Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat

fredag den 31. august 2012

Jeg drømmer om ....


.....en sammensætning og et blomsterflor som dette  som  jeg så i staudehaven på Egeskov slot i uge 32 i starten af august. Her stod Monarda hybrid "Croftway pink" i store tuer - side om side med Echinacea purpurea - et helt fantastisk og overdådigt syn.
 
I aftes sendte jeg en bestilling afsted til Staudefeen og med i kurven sneg sig den lyserøde Monarda "Fishes" som tidligere på året fik mit hjerte til at banke da jeg så den hos Signe. Jeg er sikker på at den er en god kombis til mine solhatte over i bedet bag ved tørrestativet.....jeg glæder mig  allerede til næste sommer.




To yderligere kombinationer fra staudehaven på Egeskov der vil være værd at indføre i haven er høstanemoner med de smukke riddersporer som overstander eller med de hvide spir der vist nok er en ærenpris.
 
Smukke sammensætninger var der mange af i Egeskovs mange haver - endnu en af de flotte kombinationer jeg vil forsøge at indrage i min lille have er inde fra Takslabyrinthen med den blå have og Piet Heins solur.  Her stod de smukke tidselkugler flot med en kraftig pink baggrund som kunne være Kattehale.
 





torsdag den 30. august 2012

Coconut Lime og et par hvide momenter


Denne helt fantastisk smukke hvid og limefarvede, dobbelte solhat sneg sig med hjem i kurven fra plantemarkedet i Kolding, grundlovsdag. Jeg har ventet i spænding på at den skulle springe ud  da jeg af en eller anden grund mistede navneskiltet på turen.....og huske det kunne jeg altså ikke. Jeg købte den hos Staudefeen og med Marlenes hjælp tror jeg at jeg må konkluderer at det er en "Coconut lime".
 
Den eneste hage ved denne solhat er at jeg kun fik én med hjem - for hvor vil jeg gerne lynhurtigt have en hel koloni af denne smukke Echinacea purpurea "Coconut Lime" - den er super smuk og jeg er helt solgt.........så derfor har jeg været inde og klikke lidt hos Staudefeen og jeg glæder mig nu til at modtage post  fra Marlene ;0) 


 

 
Liatris Spicata "Alba" står som hvide fakler i staudebedet.
 

Kaiu som jeg købte sidste år brillierer med en fantastisk blomstring.
 
 
.............der skulle have været flere hvide momenter med i indlægget - men blogger driller mig lige nu og nægter at oploade flere billeder så de må vente........hrmpffff :0(
 



onsdag den 29. august 2012

Udebruser


Sidste penselstrøg blev som lovet sat i mandags - enderne på lægterne fik den sidste finish og nu står kabinen og  troner henne ved den hvide syren. Vi har bygget den op af 5 stolper med lægter i mellem og indgangen er bygget ud til en lille flisebelagt sti der var der i forvejen. Stien langs det gamle legehus.
 
Blåregnen som endelig blev plantet her for et et par uger siden, da Claus og Simon havde rejst kabinen er allerede begyndt at sno sine lange lianer rundt om lægterne......jeg håber den, modsat min tidligere blåregn overlever, for ih hvor jeg drømmer om at stå her inde - under en solvarm vandstråle og nyde synet af de smukke blå blomsterklasser.
 
 
(Nu skal jeg så lige sætte mig ind i hvordan blåregnen skal klippes - jeg mener at have læst at den skal klippes to gange om året for at fremprovokere blomstring.......er der nogen der ved besked er jeg modtagelig for gode råd :0)




Placeringen af "brusekabinen" betød så desværre lige at jeg/vi måtte flytte den ene ende af tørrestativet lidt for at det ikke skulle se for sammenpresset ud.....en halv meters penge måtte jeg give mig og så blev  jeg tilfreds med det samlede resultat Det er ikke sådan når man ikke har uanede mængder af kvadratmeter jord at boltre sig på.
 
Bunden i kabinen er dog ikke færdiggjort endnu - vi skal have gravet en hjemmeflikket faskine ned og fyldt den med små marksten omrullet af fiberdug til  at holde jord og blade ude af faskinen. Træflisen  skal males sort når den er tør -  den har nemlig været udsat for et par hæftige byger her på det sidste da jeg havde efterladt den på jorden og er derfor temlig våd.
 
Rundt om træflisen og den nedgravede faskine  overvejer jeg at få lagt piksten..........men det kommer hen ad vejen - og måske endda først til foråret - for det kniber lidt med tiden til det, nu hvor hverdagen har ramt familien.




Nu satser jeg  på indiansummer, så udebruseren
 kan tjene familien lidt endnu - inden hækken taber bladene :0)

mandag den 27. august 2012

Sneek peek...............


.........."kabinen" til vores udebruser  har taget sin form og jeg håber på at kunne få sat de sidste penselstrøg i dagens løb.....jeg mangler lige at male alle enderne på lægterne - så skal I nok få at se ;0)
 
Dejligt med en feriedag oven på en week-end fyldt med byfest strabadser og festligheder - så det ville ikke gøre noget om de tunge mørke skyer der hænger derude fortrækker sig lidt mere.


fredag den 24. august 2012

Denne smukke sommerblomst........


.......hedder Timeviser eller Hibiscus trionum. Jeg havde aldrig set den eller hørt om den, før jeg sidste år var til blogtræf i LIFE-haverne i København. Her stod denne middelhavs blomst og fyldte godt i et af bedene og vi var et par stykker der beundrede den meget. Den er som det tydeligt fremgår i familie med Hibiscus.
 
Den har nogle fantastisk smukke  cremehvide blomster med  en helt mørk bordeaux midte. På engelsk hedder den "good-night-at-noon" da den angiveligt kun  skulle blomstre mellem 8 og 12 hvor efter dagens blomster lukker sig.
 
Tidspunktet holder ikke helt stik hos mig, men vi har jo også sommertid ;0) Det er dog rigtigt at det er godt at være hjemme hvis man skal nå at se blomsterne da hver enkelt har en kort levetid.

Gitte viste nogle fantastiske billeder af  sin Timeviser  for nogle dage siden.


 

_____________________________________________________________________

Billederne herunder er fra LIFE-haverne sidste år i september.....og jeg siger ikke noget om hvor min frøkapsel kommer fra ;0)


Èn enkelt plante...........


.........var hvad heldet kunne bære da jeg såede en pose Scabiose frø i foråret.......ikke mange kan man sige - men den ene der kom ud af det er da helt fantastisk smuk. Nu står denne "helt alene i verden Scabiosa" henne ved min "Green jewel" og det er i grunden ikke noget dårligt match.
 
Faktisk må jeg nok blankt erkende at jeg ikke har været særlig heldig med mine frøplanter i år........nok fik jeg sået en del da det var tid, men undervejs fik jeg sløset lidt med vand, omsorg og kærlig pleje - så mange af dem enten er gået ud eller er blevet nogle små pistlinge der ikke er værd at skrive hjem om. Tror mine tanker og energi blev brugt på vores nye udestue og opgravning af haven - men næste år skal det være anerledes ;0)





torsdag den 23. august 2012

Ind i mellem bygerne......

......som her i ugens løb ind i mellem har været ganske hæftige her der dog været solstrejf og godt for det. For August er en fantastisk måned der byder på en skøn sensommerblomstring og de få stunder hvor jeg i ugen har haft tid, har jeg siddet derude og nydt det hele i stilhed.
 
 

Til venstre: Echinecea purpurea "White Swan" med en hvid cleome som bagstander og hvid violfrøstjerne som slørende tag. Til højre en rød purpursolhat - som egentlig oprindeligt var en "Doubledecker" men det dobbelte er af en eller anden grund forsvundet igennem årene - og den skønne dobbelte violfrøstjerne "Hewitt´s double".


Mit skønne oliventræ som jeg købte da jeg kom hjem fra Rom....
og Echinacea purpurea "Green jewel.


Hvid Anis isop med hvid frøstjerne og bagved er clematissen "Blekitny Aniol"/"Blue angel"
og den hvide "Huldine" ved at springe ud. Til højre "Sunrise" sammen med den efterhånden
afblomstrede hvide nellikerod.


 Texensis clematisen "Princess Diana" soler sig mens min hvide liatris er ved at springe ud.


Den lave Echinacea purpurea "Meditation" mellem blåkant og mine allerførste
tidselkugler der er også er ved at springe ud.
 
Der er heldigvis ikke kun bagdele ved min  nordvendte have - den sene blomstring på en del af stauderne skyldes at de står i skygge en stor del af dagen...... blomsterne står også længere når de ikke bliver direkte badet i den stærke sommersol........så der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget :0)

Nu vil jeg  allerede tillade mig  at sige god week-end ;0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...