Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

lørdag den 30. maj 2015

Alt godt får en ende.......og lidt om høns.....



.......og når det regner som det gør igen, igen er enden nærmere. 

De smukke tulipaner er ved at slutte festen og de tidligste af dem blev deadheaded i sidste weekend.  Nu kan det ikke vare længe før de sidste må lade hovedet.....men inden da vil jeg sidde i udestuen og nyde det smukke forfald det trods alt er, mens regnen ubønhørligt trommer på taget.

Hønsepigen

Hønsepigen blev skruk for lidt over tre uger siden og vi fik købt nogle befrugtede æg til damen. Samme dag som æggene kom med posten lagde Guldlok sig også skruk.......så de fik lov at dele 9 æg mellem sig. Nu ligger de to damer så på hver deres rede i drivhuset på 21. dag........så håbet er at hønsefamilien bliver forøget i løbet af dagen i dag.

Vi venter i spænding....
Guldlok

mandag den 25. maj 2015

.......og det gør jeg sådan set lidt endnu!


.......altså går lidt rundt om mig selv (med hentydning til overskriften på mit seneste blogindlæg - fra februar :0)

Det har været den dejligste morgen i hundrede år........med sol og dugperler i haven og nu er maj ved at komme ind under huden på mig og have- og bloggerlysten vender lige så stille tilbage.

Tak for jeres hilsner og bekymringer under mit blog fravær der beklageligvis skete uden nogen form for forklaring - det er jeg virkelig ked af!!!

Jeg, min familie og hønsene har det alle godt og har haft det godt hele tiden. Jeg blev vist bare langsomt overvældet af flere ting og små dråber vand er som bekendt hver for sig smukke, men samlet kan de blive til en malmstrøm hvor man bare kæmper for at holde hovedet ovenvande. Jeg fandt pludselig mig selv i en tilstand hvor jeg havde brug for at trække stikket.......og det gjorde jeg så promte. Heldigvis - kan jeg så sige i dag.

Dette indlæg er ikke for at hælde vand ud af ørene - men bare en lille hilsen og forklaring til jer alle gode og trofaste havevenner..........jeg vender lige så stille tilbage til tastaturet - og glæder mig til igen at blive lidt opdateret på jeres haveliv.

De kærligste hilsner Dorthe





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...