Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

tirsdag den 30. marts 2010

Internationale klimazoner


På de norske og svenske blogge og her er der en del der skriver om klimazoner i forhold til hvilke plante hvor. I Danmark er vi ikke så vant til at snakke klimazoner da vi ikke spreder os over så mange zoner, så udvalget af planter i de danske havecentre er som oftest tilpasset de danske forhold.......er der nogle sart vækster efter danske forhold er de oftest mærket med "bør vinterdækkes", "overvintres" eller lign.

Ser man på de internationale klimazoner så ligger Danmark i zone 7-8. Enkelte steder zone 6. Hvor imod Norge og Sverige ligger i zoner spredt fra 2 til 8. Her svinger middeltemperaturen i de forskellige egne noget mere end i Danmark, så her er mærkning af planter efter klimazoner nok noget mere almindelig end i lille Danmark.

De internationale zonetal er regnet ud efter den gennemsnitlige årlige minimumstemperatur, så jo højere zonetal jo mildere.

Faktisk ligger en del af midtjylland i zone 6...det er her det er koldest om vinteren. Selv bor jeg lige på grænsen af zone 6 og 7.

Det er ikke lige lykkedes mig at finde et zonekort på nettet som I kan kigge på. Det kort jeg har nærlæst har jeg  fra den engelske bog:
"An illustated Encyclopedia of Clematis" som står på min hylde.

mandag den 29. marts 2010

Fuld måne.......

Hvis I, som her er heldige at have en stjerneklar himmel så er det i nat månen er fuld. Nyd det fantastisk syn grib evt. en kikkert hvis du har en og "kom nærmere" månens have og mange kratere. Dette syn mødte mig da jeg tidligere på aften kom hjem......hvilken udsigt.




Eneste problem er at jeg så kommer til at sove temmelig uroligt i nat.........

søndag den 28. marts 2010

A la H.C Andersen

Rød Hestehov omgivet af de små blade fra Vorterod/Ficaria verna

Lige nu skyder rød hestehov/ Petasites hybridus eller Tordenskræppe som den også er kendt som, sine røde skud op gennem jorden, som små raketter.

Fantastisk flotte er de, efter min mening, men desværre kan de hurtigt tage overhånd og bliver nogen steder bekæmpet som en invasiv-art ligesom bjørneklo eller rynket klitrose. Rød hestehov er i sin tid, lige som så mange andre planter, blevet indført til landet af formegentlig lærte munke i middelalderen, hvor de blev brugt som lægeplante mod blandt andet pest, som det latinske navn også indikerer.

Hvoraf navnet Tordenskræppe komme kan man jo fantaserere om....mon ikke bladene har været gode at gribe i en håndevending for at bruge dem som ly for regnen, hvis en lokal tordenbyge pludselig skulle opstå på skovturen.

Har man Rød Hestehov i nærheden af hvor man bor så kan man virkelig tale om at se planten gro fra dag til dag......det går  virkelig hurtigt når den først får fat, og inden længe er de små skud vokset til kæmpe store blade. Hestehoven danner en fantastisk frodig og eventyragtig bund allerede når kastanjetræerne står med lys.......



.......man føler sig jo helt hensat til et eventyr af H.C. Andersen :0)

"Der var saa dejligt ude på Landet; det var Sommer......Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa store, at smaa Børn kunde staa opreiste under de største: der var lige saa vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaa ællinger ud."

Her med en opfordring til at tage manden og ungerne med ud i det eventyr der lige nu udspiller sig i skovbunden, og i følge hende her er anemonerne på vej .........jiiiiippppiiiiiii.

lørdag den 27. marts 2010

Nye friske gæt????





De udvikler sig ,og det i den rigtige retning......på bare 17 dage. Det er helt vildt. Inden længe kan jeg løfte sløret, da det går hurtigt i disse dage hvor temperaturen er på den gode side af 10 grader.


Nogen nye friske bud på hvad det er for én af mine mange yndlings blomster der er ved at tage form?



Det var som syv søren......



..........har lige set min egen blogg på en noget større skærm, end min egen  i dag og blev en smule "chokkeret" da jeg så hvordan mine billeder og tekst i nogle indlæg var en stor rodebunke. Hvad der tager sig godt ud på min lille skærm herhjemme ser åbenbart ud som rod for de med større skærm ÆV ÆV ÆV.


Den tygger jeg lige på og så må jeg se hvad jeg gør med billederne i indlægget i fremtiden....nogen gode ideer....så det ser nogenlunde godt ud hos alle ????????

fredag den 26. marts 2010

Var der nogen der sagde......

PÅSKEFERIE..................................

espalier

I efteråret væltede mit store rionet-espalier ved terrassen....det kunne ikke længere stå imod den stive vestenvind der fejede ind over landet i november.....det knækkede slet og ret sammen og væltede med klematisser og hele moletjavsen.



Espaliet havde funktion som klatrestativ for flere klematisser og virkede derudover som rumdeler mellem terrassen og pæonbedet og ungernes gyngestativ og så selvfølgelig som støtte til flere af mine klematis.


Hele vinteren har jeg funderet over hvordan espaliet skal bygges op igen for jeg må erkende at et fire meter langt espalier delt i to sektioner af rionet åbenbart er for vindfølsomt når det vender front mod vest. Undvære det kan jeg heller ikke - det virker helt forkert uden denne "mur" mellem haverummene og klematisserne behøver jo noget at gribe om på deres vej.



Efterhånden er jeg nået frem til at to mindre espalier må være løsningen........noget lignede det jeg har ved min Austin Rose "Constance Spry". Bare lidt bredere og lidt højere - lige nøjagtig så stor/lille at den ikke bukker under for vinden.

Tilbage er nu bare at sælge ideen til min kære "havemand" og lokke ham til at save skrue og grave - helst inden klematisser kommer alt for godt igang :0)

onsdag den 24. marts 2010

Pandekager......

Vejret har været helt aldeles pragtfuld i dag - den varmeste siden september, ifølge meteorologerne - og jeg havde tidligt fri, så der var tid til legekammerater, bål og pandkager.


Ungerne hyggede sig og det gjorde mor her også - dejligt med hvin og legeråb i haven igen. Da pandekagerne var bagt og spist med god appetit sneg jeg mig til at brænde lidt tørre staude-toppe af på rest bålet, med fare for at blive upopulær i nabolaget, for jeg må erkende at det gav en SMULE røg ind imellem...........ubs.........

Nu håber jeg bare at vejret holder i Påskeferien så vi kan sidde ude og nyde alle de Påskebryg Claus kom slæbende hjem med i går.

tirsdag den 23. marts 2010

Uge 12 - 2010

Haven lige nu:




Vintergækkerne myldre op, nu hvor sneen endelig er HELT væk - Julerose/Heleborus Niger begynder at åbenbare sine snehvide blomster....noget senere end normalt.

De første spæde lilla Akeleje/Aquilegia skud viser sig nu samtidig med at én af mine påskeklokker/Heleborus orientalis har åbnet sin første blomst


De første Dorothealiljer/Leucojum vernum er sprunget ud og det kribler i fingrene efter at plante :0)

søndag den 21. marts 2010

Ramt af Forårskuller......

Efter min overbevisnig den smukkeste og enkleste af dem alle Sarah Bernhardt.

Der er dømt frokost pause. Græsplænen er næsten revet færdig og pæonbedet er nu forårs klart......mine mange Silkepæoner/Paeonia Lactiflora står med små røde spirer lige over eller under overfladen hvor de venter på til maj/juni at levere et festfyrværkeri af store smukke lyserøde knopper og marengslignende blomster.


Skiltene er blevet renset og skrevet op igen, da nogle af dem efterhånden var helt ulæselige. Skiltene er gode at have især til efteråret når det er tid at dele de ældste pæoner, da det på det tidspunkt er nærmest umuligt at se forskel.


Jeg elsker Silkepæoner og kan slet ikke få nok, så de står spredt rundt i havens bede. Men i lige netop dette bed har jeg valgt næsten kun at have pæoner - 12 forskellige indtil videre - dog har jeg et par juleroser og påskeklokker med i bedet for at lyse op inden pæonerne for alvor vokser til. Om to måneder er her helt grønt og frodigt......det er ikke til at forstå.





......jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.

Havedag og sneskimmel.......

I dag vil jeg ud i haven for at sætte lidt skik på bedene. Jeg vil rive de vintervåde og svampede blade sammen så jorden kan få lys og luft. Græsplænen trænger til at blive revet igennem oven på den hårde vinter med tung sammenpresset sne..........sneskimmel skal væk og gødning på så den forhåbentlig snart kan stå grøn og frodig igen.

 Her er nogle af de få erantis jeg har.....der er også nogle der ikke er færdig udvikliet, de står bare med bladkransen
.....måske blomstre de næste år :0)



 Jeg har aldrig før oplevet at min græsplæne har været så medtaget efter vinteren.....men i år ser den godt nok søle ud....så det må der gøres noget ved...lige om lidt.......så jeg snart kan komme til at gå i bare tæer på græsset igen!!!!



torsdag den 18. marts 2010

Varm gul forårsbebuder.....

.......er hvad Eranthis Hyemalis er..... og betyder. En varmgul forårsbebuder der får én til for alvor at længes efter  vores solsystems stjerne: SOLEN. Erantis er én af de få netto-gule indslag i min have selv om det jo er aller højeste mode med gult både i bolig og haverum i disse tider.


Den NETTO-Gule har aldrig fænget mig for alvor og kommer næppe til det i større stil, men som bekendt ingen regel uden undtagelser. Erantis har jeg ikke mange af men regner med at få det måske næste år. For to år siden strøede jeg erantisfrø i græsset under min ene syren, men da de som bekendt er længe om at udvikle sig går der nok min. et år endnu inden der er blomst i. Derfor må I nyde floret fra den park jeg kom forbi i eftermiddag. Fantastisk syn erantis over alt  gult, gult, gult............

Faktisk er der mange gule vækster jeg holder utrolig meget af i naturen bl.a følfod, kongepen, røllike eller gul iris og åkander i søen, eller hvad med en græsmark i maj oversået med mælkebøtter  - smukkere bliver det næppe.....men det er som om, at for meget gul i min haven hurtigt kommer til at skrige til himlen så derfor bliver det begrænset.

Men alligvel er der nogle få uundværlige der finder vej til matriklen. Bl.a kan nævnes svovlgul anemone som jeg efterhånden har en lille koloni af, men mere om den lidt senere på sæsonen.


Erantis er en knoldplante der er i familie med mange af mange af mine favoritter bla. julerose, anemoner og den skønne engblomme, altså hører den til ranunkelfamilien. En planteslægt der ikke er til at overse og som det er let at forelske sig hovedkuls i.

Erantis kommer forhåbentlig til  at vokse vildt i græsplænen "længst" væk i haven....hvilket ikke er ret langt væk da haven er meget lille, og der kan den så åbne sine blomster for årets tidligste insekter og biller. 


En lille finurlighed er at i Norge og Sverige hedder erantis tilsyneladende Vintergäk hvilket jo i sig selv er sjovt da vores sprog ellers ligger tæt op af hinanden.............




onsdag den 17. marts 2010

ikke til haveblade....

.....men dog mit "refugium". Mit drivhus er ikke særlig stort, det er ikke synderligt smukt og der er revner i glasset. Men det er der og jeg er frygtelig glad for det.

Drivhuset stod på grunden da vi overtog huset.....pladsen den stod på var dog ikke særlig hensigtsmæssig, så for et par år siden valgte vi at lægge fliser i hjørnet under den hvide syren for herefter at flytte drivhuset over i havens modsatte hjørne.



Her står det godt. Den tidlige morgensol strømmer ind og varmer op først på dagen og senere på foråret når syrenen får blade kaster træet en let vandrende skygge hen over glashuset det meste af eftermiddagen.....perfekt....især på varme sommerdage hvor der ellers kan blive frygtelig hedt for planterne der i middagssolen.

Jeg elsker mit drivhus og plejer at flytte derud meget tidligt.

Her sidder jeg så i solen og hygger mig blandt forårsblomster og priklebakker, i læ for den til tider kolde forårsvind. 
Min genbo, som bestemt ikke er haveinteresseret, plejer at kigge ind af havelågen og kommentere forårets "tidlige" komme når han ser jeg flytter ind/ud.
 Jeg går lidt til og fra når jeg er derude..... planter lidt i potter, læser i lækre haveblade eller mine havebøger, drømmer og planlægger, roder og regere. Der behøver ikke altid at være en plan med det jeg gør - sommetider sker det bare noget andre gang ikke.....jeg nusser rundt og stresser af.

Min indretning er ikke smukke haveblade værdig, den er simpel og praktisk og ok for mig......men skulle jeg vinde i lotte......ja så ved jeg godt hvordan mit nye væksthus skulle se ud.




mandag den 15. marts 2010

En snert af succes.......

.........åh altså..... jeg tror det lykkes. Min forkultivering af en af de mest fantastiske sommerblomster man kan tænke sig: Kæmpe Verbena. Jeg har stratifiseret/kulbehandlet, chokket, pirret og teaset disse bitte, bitte små frø siden de kom til mig med posten. Egentlig utroligt at noget så småt kan blive SÅ stort som 1½ meter.....hvilken kraft der gemmer sig i så små frø.


Du kan læse en fantastisk god og detaljeret beskrivelse her hos NINNI om hvordan man stratificerer frø - altså bryder frøhvilen hos de frø der er kuldekimer.

Jeg selv begyndte sidst i januar og har haft frøene til at ligge i køleskabet i deres pose én uge, taget dem ud i stuetemperatur i én uge, køleskab igen én uge hvorefter jeg såede dem i så- og priklemuld. Frøene fra Kæmpeverbena skal ikke dækkes med jord bare trykkes fast på jorden hvorefter man skal væbne sig med tålmodighed har jeg læst.....da de kan være noget langsomme i optrækket.


Såbakkerne stillede jeg så efterfølgende ud i drivhuset hvor de har stået et par uge i skiftevis frost og solskin. Sidste week-end tog jeg så såbakken ind og stillede den i husets kølige rum.....soveværelset. Her har de det tilsyneladende godt for nu er de begyndt at spire - noget hurtigere end jeg havde forventet.

Nu må jeg jo så bare håbe at de ikke vokser alt for hurtigt, for så kommer det nok til at knibe med pladsen i vindueskarmen.


Læs her hvordan jeg forelskede mig hovedkuls i Kæmpe Verbena sidste sommer da jeg var i Sverige. Det er første gang jeg prøver at forkultivere Kæmpe Verbena så I kan forstå jeg er spændt på om projektet lykkes.......


so fare so good :0)

søndag den 14. marts 2010

Efterladenskaber og solstriber....uge10




Frem af sneen dukker ungernes
efterladenskaber nu op:


-En fodbold
-Et gammelt slidt skateboard
som jeg bruger til at flytte krukker med
- En spand

Mine have er ikke særlig stor og så ligger den mod nord. Solen er derfor ikke kommet helt indenfor i haverummet endnu..... om formiddagen kommer den kun i små doser og danner stiber hist og her som det ses på billedet fra i  dag......men den skal være så velkommen - solen. For sneen smelter og ungerne har fundet løbehjul og rulleskøjter frem....de længes mindst lige så meget som deres mor.

De blev klippet ned....

....og jeg blev fyldt med ro i kroppen, fik røde kinder og kolde øre. 

Alle Viticellaerne, Texensiserne, Viornaerne og de sent blomstrende store klematis stod for tur og solen var med mig en hel del af vejen mens sneen forsvandt time for time.

Skøn første havedag i går lørdag......jeg  var lige var et smut rundt i hver en krog og hilse på alle de planter jeg ikke har set  siden 16 dec. De er der endnu og har det godt.

Gruppe 3 klematis, lige nedklippet og klar til at sende nye skud afsted mod sommeren.

















Echinecea Purpurea/Solhat - selvfølgelig :0) 
og fantastiske enkeltblomstrende lyserøde Stokroser/Alcaea rosea  der venter på varmen.

De første forsigtige Dorothealiljer/Leucojum vernum , selvsåede Digitalis/fingerbøl
 og vintergækkerne/Galanthus nivalis der smider dynen.



Vintertræt græsplæne.


lørdag den 13. marts 2010

årets første havedag



.....nu skal det være.....for nu må det altså være nok, det her er jo meget senere end jeg plejer at være igang med saksen. Men for filan da, det har jo ikke været til at komme til for den ene snedrive større end den anden derude.

Solen skinner fra en frostklar himmel og driverne er  endelig sunket lidt i knæ så jeg mener at kunne komme til med saksen så derfor :



JEG ER I HAVENlige om lidt
og jeg nyder det


Normalt er dette et let stykke arbejde der ordnes i en håndevending allerede i januar/februar.....men bedre sent end aldrig.

onsdag den 10. marts 2010

Dette er ikke en give-away........



.........men I skal få lov til at nyde disse på bloggen sammen med mig i takt med at de kommer frem, disse skønne blomster.

Her i løbet af ugen er de begyndt at skyde op gennem jorden, lige så stille, ingen hast her i kulden. De har stået i en krukke i drivhuset hele vinteren, men nu syntes de at foråret er så tilpas tæt på at de søger lyset og solen......og det sætter jeg stor pris på for noget skønnere blomstermesterværk findes næppe.

Er du er med på spøjen så gæt på hvad der venter forude i krukken???

:0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...