Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

mandag den 28. juli 2014

Tante Grøn´s hellige havestier....


......hvem kunne ikke sidde i timevis og drømme og tænke store tanker lige der midt på engen???

.......har længe stået højt på min liste over stier jeg meget gerne ville betræde. 

Haven, - og ikke mindst  havemennesket bag "Tante Grøns Have" og hendes jordnære og på samme tid poetiske  tilgang til havelivets glæder og ærgrelser, har været en stor inspiration siden jeg læste bogen i 2013.

Sommetider er det dog svært at komme ud af starthullerne, eller rettere det er svært at finde tiden til de have besøg, jeg går og drømmer om, - med arbejde, tre børn og hvad deraf følger af fritidsaktiviteter og des lige, - ja så er det ikke så tit det sker for mig. 

Derfor var glæden stor, da der en dag i juni tikkede besked ind om, at jeg var blandt de heldige, der ved lodtrækning havde vundet et eksklusivt besøg  i haven sammen med en lille skare af  HAVEFOLKET´s læsere og redaktionen bag. 

Glæden var stor og jeg fik inviteret Laila, et helt fantastisk dejligt have menneske med, og jeg tør godt sige, at vi havde en helt uforglemmelig dag i skønne omgivelser omgivet af helt fantastiske dejlige og på hver deres måde passionerede mennesker. 

Haven har I ganske givet set før, - enten selv, eller gennem andre have-bloggeres linser, det skal nu ikke forhindre mig i at vise min udgave af et uforglemmelig besøg hos Tante Grøn og hendes Syrenprins.

ENJOY.......


Allerede når du parkerer bilen, er du klar over, at du er havnet et helt særligt sted. Et sted hvor mennesker finder roen i havelivet.  Hjertevarme strømmer i mod dig, og smukke roser, frodige efeu, klatrende hortensia flankeret af de meste fantastiske stillebener omfavner dig i en varm velkomst, netop som du træder indenfor lågen.

Her er siddepladser og arbejdspladser i en intim atmosfære krydret med humor og sans for finesser. Her er selvgjort velgjort, - virkelig velgjort med et personligt touch. 

Det må være fantastisk at krybe i ly under halvtaget, tænde stearinlys og lytte til sommerregnen, mens man lige potter nogle frøplanter op, eller arrangerer en vase fyldt med kærlighed fra haven. 



Stierne snor sig ind gennem den let kuperede have og synet af den lækre røde hyldeblomst tager vejret fra de fleste og jeg må lige stoppe op nyde synet, - flere gange kan jeg betro jer. Den er da helt fantastisk og bestemt sat på min ønskeseddel, hvis et uventet hul i haven skulle dukke op.  

De hvide duer flyver elegant rundt i haven fra det ene fodrested til det andet og de flokkes når John finder stigen frem...., - de ved, hvad der er i vente. 

Lime og rosa i den smukkeste sammensætning og en eftertragtet plads på bænken under den småblomstrede rose, - her sidder man godt og glemmer let verden uden for, - ren meditation og velvære. 




Alleen omfavner dig med rolige grønne farver, mens sollyset spiller med skyggerne i vinden. Du føler dig draget til at vandre på stien med den bølgende kant af løvefod ned mod krukken, som står som et perfekt placeret  Point de vue  - et blikfang "langt ude i horisonten". 

Turen er lang...... ikke fysisk, men vandringen ned gennem haven tager tid...... Der skal nydes, beundres og bare suges til sig af ro og idyl..... en vandring der er en ren lise for sjælen. 

Den hvide Gederams der dukker op flere steder, får igen mit hjerte til at slå en kolbøtte......, hvor er den smuk og så ren hvid.... min attrå er vakt.

Her får du lyst til at vandre frem og tilbage sætte dig ned og vandre lidt igen....igen og igen. 


Tusind tak til Jytte og John for at åbne deres have for os, på sådan en skøn varm, let blæsende midsommerdag. Tak til redaktionen bag Havefolket for et fantastisk initiativ.... tak for lækker kage og hyggelige snakke og grin. Tak til alle I skønne mennesker, der aftog mine solhatte m.m da vi byttede planter. Jeg var rig på små planter, da jeg tog hjemmefra, men endnu rigere på nye, da jeg kom hjem.   

___________

Læs også HAVEFOLKETS flotte rapportage fra dagen. Den oser af stemning og haveglæde.

søndag den 27. juli 2014

Monarda.....og et lille læsetip.


Hestemynte - så lækker den er. 

Denne lyserøde udgave  Monardea Fishes skulle være meldugresistens og den har da også stået flot længe nu. Desværre  lider den som så meget andet alligevel i tørken så i morgen klipper jeg den ned, da den er ved at være lidt modløs at kigge på. (Billederne her er et par uger gamle)

Jeg håber at ned klipningen vil fremme en lille sensommerblomstring til sept/okt. hvis jeg er heldig. 

Har du i øvrigt læst mit lille skriv om Bålmad og Bålhygge hos Havefolket? Hvis ikke så klik her hvis du har lyst.


fredag den 25. juli 2014

Tilbage til haven.........



....eller skal  jeg sige skærmen. 

Ferietiden har som så mange andre steder ramt min lille matrikel - dette er lig med luft under vingerne, nye horisonter, samvær og minimum af computertid.  Stikket har været trukket ud og computeren erstattet med spandevis af isterninger i tropeheden.

Trods tørke og minimum af vanding står purpur solhattene de fleste steder flot og strutter.....der hvor de står for tæt på hækken eller under træerne er der mere kamp om vandet og  planterne er knap så kraftige. 

Jeg håber at I  derude i sommerlandet som jeg nyder varmen til fulde. 




søndag den 6. juli 2014

Et lille pip fra en tørkeramt have......


......sjældent - for ikke at sige aldrig - har min have været så tørkeramt som den er i år. Stort set ingen vand fra oven igennem det meste af maj og juni måned har sat sit præg på det ellers frodige udtryk fra april og starten af maj. 

Roserne og nogle af mine solhat har haft hårdt brug for en vandkande i ny og næ og græsplænen har været gul og tør.....og i mens vandtønderne og staudebede har sukket efter vand  har jeg selv haft travlt med at afslutte andre gøremål i min fritid så haven har passet sig selv lidt for længe.

Men nu skulle der igen være lidt tid på kontoen til at komme lidt ud i fitness-centeret og det er der hårdt brug for. Jeg må vist igang med en længe ventet grundig nedklipning af diverse stauder, en generel oprydning af haveaffald m.m, omplantning af nogle af krukkerne og hvad der ellers lige ligger og venter derude.

Bare lige for en god ordens skyld så har vi endelig fået lidt regn her også de sidste par dage og det kan ses....nu begynder græsset så småt at grønnes og purpur solhattene begynder igen at strutte af velvære og starte deres blomstring.  

Life is good......


....og så er der lige havens hyggelige indslag: Hønsene - de skaber dagligt glæde og store smil på læben. Det kan varmt anbefales at skaffe sig nogle stykker.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...