findes er i denne skønne sensommerblomstrende staude.

Her i haven er der hverken bisoner eller indianer....ikke almindeligvis da, selv om ungernes fodboldspil og andre skønne sommerlege sommetider efterlader spor der kunne minde derom. Tilgengæld er der er eferhånden mange solhat. Purpur Solhatten/Echincea Purpurea hører til min absolutte favorit....hvilket jo nok ikke overrasker mine skønne faste og tilbagevendende læsere.

Jeg elsker denne skønne kurveblomst af  mange årsager........først og fremmest er det jo en fantastisk smuk staude der vækker opsigt i haven i sensommeren og helt hen til frosten bider sig fast. Den blomstre ualmindeligt villigt og så tiltrækker den et hav af skønne sommerfugle og humlebier. Farverne er klare og smukke, den er rank som bare pokker og så er den bare lige mig :0)

Purpur solhat er en  staude der hvis den trives kommer igen og igen. Den er dog en meget langsom starter om foråret, men lad jer ikke snyde .....den ligger lige under overfladen og venter på at solen for alvor bager jorden. Selv om den er varmeelskende må den dog helst ikke tørre komplet ud, for så begynder den at hænge med næbet så vand i gode mængder i hedebølgen uden at den dog sopper.... for det kan bestemt heller ikke lide.

Du kan sagtens selv høste frø fra sine solhatte, ofte frøsår den sig også selv hvis man passer på ikke at kratte alt for meget i jorden omkring den. Men har man som jeg flere forskellige sorter af purpursolhat så skal man dog ikke regne med at den er helt frøkonstant - man kan altså ikke regne med udfaldet af blomsterne da de krydser sig let med hinanden. Det er dog ikke noget problem hvis det er frø som er købt.

Du kan så frøene i bakker i drivhus eller ude med det samme lige efter høst. Her lader man så bare frøene passer sig selv vinteren igennem hvorefter man hen på sommeren kan plante dem om i lidt større potter og krukker eller ud i staudebedet for at vente på blomstringen næste sommer.

Du kan også så den inde i marts hvis frøene er stratificeret....her må den meget gerne stå temmeligt lunt til at starte med, 30 grader er ingen skade til og når frøene er spiret stilles de en smule køligere dvs, stuetemperatur eller en anelse mindre. Frøene vil på lige fod med andre staudefrø have en bedre spireprocent hvis den bliver udsat for daglige temperatursvingninger (Stratificering). Når de har nået en anseelig størrelse kan de plantes ud i krukker i drivhuset hvor de kan udvikle et stort kraftigt rodnet inden de bliver plantet ud i haven.


Jeg bliver glad i låget......og må bare have flere, flere, flere......
(Billedet er lånt....desværre:0)
Der findes mange forskellige og smukke varianter af purpur solhat. Især det amerikanske marked har af naturlige årsager et meget varieret udbud og fremavlingen af hybrider er langt fremme her, og farverne og formerne bliver fornyet gang på gang.

Ud over dens umiddelbare skønhed har Purpur solhat  som bekendt gennem tiderne haft stor medicinal værdi hvor bla. de olier og andet kemi der kan udvindes, bliver brugt i forskellige sammenhænge til at styrke imunforsvaret eller bekæmpe betændelser og infektioner. Echinacea purpurea kaldes derfor for medicinalindustriens overflødighedshorn.

Hos mig er det havens overflødighedshorn af:
fest, farver, insekter og intens nydelse.

"Hope"

lørdag den 5. marts 2011

Echinos = Pindsvin



....som flere af jer ganske rigtigt sporer sig ind på i den lille lørdagsquiz i nedenstående indlæg - tak fordi i gav et bud med :0)

Det latinske navn Echinacea kommer oprindeligt af det græske ”echinos” som betyder pindsvin. Når jeg nu ved dette kan jeg sagtens følge associationen til det lille piggede pindsvin når jeg ser på de smukke blomsterstande på mine solhatte. Især når de står i vintermånederne og kronbladene er visnet væk og der tilbage blot er de smukke brune og tørre frøstande på denne smukke kurveblomst. Så er sammenligneligheden ganske stor.

Purpurea er det latinske ord for purpurrød og navnet hentyder selvfølgelig til den oprindelige purpurfarve på blomsterstanden og også til farven på de spæde skud helt nede ved rødderne.

Sjovt at finde frem til logikken i artsnavnet og i fremtiden vil jeg altid sende en kærlig tanke til havens Peter Pind når jeg nyder synet af mine solhatte.



Echinos/pindsvin  med sne på :0)

En lille lørdags quizzzz......


Nogen bud på hvorfor dette søde lille pindsvin optræder i dette lille indlæg sammen med et udsnit af mine Echinacea purpurea/ Purpur solhatte?

Hvad mon forbinder dem?

Har de virkelig noget tilfælles?




Svaret er ja...............men hvad?

onsdag den 2. marts 2011

Kan I se det.....


.......jeg kan.

En tur i byggemarkedet, en sav, en klat sort maling og vupti......så har jeg mere en én hylde i mit lille "Violteater".


Men måske jeg får brug for hjælp til at overbevise Handy-manden........ :0)

tirsdag den 1. marts 2011

Jeg hilser......


FORÅRET VELKOMMENT
.......i hvert fald på papiret.

og selv om varmen ikke præsis vil komme og der stadig er klatter med sne i landskabet
så kan vi jo nyde lyset og det faktum at dagen er tiltaget med skønne
 3 timer og 49 minutter her i midtjylland.

......og i morgen er dagen endnu længere :0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...