Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat

mandag den 22. juli 2013

Haven er lidt trist......



.......og afsveden efter længere fravær af både regn og havenisse. Haveslangen og vandkander har nu igen været i kamp mod alt det gule og let visne og det hjælper på det. Roserne har det hårdt i sommervarmen og holder ikke længe hverken på planten eller i vasen men smukke er de så længe de varer. En runde i haven med saksen har nu  gjort sit og så venter jeg på at vandtilførslen igen får bedene til at strutte af velvære. 
 
Herover ser i min skønne klematis "Södertälje" der trods varmen formår at tilfører haven lidt frodighed. Den vokser op af den ene stolpe ved min overdækket terrasse/udekøkken og laver lidt hulestemning og dejlig sval skygge når solen når så langt hen på himmelen. Södertälje hører til de trofaste og hårdføre Clematis Viticella der skal klippes næsten i bund om vinteren (gruppe 3.) Den blomstrer på ny tilvækst og min der blev plantet i 2005 står i et lille hul i fliserne og klarer sig ganske godt uden nogen form for førstehjælp i form af vand m.m.
 



 
 

onsdag den 10. juli 2013

Gul frøstjerne......




......står nu og svajer "blidt" i vinden i et forsøg på at holde takt med de smukke aks på græsset ved siden af.......ikke noget let job med de vinde der fyger ind over bedet. Ej heller er det let for fotografen at fange en lækkersulten humlebi i svajende blomster ;0)
 
Gul frøstjerne/Thalictrum flavum glaucum  og Overdam klæder hinanden godt og selv om det oprindeligt var det grå-grønne løv på  frøstjernen jeg faldt for så er den gule lette overstander et frisk pust ind blandt alt det lyserøde der dominerer haven lige nu.

 

tirsdag den 9. juli 2013

Et lille kig.......




......ud i juli-haven efter nogle fortravlede uger.
 
Tiden forsvinder som dug for solen, men haven består trods de få timer der kan afses til den i tiden. Roserne er tilsyneladende lige glade med at vi knap har haft tid til at nyde synet - Gertrude Jerkyll og New Dawn blomstre som de første og mest i hærdige......et fantastisk syn i aftennydningen.
 
Vi er nu på den "gode" side af min svigermors forbandede forår og kan efter fjernelse af en tumor i hendes ene nyre nu begynde at se lidt fremad igen - atter med et smil på læben....det føles godt - også for hende og nu er vi snart klar til at omfavne feriestemning, lyse nætter og familiehygge. Det bliver SÅ godt......
 



 

torsdag den 4. juli 2013

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...