Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

søndag den 28. februar 2010

istapper og Stjerneskærm

Istapperne  har så smukt hængt og dekoreret tagskægget det meste af vinteren, men nu er det slut, der er ikke flere tilbage. De sidste dages tøvejr har gjort en ende på de smukke tapper og de sidste sølle rester ligger nu i et par så og priklebakker hvor de langsomt kan smelte og fugte jorden i takt med at temperaturene stiger.

I denne bakke såede jeg frø fra min elskede stjerneskærm Astrantia Major, i sensommeren . En fantastisk staude som burde findes i en hver have. Den her en lethed og yndefuldhed over sig som er helt ubeskrivelig. Den findes i flere nuancer fra hvid over sart rosa til mere vinrød....hver især skønne.

Planten er i og for sig fordringsløs men vil gerne have det lidt fugtigt....så man skal lige forbi med vandkanden på de helt varme sommerdag, så undgår man at den kommer til at hænge med næbbet.




....min computer er lidt avet i disse dage....der er ingen garanti for netforbindelse, og er der endelig forbindelse forsvinder den midt i det hele...det er lige til at rive sig i håret over. Jeg håber at den nu så småt begynder at arte sig igen.

tirsdag den 23. februar 2010

Kære lille solsort....

Solsorten nyder de spæde solstråler alt imens den skutter sig oppe i legetårnet......den har "redt" sig en lille seng og sidder lunt i svinget......her har den overblik og sender glad en lille trille ud over nabolaget. En trille der kalder på forår, varmere tider og ikke mindst kærlighed fra en mage. En trille der får smilet frem og varmer hjertet.

Denne han har boet under vores udestue det meste af vinteren, her har den fundet "varme", læ og ly for vejr og vind når den ikke boltre sig med æbler og lign. på foderbrædtet.

søndag den 21. februar 2010

Søndag i haven

Billederne her over og under er fra en tur rundt i have og drivhus i dag.
Den smukke stjerne-frøstand er fra min snedækkede træpæon. Jeg er meget spændt på om
det lille træ overlever den strenge vinter.
Vejret viste sig fra sin allersmukkeste vinterlige side idag - frost og høj solskin, og når foråret nu ikke vil komme...... ja så er det vel også okay hvis vejret bare er flot og friskt.

Efter at have set i TV hvordan stalde, maskinhuse og kæmpe erhvervs drivhuse er kolapset under de tunge snemasserne det sidste døgns tid, besluttede jeg at gribe sneskovlen og skrabe taget på drivhuset frit  for sne.......

Selvforsyning


Nogle af sensommerens høstede blomsterfrø ligger bare og venter på bedre tider så de kan komme i jorden. Øverst er det bittesmå frø fra min lilla opiums valmue - den selvsåer sig selv flittigt, men dog samler jeg lidt frø til at sprede ud på udvalgte stedder hvert år. Disse skal IKKE forkultiveres, men bare drysses med kærlig hånd lige der hvor jeg gerne ser dem til sommer.......i år jeg må dog vente tålmodigt på at sneen forsvinder.


En anden sag er det med mine selvhøstede Lathyrus Odoratus "Painted Lady". Dem plejer jeg at forkultivere, så jeg tidligt på sæsonen kan fylde mit lille drivhus med himmelsk duftende søjler af sart lyserøde ærteblomster.......dog vil jeg tålmodigt vente to-tre uger endnu med at lægge dem i blød for så at så dem i vindueskarmen.

lørdag den 20. februar 2010

8 dage tilbage....

inden kalenderen siger FORÅR.

67 dage i træk med sne i haven.....det er da utroligt. Den første faldt d. 16. decmber og lur mig om det ikke stadigvæk sneer. Ja -
jeg kan ikke erindre hvornår urt og busk sidst har stået i skjul så længe - vinteren har for én gang skyld været langstrakt. Ikke at det gør noget, for jeg syntes faktisk at vinteren har været skøn:
  • januar og februar har budt på masser af lys til at forebygge depression og tungsind
  • frosten har bidt sig hårdt fast og selvom det ikke helt kan kaldes isvinter, har det  måske været koldt nok til at tage nogle skadedyr (her tænker jeg på dræbersnegle) med i svinget
  • talrige chancer har budt sig for at tage et vinterklædt billed til næste års julekort
  •  ungerene har haft deres livs vinter - en vinter der vil stå i deres erindring som "den gang jeg var barn....der var der vinter"

...men selv om jeg hylder vinteren og dens strenghed sååååå er jeg nu også ved at være klar til lidt varmere dage. Jeg vil nemlig gerne snart:

  • lufte mine sandaler
  • sidde i på min nye terrasse i morgensolen med et glas kold juice (læs Pepsi) og et smukt haveblad
  • gense alle mine smukke tulipaner
  • gå på den saftspændte græsplæne i bare tæer
som man siger:
ALTING ER GODT
 MEN MED MÅDE




sjældent syn...


billedet er desværre utydeligt da det er taget gennem vinduet.....

......så tæt på. En rovfugl - en musvåge vil jeg tro - har fundet vej til foderbrædtet i haven. Ikke for at nyde godt af fedt, frø og kerner - nej for at redde sig et let måltidmad når småfuglene uforvarent våger sig ud af busken.

Herefter går den vilde jagt op over byens tage.................



fredag den 19. februar 2010

solhat og pelagonier......



Alt imens mine solhat i haven har fået vinterhat på igen, ovenpå en dag med endnu et snefald,  så har jeg taget hul på vækstsæsonen indendøre. Mine overvintrede Dronning Ingrid pelagonier har det fantastisk og er begyndt at profitere af de længere og lysere dage. Den ene står i fuldt flor som var det juni måned og en anden har sat en helt masse fine skud.

Jeg har samlet stiklinger og sat dem i små potter med stuevarm og fugtigt pottemuld......så nu er det bare at vente på at de får fat, så de om forhåbentlig ikke alt for længe kan flytte med ud i drivhuset. Desværre gik min 3 år gamle, flotte og store Prinsesse Mary Pelagonie til sidste sommer inden jeg fik taget stiklinger......så jeg må på jagt efter en ny.

tirsdag den 16. februar 2010

SOYA´s lette alfer

er brudt igennem jorden her på matriklen. Dog er de kun fremme et par steder helt inde ved huset, der hvor sneen har fået lov at smelte lige så stille væk. Hvor har de dog været ventet med længsel de små skønne vintergækker.

”Da sneen sank
fik vi visit
af lette alfer
klædt i hvidt
af jorden steg
blufærdig-kæk
med bøjet hoved
en vintergæk”.

SOYA

Der knytter sig ofte legender til blomster bl.a julerosen og vintergækken og mange af dem knytter sig til bibelhistorien.Surfer man lidt rundt på nettet kan man hurtigt finde nogle stykker. 

En af de smukkeste legender fortæller at vintergækken blev til da
en engel åndede på et snefnug
for at trøste Eva efter syndefaldet.

Ifølge en anden skal vintergækken have blomstret 2. februar, altså kyndelmissedag, da jomfru Maria efter jødisk skik fremstillede sig selv og det 40 dage gamle Jesubarn i templet, derfor blev den yndige blomst i gamledage også kaldet:
 Kyndelmisselilje.


Vintergækkens botaniske navn er "Galanthus" - græsk for mælkeblomst, men har gennem tiderne været beriget med mange smukke danskenavne. Kyndelmisselilje, Vinternat og Sneklokke er nogle af de smukkeste - kært barn har mange navne som man siger.

Den almindeligste vintergæk herhjemme er galanthus nivalis - nivalis er latin og hentyder til, at den vokser, hvor der er sne. Hvilket jo denne vinter må siges for en gang skyld at holde stik. Vintergækken vokser ofte mere eller mindre forvildet i gamle haver, parker og præstegårdshaver hvor de gennem årene har fået lov at danne et himmelsk hvidt tæppe. Hentydningen til sne kommer tydeligere frem i andre lande, f.eks. hedder vintergækker i  England "Snowdrops", i Sverige"Snödropper", i Frankrig "Perce Neige (hul i sneen)"  og i Tyskland  "Schneeglöckchen".

Her i haven, der trods alt er af ældre dato, var der ikke så meget som én eneste vintergæk da vi overtog. Men det er der efterhånden blevet rådet bod på da jeg de sidste par år er blevet beriget med   løg fra dejlige mennesker der gerne vil dele ud af deres overflod....det sætter både Maria og jeg stor pris på.




mandag den 15. februar 2010

Kom bare an.....

...vi er klar til alle de skønne raslende unger der skulle finde på at ligge vejen forbi sådan en hvid  fastelavnsmandag.

søndag den 14. februar 2010

Æske der matcher en dronning.....

.......Cirkelines far kunne ikke dy sig og måtte have en finger med i spillet, så timerne op til fastelavnsfesten idag blev brugt til at kreere en gigantisk tændstiksæske til pigebarnet - det bragte lykke ikke bare hos Cirkeline men også hos mange af de andre udklædte børn. Mange har i løbet af eftermiddagen taget en lille morfar i æsken. ... og nogle ville endda gerne have æsken med hjem.


Cirkeline beholdt dog selv æsken og drog stolt hjem med både den, en pakke vundet for bedst udklædt i gruppen 6-8 år og ikke mindst løb hun også med titlen som kattedronning i denne gruppe. En stolt og træt pige ligger nu på sofaen med krone på og spiller nintendo.

lørdag den 13. februar 2010

Cruise på fjorden

..........isen holdt, ingen fik våde tæer og bilen kom med retur. Det skulle kun annonceres én gang at isen var åben for biler og husets drengerøve fattede hurtigt vingtergear og mors bilnøgler. Der var mange der ville ned på isen og afprøve deres glatfører kundskaber ......det må siges at nogle var bedre end andre, nogle var også mere vovet end andre.



Hyggeligt var det og vejret perfekt med blå himmel og sol - det skal dog siges, at da jeg ikke kan svømme valgte jeg at blive på landjorden bag kameraet :0)


Hugin eller Mugin????

.........vinteren har gjort det svært for havens og skovens mange fugle. Således også for denne lille Ravn - eller det vil jeg gætte på det er - der har forvildet sig hen til foderbrættet oppe på mit arbejde for at søge føde.....den kunne hurtigt sætte noget hjemmelavet fuglefedt til livs. Lidt forhutlet så den ud, sad og sundede sig og tog ikke notits af alle de nysgerrige blikke....spiste bare og pludselig var den væk igen.

fredag den 12. februar 2010

Så drog hun afsted......

....den skønne Cirkeline....med sin tændstik og bedste ven Frederik. Hun har glædet sig afsindigt i flere uger og i dag var det så tid til årets første slag om katten. Slaget står i skolen og fællesrummet i indskolingen emmede af forventningensglæde fra de meget fantasifulde udklædte børn. Der var alt fra hekse og trolde til snøvsen, skraldespande, pingviner ja selv katten i tønden var dukket op.....tænk at den turde!!!

Til min store overraskelse var der faktisk nogle af børnene der IKKE vidste hvem Cirkeline var.....et par stykker sagde:
 "Nåhhhh er du PIXELINE........."

Jeg er sikker på at ungerne får en helt fantastisk festlig formiddag, jeg ved i hvert fald med sikkerhed at både Gajol-æsken, Harry Potter og Cirkeline har set frem til denne dag længe.
VEJLEDNING:
Kjolen er ganske simpel at sy, den er syet efter et tunikamønster. Vi valgte at sy den i noget nervøs velour og selv male sorte bomber på. Jeg laminerede et stykke papir og skar derefter huller i, så den kunne bruges til skabelon....malingen blev dubbet på med en svamp. Jeg valgte at ri "fjerboa" på for at pifte kjolen lidt op og for at få det rette svaj forneden. Tændstikken er lavet af et paprør hvor vi har sat bølgepap på som svovl og derefter malet. Bedste vennen Frederik er sat fast med et par sikkerhedsnåle.
Parykken er købt her og derefter klippet til i en nogenlunde Cirkeline frisure.
 De bare tæer kommer helt af sig selv :0)

torsdag den 11. februar 2010

Lige om hjørnet...

...venter en dejlig vinterferie. Det kan jeg da godt lige holde til at tænke på .....det skal blive godt.  Jeg er i hvert fald ikke et sekund i tvivl om at tiden nok skal komme til at flyve afsted.....og for engangs skyld ser det ud til at det virkelig bliver VINTER-ferie med sne og frost og ikke bare en uge med halvgråt og klamt-fugtigt vejr. Men det er nu engang forbavsende hurtigt tiden fra jul er gået.....hvor bliver den af...................

tirsdag den 9. februar 2010

Svenske feriedrømme.....

Tværs over den røde bohus granit  - målrettet fyr"tårnet" i naturreservatet Stångehuved ved Lysekil 
Lyse sommernætter, klare søer, svenskrøde ødegårde, smultronsställe, Pippi, dybe skove, runkesten, tomter og trolde......forelskelsen vil ingen ende tage. Ungerne er enige.....de bedste ferier holdes hos Svensken. Så søgemaskinen er på overarbejde da hele familien atter kunne tænke sig at åka hinsidan når sommerferien en gang langt ude i fremtiden melder sin ankomst.
Hyggelige eller uhyggelige, om man vil, Fjällbacka i svensk sommerregn.

Links og gode ideer til hvor i Sverige turen skal gå hen denne gang modtages med kyshånd..............


søndag den 7. februar 2010

Tour de "have"....

Maria og jeg var lige et smut ude for at fodre fuglene, for jeg skal love for de tager sig af retterne i disse dage, og selv om dagene efterhånden er blevet mærkbart lysere så er det nu stadig aktuelt med lygter i sneen når mørket falder på.


På vores runde i haven tog vi os sammen til at grave drivhuset "lidt" frit, så vi i hvert fald nu kan lukke døren op og komme ind i mørket - "mørkt" fordi sneen ligger tykt på taget og op ad siderne, så det er begrænset hvor meget lys der slipper ind. Jeg fik lagt lidt sne i de potter hvor jeg sidst på efteråret såede stjerneskærm, så kan sneen lige så stille smelte og fugte de små frø. Jeg er spændt på om de bliver til noget.
Billedet er taget i sidste uge da der faldt nysne.......
........jeg må vist bare vente lidt endnu med at hygge med forårsblomster....selv om det kribler........

Trætte vinterdage....

.....ungerne er mætte af sne og nu skal der virkelig lokkes for at få dem med ud i herlighederne igen. De HAR knoklet, leget og bygget i sneen til den store guldmedalje i flere uger, men nu er de nået til et punkt hvor de faktisk  hellere vil finde Geomac, Lego eller Sylvanian frem fra kasserne frem for at krybe i alt udstyret og gå ud og boltre sig i masserne. 

 Det er uden tvivl de indendørs sysler der trækker........tænker i mit stille sind at det er OK og vælger derfor at følge trop, varme lidt kakao, smække benene op og finde noget af Claus Dalbys skønne havelitteratur frem et par timer.....for hvem vil ikke gerne drømme om himmelblå skærmliljer, hvid fredløs eller sart lyserøde silkepæoner sådan en småkedelig og grå søndag formiddag.

fredag den 5. februar 2010

Iselins favntag

Tiden er snart til at beskære mange af havens klematis - alle dem i beskæringsgruppe 3 - og de tæller ikke så få i min have efterhånden.

I denne gruppe er Viticellaerne specielt fordringsløse og lette at have med at gøre. De skuffer aldrig i modsætning til de storblomstrende i beskæringsgruppe 2 der ofte meget følsomme overfor klematispest eller visnesyge.

Viticellaerne er næsten 100 % sygdomsfrie, blomstrer overdådigt hele sommeren igennem og gerne langt ind i efteråret. Kan kun anbefales hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med dem.

Beskæringen skal til for at få optimal glæde af årets blomstring. Men hvem kan nænne at gå i krig med saksen når de i tiden står så smukt smykket med istapper.......jeg venter og nyder synet lidt endnu....indtil Iselin forhåbentlig snart forlader haven.

forsinket.....Kjørmes Knud

Lysene BLEV tændt på den 2. feb.....midt mellem efterår og vår. Vinteren er halvt overvundet og tilbage er forventningen om den dejlige skønne vår. Vi takker BADUT for inspiration og indførte "nye gamle" traditioner her i hjemmet. Vores forrådskammer var dog godt slunken på Kjørmes Knud så jeg måtte et smut hen og proviantere lidt......godt det er en mulighed i disse dage.


Billedet viser i al sin tydelighed sne på ruden efter dagens/nattens snestorm.
Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej

Hvis varslet om de 18 kællinger holder stik så skulle foråret være lige om hjørnet, for jeg syntes bestemt det blæste en "lille" halvpelikan/snestorm Kyllenmissedag oppe på arbejdet.

torsdag den 4. februar 2010

Desværre......

.........den gik ikke. Det lille fyr ville ikke reddes og køres til "Hawet". Der blev virkelig gjort et forsøg af de tre mand fra DMU ( Danmarks miljøundersøgelser ). Men det mislykkedes desværre.... eller måske heldigvis - det er ikke helt til at vide hvad der er det bedste i denne sag. Faktum er at den forsvandt kort efter at nettet blev kastet ud i vågen. Hvad vi selvsagt alle håber er, at den har søgt tilflugt i en af de lave våger et pænt stykke fra den dybe våge og senere vælger at vende tilbage på dybt vand......men det er ikke til at sige. I værste fald var den så stresset at den simpelthen er blevet fanget under isen og druknet.


Inden den forsvandt fik forskerne studeret den lidt og kunne fortælle at den var afmagret og at det ene af spæklagene som hjælper med at holde på varmen så skidt ud. Skindet var ridset og riftet af formodentlig isen.... så alt i alt så den ikke så sund ud længere. En af de lokale fortalte at den har været set i fjorden den sidste månedstid, men altså nu var fanget af den hårde vinter.

En oplevelse der fylder én med ambivalente følelser......for måske skulle naturen bare gå sin gang.....men hvor er det dog svært at se på når naturen går i én bestemt retning.



onsdag den 3. februar 2010

....endnu en smuk vinterdag.




Når man nu bare er rigtig, rigtig træt ovenpå en begivenhedsrig dag så kunne man drømme om at svømme solnedgangen i møde....akkurat som svanen her.

tirsdag den 2. februar 2010

Up-date på Hval situationen.....

I aftes kontaktede jeg dem her som har været behjælpelig med at trykke på de rette knapper, så idag har jeg fået mails fra både Fjord og Bælt i Kerteminde og Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Arktisk Miljø ....så der arbejdes på sagen. Desværre kan de på billederne se at Marsvinet allerede er  i dårlig ernærings tilstand. Dette er synliggjort på en af billederne under nyheder.




mandag den 1. februar 2010

Jo...det VAR en HVAL.....

Åh tænk engang der midt på fjorden i en lille våge....den eneste i miles omkreds, ikke meget større end et par meter i diameter forsøger et lille Marsvin at holde hullet åbent for at kunne trække luft......fanget næsten i bunden af fjorden uden udsigt til at kunne svømme ud på havet igen før isen brydes eller smelter. Med ca. fem minutters mellemrum kommer den prustende op til overfladen for at trække luft med en meget karakteristisk lyd som følge.


Det eneste selskab der midt i isen er en enlig majestætisk knopsvane der har udset sig den samme våge som fødekammer......der svømmer de nu rundt i tosomhed og lader sig ikke forstyrre af hinanden. I grunden et smukt og for mig et særdeles sjældent syn......hvis den dog bare bliver hjulpet fri igen.


Marsvin ses ellers yderst sjældent for ikke at sige nærmest aldrig i Limfjorden, men det ved dette lille prustende bæst desværre ikke og den har af en eller anden grund forvildet sig langt ind i fjorden og er nu fanget af en vinter der nærmest ikke er set mage i mandsminde. Marsvin er verdens mindste hval og ses ellers ofte i de danske farvande....bare IKKE her - midt i fjorden. Jeg håber den holder modet oppe og hullet åbent........

.............og jo der er ringet til Falck.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...